35.000 skolebørn går på jagt efter bakterier i Danmark

’Jagten på de gode bakterier’.

Sådan lyder overskriften for årets Masseeksperiment, der løber af stablen for tredje år i træk - og det ér helt konkret en jagt.

35.000 børn og unge fra landets skoler og gymnasier skal med en frysepose under armen ud i naturen og finde planter, som de kan undersøge for nye arter af mælkesyrebakterier.

Elevernes resultater skal bruges til at kortlægge mælkesyrebakterier i Danmark og lave en offentlig tilgængelig bakteriebank, men først og fremmest er formålet at vække børns og unges interesse for naturvidenskab og de billioner af bakterier, der omgiver os og lever i os.

»Det vigtigste er, at børn og unge får øjnene op for den usynlige verden. Jorden er bakteriernes planet, de fylder i vægt meget mere end dyr, mennesker og planter til sammen, selvom vi ikke kan se dem med det blotte øje. De er nødvendige for liv på Jorden,« siger Oluf Borbye Pedersen, der er professor ved Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter på Københavns Universitet.

Novo Nordisk Fonden ejer Novozymes, og Masseeksperimentet er i år støttet og udviklet af Novozymes. Projektet er organiseret af Astra, det Nationale Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed og også støttet af Industriens Fond.

Selvom der er enighed blandt de forskere, Videnskab.dk har talt med, om, at det er godt at styrke børns og unges viden og interesse for bakterier, er holdningerne til resultaternes brugbarhed mere blandet. Det vender vi tilbage til.

\ Læs mere

Hvad er en bakterie?

Bakterier er livsnødvendige

I år har Masseeksperimentet fokus på bakterier, især mælkesyrebakterier (læs mere i boksen længere nede).

Man anslår, at der findes omkring en milliard forskellige bakterier, hvoraf et par millioner er kendte.

Bakterier er altså overalt omkring os, og ikke mindst indeni os.

Derfor er det meget vigtigt, at børn og unge får indblik i, hvor stor betydning bakterier har for os. For de er bestemt ikke alle sammen farlige, fortæller Oluf Borbye Pedersen. Han leder et internationalt hold af forskere, der undersøger tarmbakterier og deres betydning for vores sundhed.

»Omkring 98 procent af alle bakteriearter, skønner man, er uskadelige for raske mennesker, eller ligefrem gavnlige. Det er altid de farlige 1-2 procent, vi hører om, og det er selvfølgelig afgørende, at vi er hygiejniske omkring toiletbesøg, madlavning og sygdomme. Men vi må have proportionerne med,« siger han.

Bakterier udviklede fotosyntesen, som er den proces, hvor andre levende organismer, såsom planter, skaber ilt.

Uden den ville liv på Jorden ikke være mulig, og derfor er bakterier livsnødvendige for os.

Vi skal bakterieforskrækkelsen til livs

For Oluf Borbye Pedersen er projektet derfor ikke kun vigtigt i forhold til at vække børns og unges interesse for en livsvigtig byggesten i naturen, men også for at komme bakterieforskrækkelsen til livs.

»Jeg håber, at et projekt som dette kan få forældre til at tænke over, at de ikke skal være bakterieforskrækkede. Det kan blandt andet give allergi med astma, hvis børn ikke udsættes for naturligt forekommende bakterier,« forklarer han.

»Børn skal ud i naturen, blive snavsede og være i kontakt med de bakterier og svampe, der er med til at opbygge et sundt immunsystem,« tilføjer Oluf Borbye Pedersen.

Denne pointe vinder genklang hos Martin Iain Bahl, der er seniorforsker for Forskningsgruppen for Tarmbakterier og Sundhed ved DTU’s Fødevareinstitut.

»Jeg synes, at det er et spændende projekt, der sætter fokus på de positive aspekter ved bakterier. Det er vigtigt for børn og unge at vide, at ikke alle bakterier er farlige, de ligger jo ikke på lur ude i naturen og venter på at smitte os, hvis vi eksempelvis får jord på fingrene,« skriver han i en mail til Videnskab.dk.

\ Læs mere

Byd bakterierne velkommen i dit liv

Elever skal lære om naturvidenskabelig metode

Udover at vise de positive sider ved bakterier lærer projektet også eleverne om naturvidenskabelige metoder, påpeger Martin Iain Bahl.

»Projektet giver en masse børn og unge indsigt i naturvidenskabelig metode, hvor de eksempelvis lærer at følge protokoller og lave kontrolprøver,« skriver han.

Masseeksperimentet har blandt andet til formål at vække unges interesse for at tage en naturvidenskabelig uddannelse, men resultaterne skal også bruges til at skabe et kort over mælkesyrebakterier i Danmark og til en offentlig tilgængelig bakteriebank.

