En af Storbritanniens dybeste og mørkeste søer, Loch Ness i det skotske højland, er omgivet af mystik.
Gentagne gange i tidernes løb har folk set noget, de synes ligner et søuhyre i vandet.
Myten om et monster eller et forhistorisk væsen i Loch Ness er så sejlivet, at den ikke bare tiltrækker turister, men også videnskabsfolk: Forskere drager igen og igen til Skotland, angiveligt for at lede efter beviser eller en forklaring på uhyret, som i folkemunde har fået navnet 'Nessie'.
Senest gennemsøgte norske forskere Loch Ness-søen i 2016 med en maritim robot. De fandt noget på bunden af søen, der kunne være Nessie. Det viste sig dog at være en rekvisit, som i 1970 var blevet brugt i Sherlock Holmes filmen ‘The Private Life of Sherlock Holmes’.
\ Folk tror stadig på uhyret
Sidste år blev der indrapporteret 11 observationer af uidentificerede objekter, der kunne være et søuhyre, i Loch Ness.
Og så sent som i 2016 gik endnu et billede af noget, nogle troede var Nessie, verden rundt. I Danmark skrev bl.a. BT om billedet.
Når uhyret Nessie bliver fanget på kamera, kommer det som regel frem efter noget tid, at billedet er manipuleret, eller at der findes en forklaring på motivet. Væsenet på billedet fra 2016 er sandsynligvis en flok sæler.
Nu lover endnu et hold forskere, denne gang med dansk deltagelse fra Naturhistorisk Museum i København, at de kan løse mysteriet om Nessie.
»Endelig kan videnskaben løse et af verdens største mysterier. Er Loch Ness-uhyret virkeligt?« lyder det på forskergruppen Lock Ness Hunters' hjemmeside.
DNA-analyser skal afsløre Nessie
I projektet skal forskerne kortlægge det biologiske liv i Loch Ness. Det gør de ved at bruge en dansk-udviklet metode, hvor de kan nøjes med at hive vandprøver op af søen. I prøverne er der DNA-spor fra dyr og planter, der har været i vandet.
Ved at sammenligne prøverne med DNA-databaser over kendte dyre- og plantearter kan de kortlægge livet i søen og angiveligt vurdere, om der er tegn på, at Nessie eksisterer eller ikke eksisterer.
»Jeg går ind i det med en formodning om, at det er usandsynligt, at der findes et monster, men jeg vil teste tesen,« siger lederen af projektet, Neil Gemmell, der er professor på University of Otago, New Zealand, til nyhedsbureauet AP.
Kritiker: Projektet er latterligt
Men projektet får kritik: Endnu en jagt på søuhyret Nessie er helt hen i vejret, lyder det fra en forsker, der ikke selv er involveret.
»Jeg må indrømme, at jeg synes projektet er en smule latterligt. Helt ærligt så synes jeg, at søgen efter et Loch Ness-uhyre er spild af tid og penge,« skriver Alessandro Palci, der forsker i reptiler på Flinders University, Australien, i en mail til Videnskab.dk.
Forskerne kan hverken be- eller afvise, at Loch Ness-uhyret findes ved at analysere DNA-fragmenter fra søen, lyder det fra reptil-forskeren:
»Hvis vi forestiller os, at de finder DNA fra et forhistorisk væsen (hvilket jeg seriøst tvivler på) - hvad vil de så sammenligne det med for at identificere det? Ingen database på Jorden har DNA fra plesiosaurer (forhistoriske svaneøgler, red.).«
Det er i det hele taget dumt, at forskere bliver ved med at lede efter Nessie, har Alessandro Palci tidligere givet udtryk for i et indlæg med titlen: 'Hvorfor bliver vi ved med at lede efter Loch Ness-uhyret?', bragt af videnskabsmediet The Conversation.
»I betragtning af, hvor meget opmærksomhed, der er brugt på at udforske Loch Ness’ vand i de sidste par årtier med sonarer, undervandsbiler og lignende, ville jeg blive meget overrasket, hvis et væsen på størrelse med en plesiosaur rent faktisk lever dernede,« skriver han.
Der er mening med galskaben
Professor Tom Gilbert fra Naturhistorisk Museum i København er en af de danske forskere, som skal med på den nye Loch Ness-ekspedition, der bliver markedsført som en eventyrlig jagt på et mystisk søuhyre.
I virkeligheden handler projektet dog slet ikke om at løse mysteriet om Nessie, afslører han.
»Ingen af os tager dertil, fordi vi tror på Loch Ness-uhyret, og vores primære formål med projektet er ikke at løse mysteriet om monstret,« siger Tom Gilbert.
