Året går snart på hæld, og det betyder samtidig en masse tilbageblik på året, der gik.
Videnskaben skal ikke holdes udenfor. Derfor laver tidsskriftet Science hvert år en afstemning om, hvad der var årets største videnskabelige gennembrud – og i år er ikke anderledes.
Gennembruddene kan både være nye opdagelser, udviklinger og trends, og de er fundet af Sciences journalister og redaktører.
I 2017 har de fundet 12 gennembrud, som, de mener, fortjener hæderen som årets største, og du kan læse om dem alle i artiklen her.
Hvis du har lyst, kan du bagefter stemme på din favorit på Sciences hjemmeside.
Første runde løber til 3. december, hvorefter de 4 gennembrud med flest stemmer går videre til anden runde, hvor alle også kan stemme.
Den endelige vinder af afstemningen offentliggøres 21. december, hvor Science også kårer den, som de mener, skal vinde.
1. Kan ordne bittesmå mutationer
Biologer blev i løbet af 2017 superdygtige til at redigere i DNA og RNA, hvilket betyder, at det nu er muligt at redigere i det menneskelige genom. Kinesiske og amerikanske forskere har blandt andet vist det ved at redigere i et embryos gener og fjerne en mutation.
2. Menneskets forfærdre ældre end troet
I sommer kom det frem, at et nyt fund af et kranium i Marokko viste, at menneskets forfædre Homo Sapiens er ældre end hidtil troet. 100.000 år ældre for at være mere specifik.
3. Kræftmedicin til tumorer
Det amerikanske lægemiddelagentur, FDA, godkendte et medikament, som kan bekæmpe tumorer, der har en bestemt genetisk defekt. Ifølge Science er det et stort skridt på vejen fra at behandle kræft ud fra, hvor det sidder i kroppen, til i stedet at kigge på, hvordan tumoren biologisk er bygget op.
4. Succes med genterapi
I et lille studie af genterapis virkning på en såkaldt neuromuskulær sygdom fik forskere kæmpe succes. Børn med sygdommen dør normalt indenfor de første to leveår. Nu håber forskerne på store fremskridt for fremtidens genterapi.
5. Biologer delte et rekordstort antal artikler ...
... og tilmed før de var kigget igennem af andre fagfæller, hvilket ellers er normen. Men det er en god ting. Det betyder nemlig mere gennemsigtighed i branchen og et større vidensgrundlag for alle.
6. Kunstig intelligens vinder et pokerspil
For første gang nogensinde vandt to kunstige intelligensprogrammer over professionelle pokerspillere i Texas Hold 'em, hvor intuition blandt andet er vigtigt. Det er store fremskrift for kunstig intelligens, og det bringer os nærmere en fremtid, hvor kunstig intelligens kan hjælpe os på områder som sikkerhed eller med forhandlinger.
7. Ældste iskerne nogensinde fundet
Forskere i Antarktis borede den hidtil ældste iskerne op fra isen i 2017. Iskernen blev anslået til at være 1,7 millioner år ældre end den iskerne, der frem til da har været den ældste. Forskere håber at kunne undersøge mængden af drivhusgasser i atmosfæren ved istidernes begyndelse ved hjælp af små luftbobler i iskernen.
8. Kolliderende neutronstjerner
Den astronomiske verden var på den anden ende, da det i oktober kom frem, at man for første gang nogensinde havde set to neutronstjerner kollidere og målt tyngdebølger fra dem. Ved samme begivenhed lykkedes det forskerne at måle lys og lyd i rummet samtidig for første gang.
9. En ny abeart opdaget
Gemt på øen Sumatra i Indonesien opdagede forskere en helt ny art af store menneskeaber. Det er første gang, der bliver opdaget en ny art stor menneskeabe siden 1926. Den dårlige nyhed er, at der er færre end 800 af dem, og at de derfor er truede.
10. Neutrinoer opfanget med lille maskine
De små 'spøgelsespartikler', neutrinoer, kan gå ubemærket gennem alt, men i 2017 byggede forskere en detektor på størrelse med en to-liters mælkekarton, som kan opfange de små 'spøgelser'. Det gør fysikken i stand til at studere de små neutrinoer på nye måder.
11. Rumsonden Cassinis endeligt
Efter 13 år i kredsløb om Saturn nåede rumsonden Cassini sit endeligt og blev slugt af planetens atmosfære. De sidste fem måneder af missionen opholdt Cassini sig mellem Saturn og Saturns ringe og tog blandt andet masser af fantastiske billeder.
12. Livet på det molekylære niveau
Forskere har i 2017 gjort store fremskridt inden for såkaldt kryo-elektronmikroskopi – en teknik, der danner 3D-billeder af mikroskopiske biologiske molekyler. Teknikken gør det nemmere at studere molekylerne og er lidt af et under for biokemikere. Teknikken sikrede da også forskerne bag Nobelsprisen i kemi i år.
Hvis du har fundet en favorit, du gerne vil stemme på, kan du gøre det på Sciences hjemmeside her.
