Hvad fik vores forfædre til at rejse sig op og gå på to ben? Spørgsmålet har plaget evolutionsforskere siden erkendelsen af, at vi og aberne stammer fra den samme forfader.
Det er i sagens natur ikke muligt at spørge dem, der ’opfandt’ den oprejste gang, men nu har en række af verdens førende forskere fra USA, England, Portugal og Japan fundet en del af svaret ved at kigge på vores nærmeste slægtning, chimpansen.
Forskergruppens konklusioner underbygges af to individuelle eksperimentelle observationsstudier, der kommer frem til samme resultat:
Mennesket går på to ben, fordi vores forfædre skulle bruge hænderne til at bære så mange sjældne fødeemner som muligt. Vi gjorde det for seks millioner år siden, og chimpanserne gør det i dag.
Kaster lys over menneskets udvikling
Resultatet af den interessante forskning er netop offentliggjort i det meget velansete videnskabelige tidsskrift Current Biology.
»Det er et meget lovende studie, som først og fremmest demonstrerer, hvor vigtigt det er at se på, hvad vi kan få ud af at kigge på nulevende primater, når det gælder forståelsen af nogle kerneproblemstillinger i menneskets udvikling,« kommenterer en begejstret professor i evolutionsstudier ved Aarhus Universitets Institut for Kultur og Samfund, Peter Kjærgaard.
Peter Kjærgaard er en af Danmarks førende forskere på evolutionsområdet og chefredaktør på Evolution.dk og Darwinarkivet.dk.
Forfædre rejste sig for at bære føde
\ Fakta
Evnen til at gå, stå og løbe på to ben hedder bipedalisme. Bipedalisme blev udviklet blandt dinosaurer og er nedarvet i fuglene. Mennesker er et af de gangske få pattedyr, der er bipedale. Dog er gruppen af dyr, der inkluderer kænguruer, også udpræget bipedale. En stor gruppe dyr er delvist bipedale og står på to ben i udvalgte situationer; det gælder bl.a. bjørne, rotter, bævere og vaskebjørne.
Forskergruppen bag den nye konklusion har studeret chimpanser i forskellige situationer og fundet ud af, at menneskeaben blandt andet skifter fra at gå på alle fire til at gå på bagbenene, når den støder på sjældne fødeemner, den vil have for sig selv.
I den givne situation rejser chimpansen sig op på bagbenene for at frigøre hænderne til at kunne bære mere af den eftertragtede føde. Forskergruppen konkluderer, at menneskets forfader gjorde præcis det samme for seks millioner år siden, og dermed begyndte udviklingen af den oprejste gang for vores art.
Andre forskere har ellers kritiseret brugen af primatologi til at forstå vores egen arts oprindelse. De mener ikke, at adfærden for en nulevende abe kan bruges til at beskrive adfærden for en fælles forfader for seks millioner år siden. Men den internationale forskningsgruppe er overbevist om, at primatologien yder et vigtigt bidrag til netop den forståelse.
Chimpanser er en model for de tidlige mennesker
»Chimpanserne giver os en model for de samme betingelser, som vores tidlige forfædre lærte at gå oprejst under. Nogle gange vil noget så simpelt som at bære noget lede til oprejst gang under de rigtige betingelser. Dermed skilte vores forfædre sig også ud fra de andre aber og begyndte udviklingen mod at blive til vores egen art,« siger lektor i antropologi ved GW´s Columbian College og Arts and Sciences Brian Richmond i en pressemeddelelse.
Brian Richmonds udtalelse bakkes op af Peter Kjærgaard, der også mener at fremtidens forskning i fortiden skal indeholde primatologien.
»Chimpanser som model for de tidlige mennesker giver sammen med genetikken og de fossile fund muligheden for at komme nærmere en forklaring på nøgleudviklingspunkter for vores egen art,« siger han.
Chimpanser kæmper om sjældne ressourcer
Forskergruppens konklusioner kom i hus på baggrund af observationer på aber i en skov nær Kyoto i Japan.
Her opstillede forskerne forskellige fødescenarier med nødder fra oliepalmer og cuola-nødder. Nødder fra oliepalmer er lettilgængelige for aberne i deres naturlige miljø, hvilket cuola-nødderne ikke er.
I tre forskellige forsøg fik aberne:
- Kun nødder fra oliepalmer
- Nødder fra olipalmer og en smule cuola-nødder
- Overvejende cuola-nødder
Forsøgene viste, at når den sjældne cuola-nød var tilgængelig, stod aberne fire gange så ofte på bagbenene.
Den oprejste position gjorde, at aberne fik frigjort hænderne og kunne bære flere af den sjældne cuola-nød af gangen. Desuden kæmpede aberne også mere om de sjældne ressourcer end de lettilgængelig ressourcer. Dette tolkede forskerne som et udtryk for, at chimpanserne værdisatte de sjældne fødeemner højt.
Oprejst gang ændrede anatomien
I et andet studie fik forskere chimpanser til at konkurrere om en bredere vifte af sjældne ressourcer. Her viste det sig, at 35 procent af abernes aktiviteter involverede oprejst gang, og igen var det koblet til at bære så meget mad som muligt ad gangen.
Forskerne foreslår på baggrund af deres observationer, at permanent oprejst gang har udviklet sig fra intense udbrud af oprejst gang i konkurrencesituationer, som i sidste ende også har ledt til anatomiske ændringer.
Den oprejste gang har givet vores forfædre en fordel i kampen om ressourcerne, og dermed blev der selekteret for den anatomiske ændring, som gjorde det muligt for vores forfædre at stå oprejst i længere tid ad gangen.
»Dette studie viser, hvad en af de bidragende årsager til oprejst gang kan være. Det er desuden et rigtigt godt eksempel på, at vi har meget at vinde ved at bruge primatstudier i fremtiden til at forstå vores egen komplekse udvikling,« siger Peter Kjærgaard.
