I enhver chimpanseflok (Pan troglodytes) er der en alfahan, der styrer flokken. Det er ham, der får lov at spise først og har retten til at parre sig med flokkens hunner.
Sådan er det også hos chimpanserne i Zoologisk Have i København, hvor hannen Carl sidder tungt på tronen og er far til alle chimpanseflokkens unger.
For at give gen-gryden en grundig omrøring vil Zoologisk Have gerne have Carl til at lægge alfahan-rollen fra sig og give stafetten videre til flokkens betahan Yoran.
Derfor lavede Zoologisk Have et forsøg på Carl, hvor de indopererede en lille stav af medikamentet Suprelorin, som påvirker den naturlige testosteronproduktion.
Suprelorinen skulle i starten gøre Carl mere aggressiv, men på sigt skulle det sænke hans testosteronniveau og gøre ham mindre aggressiv. Desuden skulle Suprelorin gøre ham ufrugtbar i behandlingsperioden.
Tilsammen skulle det bane vejen for betahannen Yoran, som kunne overtage pladsen som gruppens alfahan.
Den biologi-studerende Anne-Sofie Leerhøi fra Københavns Universitet skulle overvåge adfærdsændringerne i gruppen.
Adfærdsstudie skulle følge effekten
Få dage efter den lille Suprelorin-stav blev indopereret mellem Carls skulderblade, begyndte Anne-Sofie Leerhøi at studere chimpanseflokkens adfærd.
Forhåbentlig ville det vise sig, at Carl på sigt blev mindre aggressiv.
\ Fakta
Suprelorin bruges som regel på fritter og hunde som en medicinsk kastration, der kan trækkes tilbage, så individet kan få unger igen på et senere tidspunkt. Suprelorin er en agonist. En agonist er en substans, der binder sig til en receptor (molekyle i cellemembranen), der aktiverer en kemisk proces i en celle.
Anne-Sofie Leerhøis opgave var at undersøge hvad behandlingen gjorde ved alfahannen og hierarkiet.
Suprelorin er tidligere blevet brugt med succes i behandling af fritter og hunde. I et enkelt tilfælde er det også lykkedes i en løveflok i St. Louis Zoo i USA, men det er ikke før blevet testet på chimpanser.
Timevis af observationer
Anne-Sofie Leerhøi udførte adfærdsstudiet ved simpelthen at sidde i chimpansernes hus i timevis.
»Jeg har observeret chimpansernes adfærd, og noteret hvordan de har opført sig på et målingsskema,« forklarer Anne-Sofie Leerhøi.
På den anden side af glasset foregik der en masse ting. De to jævnaldrende hanner fordrev – som altid – tiden med at hvile, spise og sove.
De små chimpanseunger legede i anlæggets reb og stativer, mens hunnerne sad samlet og måske ordnede pels på hinanden.
Hvor langt fra chimpanserne hver især sad fra hinanden, afslørede hvor gode de interne tilhørsforhold var mellem de forskellige menneskeaber.
Alt det noterede Anne-Sofie Leerhøi ned.
Kampen om anlægsherredømmet
Anne-Sofie Leerhøi ventede i spænding med at se, hvordan Carl reagerede på behandlingen.

»Det vigtigste var at observere Carls agonistiske adfærd. Det vil sige praktisk talt al hans aggressive og pacificerende adfærd; al den adfærd, der har med rangorden og kamp at gøre,« siger hun.
Det meste af tiden lå Carl bare og hvilede sig og overvågede flokken.
Men så lige pludselig kunne han eksplodere og fylde hele chimpansehuset med skrig og brøl.
Han kunne true de andre, forfølge dem, gå til angreb eller løbe dominerende rundt i anlægget.
De andre chimpansers og i særdeleshed Yorans pacificerende adfærd noterede Anne-Sofie Leerhøi også ned.
Carl får damer, Yoran får mad
I chimpanseanlægget havde alfa- og betahannen, Carl og Yoran, en klar fordeling af rollerne. Det observerede Anne-Sofie Leerhøi eksempelvis, når de blev fodret.
»Chimpansehannerne blev ofte seksuelt ophidsede, når der var mad. Det resulterede i, at Carl udnyttede sin status som alfahan til at parre sig med én af hunnerne. Yoran kom til gengæld først til fadet og fik al den gode mad. Det betyder, at han er blevet lidt tyk,« siger Anne-Sofie Leerhøi.
Hun mener, de begge to er meget tilfredse med den fordeling.
Suprelorin virker tilsyneladende ikke på chimpanser
Fæcesprøver viser, at Carls testosteron-niveau ikke er blevet ændret, i den periode han har været under behandling.