»Muligvis finder vi en biologisk forklaring på myten. Måske finder vi ud af, at der har været en stør i søen (stør: stor fisk, der kan veje 300-400 kilo, red.), og at støren er blevet forvekslet med et uhyre. Men det er ikke vores formål med at tage dertil,« fortsætter han.
Forskernes primære formål med at tage til Skotland er at kortlægge det biologiske liv i Loch Ness, som er den største ferskvandssø i Storbritannien.
Lederen af Loch Ness-ekspeditionen, Neil Gemmell, har formået at samle penge og skabe opmærksomhed om projektet ved at sælge det som en jagt på søuhyret, siger Tom Gilbert:
»Neil Gemmell er lidt af en showman. Men han og alle andre, der er med på holdet, er respekterede, seriøse forskere.«
Loch Ness' biologiske liv er uudforsket
Loch Ness er videnskabeligt interessant, ikke på grund af Nessie, men fordi søen er så stor, og fordi dens biologiske miljø stadig er relativt uudforsket, lyder det:
»Søen er dyb og grumset, og man har formodet, at den er fattig på liv. Men i virkeligheden ved vi meget lidt om søens biologi, og om hvilken form for liv, der er i den,« siger Tom Gilbert.
Projektet skal afklare, om der er bevaringsværdigt liv i søen.
»Loch Ness bliver ofte opfattet som et kedeligt økosystem, fordi man ikke kan se livet i den. Derfor er der risiko for, at folk tænker, at det ikke er værd at passe på den,« siger Tom Gilbert og fortsætter:
»Jo mere viden vi får om, hvilket miljø der er i søen, desto mere ved vi om, hvad vi skal beskytte. Man har brug for information om, hvilke arter der er, for at vide, hvad man skal gøre for at bevare dem.«
Dansk metode gør projektet muligt
Tom Gilbert og kollegerne fra Naturhistorisk Museum er blevet bedt om at tage med på Loch Ness-ekspeditionen, fordi de er eksperter i at bruge den dansk-udviklede eDNA-metode, hvor man kan bestemme, hvilket liv der findes i en sø eller et hav, ved at tage vandprøver. Læs om metoden i artiklen Danske forskere afslører havets ukendte liv med en dunk vand.
Metoden er udviklet af lektor Philip Francis Thomsen fra Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet og er tidligere blevet brugt blandt andet til at afsløre, hvornår på året fisk kommer ind i de danske farvande og til at undersøge livet dybt nede i oceanerne omkring Grønland.
Nu skal metoden altså bruges i sagnomspundne Loch Ness:
»Vi kan undersøge søen meget grundigere, end man tidligere har kunnet, og få enestående indsigt i livet og økosystemet,« siger Tom Gilbert.
Sande troende kan ikke overbevises
I princippet er Tom Gilbert enig med kritikeren Alessandro Palci: Tom Gilbert tror ikke, at han og kollegerne finder DNA-spor efter et uhyre i Loch Ness, ej heller, at forskningsprojektet kan aflive myten om, at Nessie findes.
»De sande troende vil blive ved med at tro på uhyret, selvom vi ikke finder noget, der tyder på, at det er der. Ligegyldigt, hvor mange prøver, vi tager, kan de bliver ved med at sige, at vi ikke har undersøgt hele søen,« siger Tom Gilbert.
En anden dansk forsker, Marc Malmdorf Andersen, har forsket i de faktorer, der bidrager til, at mennesker ser ting, som i virkeligheden ikke er der.
Han er enig med Tom Gilbert i, at der sandsynligvis vil blive ved med at være folk, der tror på Nessie, uanset hvor ofte uhyrets eksistens bliver afvist.
»Historien om Loch Ness-uhyret dør sandsynligvis ikke, selvom forskere endnu en gang ikke finder beviser på uhyrets eksistens. En af grundene til, at historier som denne bliver ved med at florere, er nemlig, at videnskaben helt grundlæggende aldrig endeligt kan bevise, at noget ikke findes, hvilket altid vil give plads til en vis mængde af spekulation,« siger Marc Malmdorf Andersen.
Folk ser det, de forventer
Marc Malmdorf Andersens egen forskning viser, at vi mennesker har en øget tendens til at se og høre spøgelser og andre overnaturlige væsener, hvis vi har en forventning om, at de kunne være til stede. Det kan du læse om i artiklen Virtuelle forsøg: Spøgelser og ånder bliver skabt af vores hjerne.
Noget lignende er formentlig på spil, når det gælder Loch Ness uhyret.
»Mennesker er meget følsomme overfor information og øjenvidneberetninger, som vi får fra andre mennesker. Forventningsdominerede oplevelser af væsner som Loch Ness-uhyret, Big Foot og den afskyelig snemand kan derfor opstå, fordi der har været så mange historier om, at andre mennesker faktisk har set disse væsner,« siger Marc Malmdorf Andersen.
