30.000 skoleelever fra hele landet deltog i et eksperiment med fokus på mikroliv. Her fandt de fem hidtil ukendte arter af bjørnedyret - til stor forbløffelse og glæde hos flere forskere.
30.000 børn har været i skoven. De har samlet mos og lav. Og de har hjulpet biologer fra Statens Naturhistoriske Museum med helt ny forskning.
Efter et kig i mikroskopet kan forskerne konstatere, at skoleelever har fundet fem helt nye arter af bjørnedyret - et lillebitte og ekstremt hårdført leddyr, som biologer er særligt fascineret af.
»Det er helt vildt stort. Langt større end vi regnede med og håbede på. Vi håbede på bare at finde én ny art. Resultatet er helt fantastisk for os og for skolebørnene,« siger Anders P. Tøttrup, der er forskningsleder ved Statens Naturhistoriske Museum, til Videnskab.dk.
Skoleeleverne fandt hele 49 bjørnedyr, hvoraf 44 altså var kendte i forvejen.
Masseeksperimentet gentages hvert år og har i 2023 fokus på mikroskopisk liv i den danske natur. Naturfagscenteret Astra og Statens Naturhistoriske Museum står bag eksperimentet.
»Det viser bare, at man sagtens kan inddrage skolebørn i forskningsprojekter og få fantastiske resultater ud af det,« siger Anders P. Tøttrup.
Peter Funch, der er lektor ved Institut for Biologi – Genetik, økologi og evolution på Aarhus Universitet og ikke er involveret i projektet, er ligeledes begejstret:
»Sådan noget som det her kan bidrage til at gøre vores databaser meget stærkere,« siger Peter Funch til Videnskab.dk
Bjørnedyret vækker stor fascination blandt biologer. Dyret er kun cirka en millimeter stor med otte små ben og bevæger sig lidt som et menneske i en sovepose. Men modsat mennesker kan bjørnedyret overleve i ekstreme miljøer.
Bjørnedyret kan overleve at blive frosset ned til under 270 minusgrader. Det kan overleve i miljøer, hvor der er over 100 grader varmt. Det har været med en tur i rummet, igen med livet i behold.
Det lille dyr overlever de fjendtlige miljøer ved at gå i en dyb dvaletilstand. Modsat andre dyr er det bjørnedyret selv - det levende aktive væsen - der går i dvale og ikke for eksempel et hvileæg, som dyret lægger.
Næsten 1.300 skoleklasser spredt ud over 94 kommuner har deltaget i eksperimentet, der strakte sig over tre uger. Biologerne har dermed fået en stor mængde forskningsmateriale, som hjælper til kortlægningen af bjørnedyret.
De fem nye arter af det mikroskopiske dyr er fundet, efter forskerne kun har set fem procent af det indsamlede materiale igennem:
»Vi har udvalgt det materiale, der ser mest spændende ud, og som bedst repræsenterer hele Danmark,« siger Anders P. Tøttrup.
Skoleklassernes spredning rundt i hele landet har været vigtigt for forskerne. Det giver dem bedre mulighed for at sige, hvor i landet og i hvilke miljøer bjørnedyret findes.
Materialemængden er vigtig for at kunne forstå dyrets DNA gennem genomsekventering.
»Vi har materiale nok til at lave genomsekventering, og dermed er vi de første, der beskriver en ny bjørnedyrsart med fuld genomsekventering, hvilket vi kun kan, fordi vi har fundet så meget materiale,« siger Anders P. Tøttrup.
Peter Funch er særligt begejstret over denne del af eksperimentet. Biologer ved nemlig meget lidt om bjørnedyret:
»Vores viden om bjørnedyret er på det tidlige stadie, hvor man næsten ved enhver undersøgelse vil give noget ny viden,« siger Peter Funch.
Selvom det kan lyde vildt med et fund af hele fem nye dyrearter i den danske natur, er Peter Funch ikke overrasket over den del af eksperimentet.
Vi har kun kendskab til omkring 20 procent af verdens dyreliv. At vi opdager nogle promiller af de resterende 80 procent er derfor ikke overraskende, særligt ikke når det er en meget underbelyst gruppe som bjørnedyr, forklarer Peter Funch:
»Forskere finder tit nye dyrearter. Vi kender slet ikke vores natur så godt, som vi tror,« siger Peter Funch.
Der findes formentlig op imod 10.000 arter af bjørnedyr i verden, og vi kender kun til omkring 1.500 af dem. Så det er ikke så forbavsende, at man kan finde nye arter, hvis man er på udkig efter dem.
Til gengæld overrasker det Peter Funch, at de i eksperimentet har fundet hanner af en bestemt slægt af bjørnedyret.
»De har fundet en art, hvor de har registreret, at der er hanner. Blandt mange af de her bjørnedyr har man formodet, at det er hunner, der føder jomfrufødsler,« siger Peter Funch.
Man kender til samme mønster ved nogle hjuldyr - et andet mikroskopisk dyr - der formentlig ikke har haft sex i 60 millioner år, påpeger han. Et paradoks for biologer, da jomfrufødsler antages at stille en dyreart ringere evolutionært på grund af mindre genetisk variation.
Anders P. Tøttrup er for nu bare tilfreds med at kunne kortlægge, hvilke bjørnedyr der faktisk er i Danmark.
»Vi ved ikke, hvordan de spreder sig for eksempel. Men i første omgang vil vi gerne bare vide lidt om, hvor mange arter der faktisk er i Danmark,« siger Anders P. Tøttrup.
Og så er han personligt glad for kunne bidrage med at få skoleelever til at blive interesserede i videnskaben og mikroliv:
»Det er et ønske om at give skolebørn et kig ned i det mikroskopiske liv, som vi træder rundt i til hverdag uden at bemærke det. Det er altid en stor oplevelse at kunne kigge ind i et mikroskop og se, at der er så enormt et dyreliv,« siger Anders P. Tøttrup.
