Afspilning af havlyde kan samle tusindvis af babyøsters og hjælpe til at genopbygge østersrev

Forestil dig, at du står i delikatesseafdelingen med et enormt udvalg: Hvordan vælger du, hvad du har lyst til at spise?

Det kan være madens udseende duft eller endda lyden af tilfredse kunders snak.

Havdyr gør det samme, når de vælger et godt sted at bo. Selv tilsyneladende simple væsner som marine larver bruger syn, lugt og lyd som navigationssignaler.

Når først vi forstår disse signaler, kan vi bruge dem til at hjælpe naturen med at komme sig hurtigere, end den ville gøre på egen hånd.

I vores nye forskning forstærkede vi havets naturlige lyde gennem undervandshøjttalere. Vi testede, om lydsignalerne ville lokke babyøsters til at svømme til de lokationer, hvor vi forsøger at genoprette østersrev.

Det fungerede bedre, end vi havde håbet. Adskillige tusinde flere østerslarver svømmede hen til vores lokationer end til kontrolområderne, og de slog sig ned på de golde klipper.

Hvorfor kan disse rev ikke komme sig naturligt?

Både i Australien og resten af verden er der fyret op under genoprettelsen af østersrev som en måde at genoprette sunde økosystemer på.

Rev med skaldyr filtrerer og renser store mængder vand, mens de spiser, mens bunker af skaller leverer levesteder for fisk. Østers er også føde for mange marine arter.

Disse højproduktive skaldyrsrev strakte sig engang over tusindvis af kilometer i de australske farvande, men mere end 90 procent blev gravet op til mad eller for at bruge skallerne som kalk til cement i de tidlige kolonialistiske år.

Når vi forsøger at genoprette disse rev, støder vi dog på et problem: Fritsvømmende babyøsters skal finde de kampesten, vi kaster ned på de sandede havbunde ved vores genrejsningslokationer.

Bruger lyd, som vi bruger synet

Det er her, vores forskningsprojekt kommer ind i billedet.

Mange havdyr bruger lyd, som vi bruger vores syn på land. Tag bare for eksempel hvalsang, som gør hvaler i stand til at kommunikere over lange afstande.

Lyd er mere nyttigt end syn eller lugt under vandet, fordi lyden kan transportere information over store afstande – meget længere end vi kan se – og uden at blive skubbet rundt af havstrømme.

Hvis du har snorklet på et koral- eller stenrev, ved du, at sunde rev er overraskende støjende.

Mens man flyder over revet, hører man en sammenblanding af forskellige lyde: Knitren og smæld fra fisk, der spiser, og hvirvelløse dyr som knipserejer.

Hvis dette lydbillede er til stede, fortæller det østerslarverne, at det er et sundt levested, og fordi lyden bevæger sig så let og ubesværet, bliver lydlandskabet udsendt over en ganske pæn afstand.

Lyd accelererede habitatvæksten

Det er derfor, det er et så nyttigt signal, hvis man er en lille østers, der leder efter en sten at slå sig ned på for at starte med at danne skallen.

For at teste, om det virker udenfor laboratoriet, optog vi lyde fra det sunde Port Noarlunga Reef i det sydlige Australien. Derefter spillede vi lydene under vandet nær to store genopretningslokationer i rev ud for kysten ved Adelaide og Yorke-halvøen.

Det tiltrak op til 17.000 yderligere østers per kvadratmeter til vores genopretningslokationer.

Ikke nok med det, men i løbet af de næste fem måneder voksede der tæt på fire gange flere store østers i vores testområder, hvilket accelererede habitatvæksten.

De områder, hvor vi spillede lyd fra østersfrie områder, producerede derimod kun levesteder med lav af vækst og få østers, der slog sig ned her.

Whaaat? Østers kan høre?

Måden, vi hører på, er baseret på trykket fra lydbølger, der rammer vores trommehinder.

Marine pattedyr som sæler og delfiner hører også på denne måde. Men fisk og marine hvirvelløse dyr, som eksempelvis østers, er anderledes.

Østerslarver er hjerne- og øreløse, men de er bestemt ikke uvidende. Ligesom fisk hører de ved at detektere og fortolke bevægelsen af vandpartikler, der bliver bragt i bevægelse af lydbølger, når de passerer.

Lydbølgerne klemmer og strækker på skift vandpartiklerne og sender vibrationer i den retning, lydbølgen bevæger sig. Østers fornemmer denne bevægelse med små sansehår eller med statocyster; sanseorganer, der bruges til balance og orientering.

På trods af, at de kun er på bredte med et menneskehår, bruger østerslaverne disse organer til at følge vibrationerne tilbage mod det sunde rev, der producerer lyden.

Hos voksne østers er den lille statocyst næsten umulig at finde, men svømmende østerslarver projicerer deres statocyster ud foran dem, formentlig for at forbedre navigationen og fortolke lydene i havet.

Revene er fuld af lyden af musik

Forskere og samfundsgrupper rundt om i verden lancerer genopretningsbestræbelser for at reparere nogle af de skader, vi er skyld i.

Et eksempel er Queensland, hvor fiskersamfund i Moreton Bay ud for kysten ved Brisbane planlægger at genoprette 100 hektar østersrev i løbet af de kommende 10 år.

Selvom det er spændende, er der ingen garanti for succes:

Det kan være svært at genoprette økosystemer, som ikke har eksisteret i et århundrede - og det kan være dyrt at anskaffe store lagre af larver.

Denne teknik – og andre som den – kan imidlertid hjælpe med at forbedre, hvor mange babyøsters eller andre afgørende arter, der rent faktisk når frem til deres nye hjem og starter den store opgave med at opbygge et rev.

Ingen magisk løsning

Forskere har opdaget, at fisk kan lokkes til lokationer i koralrev ved at spille sunde revlyde, og det har længe været kendt, at fugle kan tiltrækkes til specifikke yngle- og redelokationer ved at spille deres sociale kald.

I forskning er der ikke en magisk løsning, og der er potentielle ulemper.

Det vil ikke hjælpe, hvis vi trak alle larveøsters til vores lokationer på bekostning af andre – eller hvis vi tiltrak rovdyr i stort antal.

Men hvis vi gør det omhyggeligt, kan disse teknikker hjælpe med at reetablere havets usynlige akustiske motorveje – og forvandle stilheden i mange kystnære farvande til levende, støjende og sunde østersrev.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.