Videnskab.dk bringer her et uddrag fra Vincent Hendricks og Johan Olsens nye bog ‘Hovedbrud: naturvidenskab og filosofi’:
Når man skal beskrive verden naturvidenskabeligt, kigger man først på den. Ja, okay, som regel på en meget lille del af verden.
Lad os for eksempel sige, at du er oppe i din vens forældres sommerhus. Der er nogle, der taler om stenene på stranden. Nogle siger, de er store, andre siger, de er små.
Du er nørden, der siger: »Okay, det kan vi ikke afgøre her på terrassen. Vi bliver nødt til at måle dem og finde ud af, hvor store de sten egentlig er.«
Derfor går du ned til stranden med en spand.
Stranden ser nogenlunde sådan her ud:
Lad os sige, at du samler 12 sten op, lægger dem i spanden og går hjem og vejer dem. Det giver dig en idé om, hvor store stenene nede på stranden er. (Sten vejer sådan rundt regnet 2,7 g/cm3 (gram pr. kubikcentimeter) og ud fra vægten kan du regne ud, hvor meget de fylder).
Men der er et problem.
\ Om bogen: Hovedbrud: Naturvidenskab og filosofi
Filosof Vincent Hendricks og biolog Johan Olsen, som også er kendt fra bandet ‘Magtens Korridorer’, har samarbejdet om at skrive denne bog om naturvidenskabens principper og de filosofiske overvejelser, som ligger bag.
I bogen undersøger de nogle at de store spørgsmål, både de helt gamle – som tid, kærlighed, sandhed – og de helt aktuelle – som klimaforandringer.
Usikkerhed
Med kun 12 sten er din uvidenhed meget stor, for der findes virkelig mange sten, og de kan jo have alle mulige størrelser.
Nogle af dem er så store, at du ikke ville kunne bære dem hjem. Nogle er så små, at du ikke lige får øje på dem. Og sten på en strand ligger tit i bælter med sand imellem, og store sten ligger i et bestemt område, mens små ligger et andet sted.
Så det kan være, at du kun fik fat i sten af en bestemt type. Og så giver dine eksperimenter ikke så meget viden om verden alligevel. I det tilfælde er din uvidenhed om stenene på stranden stor.
Ordet, man bruger i naturvidenskab, når man taler om uvidenhed, er usikkerhed.
Man kan udregne sin usikkerhed ud fra forskellen i størrelserne på de sten, man har målt. Men hvis man kun har målt ganske få, ved man ikke engang, hvor stor éns usikkerhed er.
Så når man laver sådan et eksperiment professionelt, prøver man at gætte på, sådan cirka hvor mange sten der er i alt. Derefter indsamler man rigtig mange sten, så tilfældigt man kan.
Så regner man usikkerheden ud, og er den under en bestemt værdi, tager man kitlen af og siger: »Så, nu har vi målt nok sten til, at vi har en god idé om, hvilke størrelser der er, og dermed hvor store de i gennemsnit er.«
\ Forskerzonen
Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.
Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.
Observationer
Når man prøver at beskrive verden på den naturvidenskabelige måde, så kommer man aldrig frem til en sandhed. Man beskriver verden ud fra alle de observationer, man kan samle ind.
Men man kan aldrig beskrive det hele, for man kan aldrig indsamle alle informationer. Selv hvis man kunne, ville man nok ikke kunne finde alle de mønstre og sammenhænge, der er.
Hvis vi går tilbage til dine strandsten, svarer det til, at hvis du nu gik ud og vejede alle de tusindvis af sten, du kunne finde på 50 meter strand, så ville du kunne regne gennemsnitsvægten ud helt præcist.
Eller ville du?
Desværre ikke.
For din vægt er aldrig helt præcis. Den vejer måske et halvt gram forkert. Så står du tilbage med en ny form for uvidenhed, nemlig den, der kommer af fejl i målingerne.
Der er altid en fejl i målingerne, lige meget hvilket eksperiment du laver. Så den verden, der kan beskrives med en vægt, der kun måler et tusindedel gram forkert, kan du ikke se med den vægt, der vejer et halvt gram forkert.
Din viden har en begrænsning. Ud over den viden er der kun uvidenheden.
Der er ikke noget galt med uvidenhed. Det er derfor, man forsker.
Men det er godt at have en idé om, hvad man ved, og hvad man ikke ved.
Bogen ‘Hovedbrud: Naturvidenskab og filosofi’ er udgivet af forlaget Gads børnebøger. Læs mere om bogen her.