Heller intet tyder på, at Carl har ændret karakter efter Suprelorin-indgrebet.
»Jeg observerede Carls adfærd lige efter han havde fået en Suprelorin-stav indopereret. Der burde han være meget aggressiv, men det var han ikke. Senere i forløbet har jeg heller ikke kunnet se, at han var mindre aggressiv. Generelt kan jeg ikke se, at hans adfærd er synderligt ændret,« siger hun.
Alt, hvad hun observerede, var naturlig alfahan-adfærd.
»Mit studie har vist, at medicinen ikke har ændret hans adfærd overhovedet. Alt tyder på, at han slet ikke har reageret,« siger Anne-Sofie Leerhøi.
»Mit bud er, at alfa- og betahannen bevarer rollerne ud fra en cost/benefit-analyse af, hvad der kan betale sig. Altså; kan det betale sig at slås om magten?« siger hun.
Yoran er muligvis bare ikke en alfahan
En mulig forklaring, på at forsøget ikke gik, som Zoologisk Have håbede, kan være, at betahannen Yoran er af en særlig støbning.
»Han kommer fra et hollandsk biomedicinsk center, hvor det er helt tydeligt, at han har været meget tæt på menneskene. Måske er han blevet håndopfodret. Derfor reagerer han meget på mennesker, og opfører sig på den måde slet ikke som en chimpanse,« siger Anne-Sofie Leerhøi.
Adfærdsændrende forsøg er ikke noget man normalt gør i zoologiske haver. Så Anne-Sofie Leerhøi har kun haft mulighed for at undersøge chimpanseflokken i Zoologisk Have i København.
Derfor er det uvist, om forsøget vil have andre effekter på flokke med flere hanner eller i større flokke som i naturen, hvor chimpanserne kan leve over 100 individer sammen.
Hierarki er blevet en vane

For Anne-Sofie Leerhøi, der er i den afsluttende fase af forskningsprojektet, er det et interessant resultat, selvom Zoologiske Haves zoologer og avlskoordinatorer havde håbet på et andet resultat.
Det tyder nemlig på, at vaner og personlighed også har meget at sige for hierarkiet.
»Det viser, at behandling med testosteron og hormoner ikke nødvendigvis er lig med ændret adfærd. Der er tilsyneladende også en stor del vaner indblandet. Måske har Carl tænkt: ”Jeg har det godt nok lidt underligt i dag. Men jeg må hellere opføre mig som jeg plejer”,« siger hun.
Men hun vil ikke udelukke muligheden for, at behandlingen tager tid om at forplante sig til adfærden.
»Så det kan godt være, at ændringen først kommer langt senere. Det var for eksempel tilfældet i det forsøg med en løveflok i St. Louis Zoo i USA,« siger hun.
Hun har desuden observeret, at Yoran er blevet lidt mere aggressiv. Måske fordi »han kan mærke noget, vi ikke kan,« som hun siger.
Derfor glæder Anne-Sofie Leerhøi sig til at se, hvilken betydning behandlingen har haft om et halvt års tid.
Grunden til, at man ikke bare prøver at udskifte Carl med en anden han, er, at chimpansegruppen i Københavns Zoo er en meget velfungerende og homogen gruppe, som man meget nødigt vil bryde op.
\ Hvad skal der så ske med Carl og Yoran?
Uanset hvordan behandlingen af den 25-årige alfahan Carl kommer til at gå, så får det næppe den store betydning for hans fremtid i Københavns Zoo.
Frands Carlsen, der er leder for zoologerne i København Zoologisk Have og avlskoordinator for chimpanserne i Europa, forklarer:
»Chimpansegruppen trives, og vi har intet akut behov for at opbryde den. Men hvis forsøget ingen effekt har haft, så håber vi, det er reversibelt, så vi kan bringe Carl tilbage til normalstadiet.«
Det er derfor, man ikke har valgt et indgreb som sterilisation eller kastration.
»Hvis der på sigt kommer yngel i gang med Yoran, er der intet til hinder for, at de to hanner kan fortsætte med at fungere sammen i gruppen, når først dominansforholdet er afklaret.«
»På sigt kan det så blive aktuelt at skifte ud i flokken. Strategien for chimpanseprogrammet er at udskifte hunner og lade hanner blive i deres gruppe, hvilket efterligner forholdene i naturen. Det vil altså sige, at vi på sigt regner med at introducere nye hunner i flokken, men det står ikke lige for,« siger Frands Carlsen.
»Hvis der ikke kommer gang i avlen med Yoran, kan det blive aktuelt at skifte hanner. Men nu følger vi forløbet, og håber på, at Yoran tager stafetten, så det ikke bliver nødvendigt med en ny han,« siger han.
Når der yngles med flere hanner, sikres det, at der er flere efterkommere, der kan bruges i det internationale avlssamarbejde.


































