Den lå cirka 160 km inde i landet. Højt oppe på indlandsisen. Og pludselig var den væk. Midt om vinteren i 2018 forsvandt en næsten 50 år gammel sø med smeltevand i det vestlige Grønland. Pist borte.
Det er der ikke i sig selv noget mystisk i. For det gør smeltevandssøer på indlandsisen. De opstår om sommeren, når isen på overfladen smelter. Så kollapser de og drænes.
De plejer bare kun at gøre det om sommeren.
\ Her er søerne kollapset
Forskerne har undersøgt et område, der primært omfatter den store Ilulissat Isbræ – også kaldet Jakobshavn Gletsjer – som munder ud i havet i det vestlige Grønland.
De har også undersøgt en noget mindre gletsjer lidt syd for, som ender inde i landet.
Det er i øvrigt ikke kun ældre søer i områderne, der er kollapset efter at have eksisteret i mange år.
Også en række nyere søer er kollapset. Nogle af dem er dannet og kollapset inden for et år, andre inden for få år.
Men nu er det altså også sket midt om vinteren. Mens luften var under frysepunktet, og søen var frossen på overfladen.
»Det er overraskende, at det sker i løbet af vinteren. Det ville vi ikke forvente. Det er en helt ny opdagelse,« fortæller Jonas Kvist Andersen, som er postdoc på DTU Space og har bidraget til studiet, som er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Geophysical Research Letters.
Studiet giver ny indsigt i de faktorer, der påvirker afstrømningen af smeltevand fra iskapper.
Smeltevand øger vandstanden i verdenshavene og truer kyststrækninger i fremtiden.
Professor i klimaforandringer og glaciologi Sebastian Mernild fra SDU kalder det et interessant studie.
»Det her kan meget vel føre med sig, at vi skal revidere vores opfattelse af ferskvandsafstrømningen gennem isen til havet,« vurderer professoren, der ikke selv har haft noget med studiet at gøre.
Smører isen
Fænomenet med kollapsende smeltevandssøer har længe været kendt af forskerne.
Når smeltevandssøer kollapser, forsvinder vandet i nydannede sprækker og siver ned gennem den kilometertykke indlandsis. Her rammer vandet klippegrunden under isen og flyder videre ud mod havet.
På rejsen fungerer smeltevandet som en slags smøringsmiddel mellem klippegrunden og det tykke lag is oven på. Og dermed glider den store ismasse – indlandsisen – hurtigere ud mod kysten, og en større andel is end normalt flyder bort.
Nu ved man, at smøringen også sætter tempoet i vejret for isens rejse ud mod kysten om vinteren. Professor Sebastian Mernild forklarer, at studiet giver forskere som ham selv en bedre forståelse for forholdene om vinteren, men også samspillet mellem det, der sker øverst på isen, med det, der sker inde i og under isen.
Dominoeffekt
Det er interessant nok, at en stor, gammel smeltevandssø er kollapset midt om vinteren. Men det er faktisk vildere end det.
For forskerne har opdaget, at der ikke kun er tale om én kollapset sø. Den 50 år gamle sø satte nemlig en kaskade af hændelser i gang, der fik andre søer til også at blive drænet for vand.
Trykket fra det vand, der løb under isen fra den 50 år gamle sø, har formentlig været med til at danne sprækker i isen ovenover, som har gjort andre søer ’utætte’.
I alt opdagede forskerne, at 18 søer var kollapset i løbet af én måned i 2018, hvor lufttemperaturerne var under frysepunktet.
»Det er dramatisk, at en hændelse, der sker i halvanden kilometers højde langt inde på indlandsisen sætter gang i en kaskade af søer, der drænes, som en form for dominoeffekt,« lyder det fra Jonas Kvist Andersen.
Opdagelsen gælder et begrænset område på 5.200 kvadratkilometer svarende til Fyn, Lolland og Falster.
Samlet har de kollapsede søer bidraget med omtrent 180 millioner ton smeltevand, som man ikke hidtil har kendt til, svarende til indholdet af 80.000 olympiske svømmebassiner.
Men forskerne har god grund til at antage, at vinterkollaps af søer finder sted mange flere steder i Grønland.
»Hvis det gælder over større dele af Indlandsisen, kan det være ganske store mængder smeltevand, der forsvinder på den måde og får Indlandsisen til at glide hurtigere mod havet,« siger Jonas Kvist Andersen.
Årsag ukendt
Spørgsmålet er, om der altid har været kollaps af søer om vinteren, blot uden at man har kendt til dem. Eller om der er tale om et nyt fænomen.
\ Ny teknologi gør det muligt
Forskerne er nået frem til de nye resultater ved at analysere store mængder radardata og optiske billeder fra satellitter.
De har brugt data fra satellitter fra de europæiske og amerikanske rumorganisationer ESA og NASA til at opdage de 18 kollapsede søer på Indlandsisen, som har
efterladt kratere i landskabet. De har også brugt radarsatellitter til at følge isens rejse ud mod havet.
Desuden har forskerne brugt satellitfotos af ældre dato til at følge søernes udvikling over adskillige årtier.
Konkret har man både målt isens horisontale og vertikale bevægelse. Det har man gjort med Syntetisk Apertur Radar (SAR), som er satellitter, der sender radarsignaler skråt ned mod overfladen af Indlandsisen.
På den måde har forskerne målt, hvordan isen lokalt løftes ganske få centimeter. Det vand, der flyder under isen, laver nemlig et tryk, der løfter isen.
Herved har man kunne spore smeltevandets rejse under to kilometer tyk is hele vejen ud til kysten.
Det kan studiet ikke svare på, forklarer Jonas Kvist Andersen. For selvom der findes satellitbilleder af Indlandsisen tilbage fra 1970’erne, findes de mere sofistikerede radarbilleder, som er brugt til at kortlægge isens bevægelse, kun otte år tilbage.
Den indlysende tanke er, at søerne er begyndt at kollapse om vinteren som følge af klimaforandringer. Især med tanke på, at en næsten 50 år gammel sø pludselig drænes midt om vinteren.
Forskerne medgiver, at den forklaring er nærliggende, men de understreger også, at deres forskning ikke siger noget om årsagerne.
»Det er stadig uvist, om disse dræn vil blive mere udbredte i en varmere fremtid,« lyder det fra den amerikanske forsker postdoc Nathan Maier fra franske Université Grenoble Alpes, som danske Jonas Kvist Andersen har arbejdet sammen med på studiet.
»Det er nødvendigt med mere forskning for bedre at forstå de triggere, der får søerne til at drænes,« udtaler Nathan Maier i en pressemeddelelse.
Medregnes i klimamodeller
Tilbage står, at opdagelsen af kollapsende søer om vinteren ændrer på forskernes forståelse af samspillet mellem isflydning, altså hvordan is flyder, og hydrologi, hvordan vand fordeler sig på Jorden.
Det er vigtig viden for glaciologer og klimaforskere, når de laver modeller, der beregner Indlandsisens udvikling og fremtidige havniveaustigninger.
Derfor mener professor Sebastian Mernild godt, at studiet kan sættes ind i en kontekst af klimaforandringer.
»Det viser kompleksiteten ved klimaforandringerne og deres påvirkning på isdynamikken,« siger Sebastian Mernild, der er centerleder af SDU Climate Cluster.
