Seksuel formering er for det moderne menneske måske mest forbundet med underholdning og romantik.
Men det er også et godt værktøj til at friske op i det genetiske udvalg, mener forskerne. Teorien er, at nye genkombinationer gennem seksuel reproduktion frasorterer sårbarhed overfor ihærdige parasitter og bakterier.
Derfor har det været en gåde for forskere, hvordan et lillebitte ferskvandslevende hjuldyr har kunnet klare sig godt med aseksuel formering i over 30 millioner år.
Bdelloid rotifer er enkønnet og kloner sig selv, således at afkommet bliver kopier af deres ophav. Alligevel uddør den ikke på grund af sygdomme.
Nu mener forskerne, at de kan have fundet ud af, hvordan det kan være: Når en skræmmende parasit truer med at inficere dyret, udfører det et dristigt forsvindingsnummer, næsten som en mikroskopisk Houdini, før det genopstår, frisk som en havørn.
Tørrer ud og svæver bort til et nyt liv
»Det disse dyr foretager sig, er ganske enkelt at lege evolutionær gemmelege,« siger Paul Sherman, professor i neurobiologi og adfærd ved Cornell University i New York i en pressemeddelelse.
Han er en af forfatterne bag en ny undersøgelse af bdelloid rotifers gådefulde overlevelsesevne, som er publiceret i magasinet 'Science'.
Sherman og kollegaernes forsøg antyder, at hjuldyrets hemmelighed er, at det lader sig tørre ind for at få has på parasitten. Ikke nok med det: Som i et velgennemtænkt flugtnummer bliver det taget af vinden, før det bliver sig selv igen ved kontakt med ferskvand.
»De kan svæve af sted med vinden til parasitfrie leveområder, hvor de hurtigt reproducerer sig, for så på ny at fordufte før fjenden igen kan nå at tage dem,« forklarer Sherman.
Tør og revitaliseret
For at komme frem til disse opdagelser, udførte Sherman og kollegaerne forsøg, hvor de blandt andet inficerede hjuldyr med en svampeparasit - så døde dyrene ud efter få uger, som vist i al sin naturlige gru på billedet øverst.
\ Fakta
HJULDYR
Hjuldyr er en gruppe af mikroskopiske og nærmikroskopiske dyr på omkring en millimeter i længde.
De lever oftest i ferskvand, i damme, vandløb og i blød jord og moser.
Vi har også hjuldyr i Danmark.
De har fået deres navn efter den hjulformede mundåbning, hvor de vifter næring ind med små hår.
Den klasse som hedder bdelloide hjuldyr, lever næsten overalt hvor der er vådt, men er kendt for sin evne til at overleve ekstrem tørke gennem en proces kaldet 'cryptobiose'.
Dyret går da ind i en tilstand næsten uden kropsfunktioner.
Kilder: forskning.no og Wikipedia
Når forskerne derimod lod de inficerede dyr tørre ind, og gentilførte fugtighed efter 7, 14, 21, 28 og 35 dage, blev resultatet noget anderledes.
Efter syv dage i indtørret tilstand virkede hjuldyrene først friske og raske, men efter to døgn begyndte svampeparasitterne at dukke frem fra resterne af de døde individer.
Forestillingen endte med, at hele bdelloid-flokken også her gik til grunde. Det samme skete, når dyrene blev vækket til live efter to uger.
Men efter tre uger viste hjuldyrenes sundhedstegn sig derimod at holde. 60 procent af dem holdt sig parasitfrie under resten af eksperimentet. Endnu længere perioder med udtørring gav op til 90,5 procent friske hjuldyr.
Taget af vinden
Parasitterne i forsøget spreder sig mest i vand, mens bdelloid rotifer-dyrene kan svæve med vinden i hundredvis af kilometer.
I et forsøg på at iscenesætte dette placerede forskerne en petriskål med kraftigt svampeinficerede hjuldyr i et vindkammer med en svag brise. Flere tomme skåle af samme type var placeret 30 til 40 centimeter væk inde i kammeret.
Efter kun en uge, havde lige så mange parasitfrie populationer landet i disse skåle, som der var efter tre uger alene med indtørring.
»Vores opdagelser demonstrerer at indtørring og vindflugt i fællesskab, selv i kortere perioder, gør det mulig for denne type bdelloid rotifer at sprede sig, uden at den dødbringende svampeparasit kan gøre den følgeskab,« skriver forskerne i artiklen i Science.
»Dette gør dem i stand til effektivt at undvige sygdomsbærerne uden sex - de bruger en mekanisme som ingen andre dyr kan kopiere, så vidt vi ved,« siger Paul Sherman i pressemeddelelsen fra Cornell University.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
