Dansk studerende med til at opdage hidtil ukendt norsk vulkan

Villads Dyrved Holm er dybt begravet i sin masteropgave om havets fauna.

Han er på et skib et sted mellem Svalbard og Tromsø og kæmper mellem bølgeskvulp og alt det andet, der foregår på skibet, med at komme i mål med sin opgave.

Han har været på skibet, på ekspeditionen AKMA3, i over en uge og har skrevet opgave samtidig. Men nu sker der noget, som får ham til at slippe alt, hvad han har i hænderne.

»Det blev annonceret over kommunikationsanlægget, og så var det ellers bare med at komme i gang,« fortæller Villads Dyrved Holm.

Ekspeditionen havde opdaget en muddervulkan på havets bund, som udsender væsker og mudder fra Jordens indre.

»Det var ret fedt, og det er jo derfor, vi er her - for at opdage nye ting,« siger Villads Dyrved Holm til Videnskab.dk.

Villads Dyrved Holm er specialestuderende i geologi på universitetet i Tromsø og er med som assistent på ekspeditionen, der har fået navnet AKMA - Advancing Knowledge of Methane in the Arctic.

Ekspeditionen sejlede ud fra Tromsø 29. april, og på turen skriver Villads Dyrved Holm speciale om, hvordan metangasser påvirker havets fauna.

Som assistent på ekspeditionen er han med til at indsamle og sikre prøverne fra vulkanen, som holdet er sejlet hen over 130 kilometer syd for Bjørnøya i Barentshavet.

»Det er virkelig et privilegium at være med. Jeg får en indsigt og en akademisk kunnen, som jeg ikke får, når man bare er i laboratorium og tester andres prøver,« siger Villads Dyrved Holm.

Borealis Mud Volcano

Forskerne vidste på forhånd, at der var tegn på metan-udslip i området, men ikke, at der lå en aktiv vulkan under det norske hav.

Vulkanområdet er omkring 300 meter bredt og 25 meter dybt. Selve vulkanen, som holdet umiddelbart efter fundet gav navnet Borealis-vulkanen eller på engelsk Borealis Mud Volcano, måler dog kun cirka syv meter i diameter. Den er omkring 2,5 meter høj og spyer mudder, væsker og gas, hovedsageligt metan, fra Jordens indre.

Ved hjælp af seismiske data - energibølger, som bevæger sig gennem jordens lag - blev vulkanen opdaget af forskerholdet på skibet Kronprins Haakon 7. maj 2023.

Herefter gik arbejdet med at indsamle prøver fra vulkanen og fra mudder og væsker, som strømmede ud af den, i gang.

»Der er en helt speciel stemning,« fortæller Villads Dyrved Holm.

»En god stemning, men pludselig er der også en masse arbejde, der skal gøres - og så går en helt specifik procedure i gang. Man ved, hvilke prøver der skal tages først og hvordan, og det er meget vigtigt, at der ikke går noget tabt,« forklarer den danske studerende, før han tilføjer:

»Det er vigtigt at indsamle så meget viden som muligt om metangas, fordi det kan være en potentiel drivhusgas. Vi prøver at få svar på, hvad der sker med gassen, når den går fra havbunden og ud i havet. Vil det nå så langt, at det når atmosfæren?«

Unikt fund

Den danske studerende har været med til noget ganske unikt, mener Katrine Juul Andresen, der er forsker i seismiske undersøgelser og undergrundsstrukturer ved Institut for Geoscience på Aarhus Universitet, men ikke selv var med på den norske ekspedition.

»Men jeg er mere fascineret af det store krater, der er rundtom, end selve muddervulkanen. Vulkanen er blot et udtryk for, at der stadig er et aktivt metan-udslip i dag, mens krateret viser, at der engang har været et meget større og formodentlig eksplosivt udslip af metan,« siger Katrine Juul Andreasen.

Krateret, et såkaldt pockmark, er kommet af en større eksplosion, da det underjordiske overtryk af metan var blevet for stort, forklarer hun. Ifølge de norske forskere kan dette være sket i forbindelse med, at isen efter den seneste istid smeltede væk fra området og derved ændrede trykforholdene i undergrunden.

Og det er interessant, fordi det måske kan gøre os klogere på, hvordan naturen vil reagere på lignende processer i fremtiden.

»Hvis fænomenet her er skabt i forbindelse med afsmeltning af is, kan man bruge det til at beregne lignende processer, hvis isen i for eksempel Arktis og Antarktis på sigt smelter,« forklarer Katrine Juul Andresen.

Fortiden er nøglen til fremtiden

Metanen er 'bundet' i frosne sedimenter under havbunden, og når havbunden bliver varm, eller is trækker sig tilbage, udledes metan, forklarer Villads Dyrved Holm.

Han kalder ekspeditionens resultater for en »nøgle til fortiden«:

»Det er vigtigt at indsamle så meget data som muligt om steder, hvor metangas slipper ud. Både for at finde ud af, hvor langt det når - om det når til atmosfæren - og hvilken effekt det har på biodiversiteten.«

»Det bidrager til det samlede billede af Jordens historie - og i fortiden ligger også nøglen til at forstå fremtiden. Jo mere, vi ved om klimaforandringer i Jordens historie, desto mere kan vi også spå om fremtidens klimaforandringer,« siger Villads Dyrved Holm.

Giver blod på tanden

Det er ikke den første ekspedition, Villads Dyrved Holm har fået plads på i sin tid som geologistuderende på Universitet i Tromsø. De tidligere AKMA-ekspeditioner var han også med på, dengang for at indsamle prøver af havets fauna til sit speciale.

På ekspeditionen i begyndelsen af maj var alle prøver blevet indsamlet, og Villads forsøgte nu at få skrevet sin opgave, mens skibet sejlede rundt i Barentshavet.

»Det blev ikke til meget søvn,« fortæller han om turen med omkring 30 andre forskere og studerende på tværs af fag og lande.

»Man møder forskere fra både USA, Portugal, Norge og Danmark, og det er et stort privilegium og meget lærerigt,« fortæller Villads Dyrved Holm.

Og så har det givet blod på tanden til flere ekspeditioner:

»Det er jo stort at være med til at gøre videnskabelige opdagelser, især når man bare er studerende. Det er altid en drivkraft i videnskaben at gøre nye opdagelser. Før var det mere grundlæggende ting, mens det her er mere konkret.«

»Det giver en æresfølelse og et større tilhørshold til det, man laver. Man føler, man er en del af noget større, og jeg håber, at det, at jeg har været med her, måske kan gøre, at jeg også kan komme med på andre ekspeditioner eller fremtidig forskning,« siger han.

Men selvom håbet er nye eventyr i geologiens verden, så var det også rart at sætte fødderne på landjorden igen efter 12 dages bølgegang.

»Man kan føle, at man stadig sejler lidt, når man kommer ind til land, så jeg var også meget træt, og havde helt vildt travlt med min masteropgave, da jeg først kom i land,« siger Villads Dyrved Holm.

»Så det bliver nu også meget godt at få sommerferie,« afslutter Villads Dyrved, som nu kan kalde sig cand.scient. med speciale i geobiologi.