\ Læs mere

Hvad er videnskabelig metode?

Forskere kan ikke bruge resultaterne til meget

Selvom samtlige forskere som Videnskab.dk har talt med, er positive over for forsøget på at vække interessen for de naturvidenskabelige fag, er der dog delte meninger om resultaternes brugbarhed.

Elevernes resultater indsamles af Novozymes, der opretter en offentlig tilgængelig bakteriebank, som forskere verden over kan benytte sig af. Det skriver Masseeksperimentet i en pressemeddelelse.

Det tror Peter Stougaard, der er lektor ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab ved Københavns Universitet, dog ikke helt på. Han mener ikke, at forskningsverdenen kan bruge resultaterne fra elevernes bakteriejagt til meget.

»Novozymes vil gerne have nye bakterier til deres produktion, og det kan de få via Masseeksperimentet. Vil man finde nye arter, er det en fin måde at gøre det på,« siger Peter Stougaard og uddyber:

»Men som forskere har vi som regel et bestemt spørgsmål, vi vil have svar på, som kræver en helt anden måde at samle informationer på,« siger han.

Kortlægning af bakterier er ikke præcis nok

Hvert år laver Astra et kort over de institutioner, der har indsamlet prøver. I år viser kortet også, om prøverne er positive, og dermed indeholdt mælkesyrebakterier.

Samtidig påtænker Novozymes at lave et kort over, hvilke bakterier der er fundet hvor, som et øjebliksbillede af mælkesyrebakterier i Danmark.

For private virksomheder og til produktion er det ikke så vigtigt, hvor en ny mælkesyrebakterie kommer fra, og hvordan den er fundet. Men inden for forskningsverdenen er det meget vigtigt, at hvert et skridt i forskningen kan gentages af kollegaer, forklarer Peter Stougaard.

Derfor mener han ikke, at kortene vil være præcise nok til, at forskere igen ville kunne gå ud og finde de bakterier, som eleverne tager med hjem i hjemkundskabslokalet.

»På en plante, eksempelvis en blomst, har du en masse mikromiljøer, altså samlinger af bakterier. Det betyder, at du kan have ét bestemt mikromiljø på det ene blad, og et helt andet på et andet blad. Jeg er ked af at sige det, men kortet kan ikke bruges videnskabeligt set,» siger han.

»Det mest spændende består i at finde nye arter«

Hos Novozymes ser man dog ikke de store udfordringer ved, at forskere kan bruge resultaterne fra Masseeksperimentet.

»Eleverne skal notere, hvor de tager prøverne, gerne med GPS-koordinater. Når vi modtager prøverne, undersøger vi dem nærmere, og hvis der en ny art af mælkesyrebakterier imellem, tester vi dem videre, konkluderer på resultaterne, og finder ud af, hvilke bakteriearter der er tale om,« fortæller Mads Bjørnvad, der er Senior Department Manager hos Novozymes.

Fundet af nye bakterier kan muligvis anvendes inden for flere områder, påpeger han. Eksempelvis i landbruget som erstatning for kunstgødning på markerne eller i dyrefoderet, hvor det kan hjælpe dyrene med at få et balanceret og mere effektivt tarmsystem.

Masseeksperimentet skal skabe interesse for naturvidenskab

Mads Bjørnvad peger på, at Masseeksperimentet især handler om at skabe interesse for naturvidenskab i skolerne.

At lede efter mælkesyrebakterier er interessant fordi det er sunde bakterier, der indgår i mange forskellige fødevarer.

»Vi leder efter meget specifikke bakteriearter, og, vi synes, det spændende består i at finde nye mælkesyrebakterier. Et Danmarkskort over, hvor vi finder dem, vil være et øjebliksbillede af, hvor der er hvilke mælkesyrebakterier ude i naturen lige nu,« siger han og tilføjer:

»Det vigtigste for os er, at eleverne får en interesse for naturen og får lyst til at tage en naturvidenskabelig uddannelse, samtidig med, at vi finder nogle nye, spændende bakterier, som forskere kan studere nærmere,« siger han.

At elevernes interesse er vigtig, anerkender Peter Stougaard, men han køber stadig ikke meningen med den offentlige bakteriebank eller danmarkskortet.

»Novozymes gør en masse for uddannelse og oplysning, og hvis det her kan fange børn og unges interesse, er det fedt. Jeg tror bare ikke, at vi som forskere får meget ud af resultaterne. Men jeg skal være den første til at skifte mening, når de første rapporter kommer« siger han.

Ifølge pressemeddelelsen fra Masseeksperimentet forventer man at offentliggøre de første resultater fra elevernes bakteriejagt til december.

Det er ikke første gang, Masseeksperimentet løber af stablen. Læs om de seneste tre års eksperimenter her:

\ Læs mere

Test: Påvirker musik hukommelsen?