CBD fra cannabisplante virker lovende mod myg
»Wow,« siger dansk lektor. Fundet har potentiale, for myggebårne sygdomme rykker gradvist tættere på Danmark.
»Wow,« siger dansk lektor. Fundet har potentiale, for myggebårne sygdomme rykker gradvist tættere på Danmark.

Cremer, te, deo og olie. Ja, endda tøj og medicin.
Hamp kan bruges til og i alt. Sådan virker det i hvert fald. Og nu kan det også bruges mod myg.
En amerikansk forskergruppe har opdaget, at ekstrakt fra hampblade, som indeholder det aktive stof CBD, er effektivt til at slå myggelarver ihjel.
»Myg er et af de mest dødbringende dyr i verden, primært fordi de som voksne tjener som vektorer (smittebærer, red.) for sygdom,« lyder det i en pressemeddelelse fra forskerne til studiet bag opdagelsen.
»Helt grundlæggende siger jeg: Wow, det her er potentielt spændende,« lyder det fra den danske insektforsker Thomas Pape, ph.d., lektor og sektionsleder ved Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet.
Han har ikke haft noget med det amerikanske studie at gøre, men han er positivt stemt. Ikke mindst fordi der i disse år er stor opmærksomhed om CBD, særligt til medicinsk brug. Det har medført hampproduktion mange steder i verden, blandt andet i USA, hvor studiet er lavet.
»Derfor er der et restprodukt, som man altså her har tænkt på i forhold til at slå myggelarver ihjel. Det er ganske udmærket. Det har jeg ikke noget imod,« siger den danske insektforsker - men med et forbehold:
»Hvis vi får det undersøgt rigtig grundigt«.
Når udviklingen af nye myggemidler er interessant, skyldes det flere ting. Først og fremmest, som forskerne bag studiet også nævner, har myg på globalt plan i stigende grad udviklet resistens mod insekticider. De traditionelle insektgifte virker ikke længere på dem.
Derfor er man interesseret i at finde naturlige myggemidler, som stadig virker.
Den amerikanske forskergruppe blev inspireret af tidligere forskning, der opdagede, at egenskaberne fra barken af en plante hjemmehørende i Madagaskar fungerer som et naturligt myggeinsekticid og afskrækningsmiddel.
Det fik forskerne til at kaste sig over hamp (Cannabis sativa), og de fandt, at ekstrakt fra hampblade dræber myg – eller rettere myggelarver – af den art (Aedes aegypti), der kan bære sygdommen gul feber. Myggelarverne var resistente over for insektgift, men udsat for CBD opnåede forskerne 100 procent dødelighed inden for 48 timer.
Oven i købet viste det sig, at der kun skulle en lille mængde CBD til.
»Når man sammenligner det side om side med andre naturlige ekstrakter, vi har testet i vores laboratorium, kræves der kun en relativt lav mængde for at producere høje dødelighedsværdier i larver,« udtaler Erick Martinez Rodriguez, kandidatstuderende i entomologi ved Ohio State University og hovedforfatter til studiet, i pressemeddelelsen.
For at teste hampens giftige virkninger mod myggelarver tog forskerne først lufttørrede hampblade, pulveriserede dem til et fint pulver og gennemblødte materialet i methanol i et par uger for at nå de ønskede CBD-koncentrationer.
Methanol blev senere fjernet fra opløsningen, hvilket resulterede i et ekstrakt, der til sidst blev givet til myggelarverne i deres mad.
Myggelarverne blev betragtet som døde, hvis der ikke blev registreret nogen bevægelse, efter at forskere forsigtigt rørte ved deres mave med en nål eller pipettespids.
Selvom det stadig er uklart, hvordan ekstraktet påvirker dem biologisk, viste forskernes resultater, at CBD var den primære aktive ingrediens i ekstraktet - og at det med succes kan omgå larvernes resistens over for andre insekticider.
Myggebårne sygdomme fra tropiske egne spreder sig til blandt andet Nordamerika og Europa.
Det sker, fordi den globale opvarmning giver myggene varme og fugtige forhold, som de stortrives i.
Også i Danmark mærker vi det ved, at myg ikke længere blot giver kløende buler på huden, men udgør en stigende trussel for spredning af nye sygdomme.
Dansk forskning har tidligere identificeret fem myggebårne sygdomme, som potentielt kan lede til epidemier i Danmark i fremtiden
Det drejer sig om vestnilfeber, harepest, Rift Valley Fever, japansk hjernehindebetændelse og hesteencephalitis, hvoraf den førstnævnte vestnilfeber nu findes i Nordtyskland og harepest i Sverige.
