For første gang har forskere lavet en systematisk DNA-analyse af pelsstykker og hårtotter, der angiveligt skulle stamme fra den afskyelige snemand,
Yeti'en, bigfoot, orangpendek skulle ifølge sagn og anekdoter løbe omkring i vildnisset langt fra civilisationen. Men med moderne genteknologiske metoder har zoologen Bryan C. Sykes ved Oxford Universitet analyseret DNA'et fra en rækker hårtotter - som alle angiveligt skulle stamme fra sagndyret - og ingen af prøverne har vist sig at stamme fra et ukendt primat, som kunne være den afskyelige snemand.
I stedet er der tale om forvekslinger af helt almindelige dyr som for eksempel hest, ko, får, vaskebjørn, tapir, ulv og bjørn. Den hårtot, som kommer nærmest, stammer fra en meget almindelig primat: mennesket.
Manglende bevis er ikke det samme som en aflivning
Dermed sætter Bryan Sykes og kollegaer en helt ny standard inden for forskningen af mytiske dyr, kaldet kryptozoologi, og med analysen af de mystiske hår har de aflivet en bred vifte af beviser for eksistensen af den afskyelige snemand.
Men det betyder ikke, at man dermed kan aflive det mytiske væsen.
»Det er vigtigt at huske, at manglende beviser for eksistens ikke er et bevis på mangel på eksistens,« skriver Sykes i artiklen, der netop er offentliggjort i det ansete tidsskrift Proceedings of the Royal Society B.
\ Fakta
Forskerne har undersøgt 57 pelsprøver fra museer og individuelle samlinger indsamlet de sidste 50 år i Indien, Nepal, Bhutan, Rusland, Sumatra og USA. Gemt inde i de enkelte hårstrå fra 30 af prøverne er rester af DNA bevaret, og forskerne kortlægger ét gen (12S RNA), som kan bruges til at identificere, hvilken art eller slægt håret stammer fra.
Det er Danmarks eneste kryptozoolog Lars Thomas, tilknyttet Center for ForteanZoology i England, helt enig i.
»Det er hverken bevist eller modbevist, men de kan sige, at ingen af hårene, de har undersøgt, siger noget om den afskyelige snemand,« siger han.
Lars Thomas er glad for artiklen, der ifølge ham markerer, at kryptozoologien er ved at være videnskabeligt 'stueren'.
»Artiklen er et glimrende eksempel på, at i de her år kan det lykkes at få optaget videnskabelige artikler om kryptozoologi i anerkendte tidsskrifter. Det har ellers været meget svært, og det virker som om, at videnskaben langt om længe er begyndt at tage kryptozoologien alvorligt. Det, synes jeg, er på tide,« siger Lars Thomas.
En stor, ukendt bjørn blandt prøverne
Selvom forskerne ikke har fundet den afskyelige snemand, så er der alligevel noget uforklarligt ved hårtotterne. To prøver fra henholdsvis Indien og Bhutan viser sig at indeholde DNA, som er identisk med DNA'et fra en fortids-isbjørn, der levede for mere end 40.000 år siden.
»Det er et meget spændende fund,« siger Lars Thomas.
»Det kunne tyde på, at der lever eller indtil for nyligt har levet en stor ukendt bjørn i Asien.«
Han fortæller, at der er masser af anekdoter fra det nordlige Rusland, Mongoliet og Sibirien om en sær bjørn, der hverken ligner isbjørnen eller den brune bjørn og er anderledes på en række måder.
Præcis hvad det kan være for en bjørn, og om dyret stadig går omkring, er svært at sige. Men Bryan Sykes skriver, at prøven fra Indien er fra et dyr, som blev nedlagt af en meget erfaren pelsjæger for ca. 40 år siden. Jægeren beskrev dens adfærd som meget aggressiv mod mennesker og helt anderledes end de brune bjørne.
Videnskaben har ikke taget anekdoterne alvorligt
Dens pels var gyldenbrun, og Brian Sykes skriver, at det kan være en hidtil ukendt asiatisk bjørn, som er beslægtet med isbjørnene. Det præcise slægtskab kan de formentlig afgøre ved at kortlægge mere DNA.
Det hører i dag til sjældenhederne at finde så store nye dyrearter, som en bjørn, der fylder meget i landskabet og sætter en masse spor.
»Måske har videnskaben ikke taget anekdoterne alvorligt,« siger Lars Thomas.
\ Fakta
De påståede yeti'er var: Geder, sortbjørn, vaskebjørn, hest, ko, får, brun bjørn, tapir, ulv, muldyr, hulepindsvin, ur isbjørn og menneske. Trods årtiers søgning er et videnskabeligt dokumenteret eksemplar aldrig dukket op og spekulation på alt fra overlevende fortidsvæsner som neandertaleren og kæmpeaben Gigantopithecus til sære menneske-dyr hybrider har floreret.
»Det kan være, at hvis man tager ud og ser efter, at der er lokale jægere, som har sære bjørnekranier på kaminhylden. Det var sådan, man opdagede Vu Quang-oksen for nogle år siden.«
Vu Quang-oksen blev opdaget i 1992 i Vietnam ved en tilfældighed, da en zoolog kom forbi en hytte, og så dens kranium hængende på en stolpe uden for hytten.
Hvor står så den afskyelige snemand?
»Man skal passe meget på med de her kendte mytiske væsner, fordi de er pakket ind i så tykke lag af folklore og sensationshysteri, at det er svært at grave ind til det rigtige,« siger Lars Thomas.
»Men jeg kan ikke se noget i vejen for, at der i junglerne eller bjergene i Asien skulle leve ukendte abearter.«
Med Bryan Sykes artikel er der i hvert fald åbnet en vej frem for en videnskabelig sober måde at opklare den præcise identitet af diverse tvetydige levn fra påståede sagndyr nu og i fremtiden.
