Astronomisk ædegilde: Sort hul æder stjerne gennem 10 år
Astronomer har gennem 10 år observeret en stjerne, som bliver flået i stykker og ædt af et sort hul.

En stjerne, som vejer mere end dobbelt så meget som Solen, er i færd med at blive slugt af et sort hul. Undervejs i ædegildet udsendes en strøm - jet - af materiale fra den smadrede stjerne. (Kunstners illustration: Sophia Dagnello/NRAO/AUI/NSF)

En stjerne, som vejer mere end dobbelt så meget som Solen, er i færd med at blive slugt af et sort hul. Undervejs i ædegildet udsendes en strøm - jet - af materiale fra den smadrede stjerne. (Kunstners illustration: Sophia Dagnello/NRAO/AUI/NSF)

I en fremmed galakse knap 150 millioner lysår fra Jorden har astronomer gjort et sjældent syn: Et stort, sort hul er i færd med at flå en stjerne i stykker og æde den.

Den uheldige stjerne er blevet fulgt af astronomer siden 2005, og de seneste detaljer omkring det årelange ædegilde er netop blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift Science.

»Det er ret fascinerende læsning. I begyndelsen troede man, at man havde opdaget en supernova, som er en eksploderende stjerne. Men i virkeligheden var det en stjerne, som var ved at blive flået i stykker og ædt af et sort hul,« fortæller Ole Eggers Bjælde, som forsker i sorte huller ved Aarhus Universitet, men ikke har været en del af det nye studie.

Set i Store Bjørn

Sorte huller er ekstremt kompakte objekter, som har en enorm tyngdekraft. Der findes utallige sorte huller rundt omkring i universet, og i centrum af mange galakser findes der et supermassivt sort hul, som kan være millioner eller milliarder gange tungere end Solen.

Det er netop et sådant supermassivt sort hul, som er blevet observeret i det nye studie.

Det sorte hul befinder sig i centrum af en af galakserne i Arp 299 - et par galakser, som kan ses i retningen af stjernebilledet Store Bjørn, og som er i færd med at kollidere med hinanden.

Astronomisk middag

Det sker kun sjældent, at et supermassivt sort hul fortærer en stjerne – blandt astronomer er ædegildet kendt som en ’tidal disruption event’.

Ved en ’tidal disruption event’ bliver en uheldig stjerne i første omgang indfanget af den enorme tyngdekraft fra det sorte hul. De voldsomme kræfter river og flår i stjernen, som med tiden bliver smadret til ukendelighed og til sidst spist af det sorte hul.

Undervejs i processen bliver der udsendt materiale fra den smadrede stjerne. I det nye studie kan de observere en jet-strøm af stråling og partikelrester fra stjernen, som bliver spyttet ud i rummet, forklarer Ole Eggers Bjælde.

»Man forventer, at cirka halvdelen af stjernen bliver spist, og den anden halvdel af stjernen bliver sendt ud i rummet i en jet-strøm,« siger Ole Eggers Bjælde.

Ser udvikling af jet

Det nye studie rummer 10 års observationer af det astronomiske middagsselskab, og det betyder, at forskerne har været i stand til at observere, hvordan denne ’tidal disruption event’ har udviklet sig gennem tiden.

»Aldrig før har vi været i stand til direkte at observere dannelsen og udviklingen af en jet fra en af disse tidal disruption events’« udtaler en af studiets hovedforfattere, Miguel Perez-Torres, Det Astronomiske Institut i Andalusien, Spanien, i en pressemeddelelse National Radio Astronomy Observatory.

Flere internationale medier har formentlig misforstået udtalelsen og skriver, at det er første gang, at astronomer har observeret et sort hul æde en stjerne. Det er ikke helt korrekt – på Videnskab.dk skrev vi eksempelvis i 2015 om en tidal disruption event, som var blevet observeret meget tidligt i processen. 

Denne gif viser radioteleskop-billeder af stjernen, som bliver flået i stykker af et sort hul i Arp 299. Udvidelsen indikerer en jet af partikler, som bevæger sig udad. (GIF: Mattila, Perez-Torres, et al., B. Saxton NRAO/AUI/NSF )

Fulgt af teleskoper

I alt har astronomer observeret omkring 20-30 tidal disruption events tidligere, men det er første gang, at en jet fra et sort huls ædegilde er blevet fulgt så tæt, forklarer Ole Eggers Bjælde.

»Det nye og spændende er, at de kan se jetten opstå og udvikle sig. Når man har set denne type begivenheder før, har der enten bare været en jet eller ikke været en jet. Her kan de følge jetten og se, hvordan den udvikler sig over tid,« siger Ole Eggers Bjælde.

Den første opdagelse af det astronomiske ædegilde i Arp 299 blev gjort i 2005 med William Herschel Teleskopet på Kanarieøerne.

I 2011 blev astronomerne klar over, at der var tale om en tidal disruption event, og fænomenet er blevet fulgt med en række forskellige teleskoper, herunder både radioteleskoper og infrarøde teleskoper.

Stjernen, som er i færd med at blive fortæret af det sorte hul, vejer ifølge forskerne mere end dobbelt så meget som vores egen stjerne Solen. 

Til venstre ses et billede, som rumteleskopet Hubble har taget af Arp 299 - et par kolliderende galakser. Til højre ses en kunstners fortolkning af, hvordan det sorte hul i Arp 299 fortærer en stjerne og spytter en strøm af stjernemateriale ud. (Illustraion: Sophia Dagnello, NRAO/AUI/NSF; NASA, STScI)

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.