Senest blev tigermyggen (Aedes albopictus), der blandt andet kan bære denguefeber, konstateret i Paris i forbindelse med OL i sommer.
»Det er især tigermygggen, vi er opmærksomme på herhjemme. Den skal vi gøre noget ved. Det er der slet ikke ingen tvivl om,« siger insektforsker Thomas Pape.
Tigermyggen kan nemlig godt lide at yngle i bittesmå vandansamlinger, som typisk befinder sig tæt på mennesker – som i urtepotter, bildæk eller tagpap på legepladser, forklarer han.
Der er en god grund til, at det er myggelarver og ikke voksne myg, som forskerne er fokuseret på i deres studie offentliggjort i tidsskriftet Insects.
Myggelarverne er nemlig koncentreret i store populationer i vandoverflader, indtil de klækkes, modsat voksne myg, der jo flyver rundt.
»Det er meget vigtigt at være i stand til at bekæmpe disse skadedyr på et tidligt tidspunkt, når de er mest sårbare,« udtaler den amerikanske forsker bag studiet Erick Martinez Rodriguez i forbindelse med offentliggørelsen.
Men det er her, at der kommer nogle »frygtelige dilemmaer« ind, som danske Thomas Pape udtrykker det. For når vi angriber myg, er der tale om en afvejning af at gøre noget på den korte bane, som vi også skal kunne leve med på den lange bane.
»Noget af det, vi kan gøre her og nu, er måske ikke så bæredygtigt på den lange bane, hvis vi også gerne vil have, at vores børns børnebørn får et liv med sommerfugle i naturen,« lyder det fra den danske insektforsker.
I Sverige, hvor man er vant til at bekæmpe myg effektivt, spreder man gift på vandoverfladerne for at bekæmpe myggelarverne.
Men her er der tale om giftstoffet ’Bti’, der er bakteriebaseret og ikke giftigt for andre levende væsner end myggelarver. Bti rammer molekyler inden i tarmvæggen på myggelarver og er altså meget målrettet, så man ikke også fjerner vandkalve, guldsmedenymfer, døgnfluer, fugle og edderkopper fra økosystemet.
Om det samme gælder for CBD, er, som Thomas Pape indledningsvist siger, vigtigt, at vi får undersøgt grundigt.
Han forklarer, at der i planteverdenen findes en kæmpe mængde planter, som beskytter sig selv mod insekter. Tobaksplanten laver for eksempel nikotin for at beskytte sig mod insekter. Men hampplanten producerer ikke CBD som et forsvar mod at blive spist af myg.
»Derfor skal man se CBD som myggemiddel efter i sømmene. For det kan være et bredspektret giftstof mod insektlarver, så det også rammer andre insekter end myg. Det skal man have undersøgt meget nøje,« understreger han.
Når det er sagt, så er naturlige myggemidler – og især dem der er udvundet fra restprodukter – nok vejen frem, mener Thomas Pape, særligt i et bæredygtighedsperspektiv.
I Afrika, hvor der som bekendt er store problemer med myggebårne sygdomme, har man lavet studier i, hvor effektive forskellige syrer fra for eksempel appelsinskaller er mod myg, forklarer insektforskeren.
»Appelsiner er jo et herligt restprodukt, som man har masser af fra en frugt, der vokser i de områder, hvor der er myg,« siger Thomas Pape.
Men det samtidig et eksempel på, at man skal passe på. For det har vist sig, at syren fra appelsinskaller ikke kun rammer myggelarver, men også bredt, det vil sige andre insekter.
Finder man omvendt et middel, der både er effektivt, målrettet og bæredygtigt, er Thomas Pape positivt stemt over for det, selvom han som insektforsker er glad for myg.
»Der er områder i Sverige, hvor de har gigantiske mængder af myg. Og selvom jeg tror, at myg er vigtige i de områder, kan der være så mange af dem, at man godt kan fjerne 90 procent af dem uden at skade økosystemet,« mener han.
Omvendt behøver et myggemiddel, der er knap så målrettet, ikke nødvendigvis at være dømt helt ude. Tigermyggen er et godt eksempel på en myg, hvis habitater i potteplanter, bildæk og på tagpap er ret ligegyldige for naturen i Danmark.
»Så der kan vi godt bruge et middel, der er ødelæggende bredt set, fordi de lever i et uinteressant habitat,« siger Thomas Pape.
Derfor mener han, at det er godt at kigge på CBD fra hamp og alle mulige andre overskudsprodukter som potentielle myggemidler.
»Vi skal bare lære at bruge det på den rigtige måde.«