Universets ældste kendte stjerne fundet
Den hidtil ældste stjerne er ifølge ny forskning op mod 14,5 milliarder år gammel. Det ville gøre den ældre end selve universet. Danske astrofysikere vil undersøge stjernen nærmere.

Sådan ser Metusalem ud i et godt teleskop. Den gamle stjerne nærmer sig overgangsalderen og er på vej til at blive en rød kæmpestjerne. (Foto: DSS, STScI/AURA, Palomar/Caltech & UKSTU/AAO)

Sådan ser Metusalem ud i et godt teleskop. Den gamle stjerne nærmer sig overgangsalderen og er på vej til at blive en rød kæmpestjerne. (Foto: DSS, STScI/AURA, Palomar/Caltech & UKSTU/AAO)

En 14,5 milliarder år gammel stjerne i et univers, der endnu ikke er fyldt 14 milliarder år - det er ikke hverdagskost for astronomerne.

Ikke desto mindre ser stjernen HD 140283 med kælenavnet Metusalem umiddelbart ud til at være så ekstremt gammel, at den i princippet kunne være ældre end selveste universet.

Det har amerikanske astronomer beregnet på grundlag af data fra rumteleskopet Hubble. Opdagelsen beskrives i tidsskriftet The Astrophysical Journal Letters.

Alderen på Metusalem er usikker

»Vi kan sige med ret stor sikkerhed, at universets alder er omkring 13,7 milliarder år,« fortæller professor Jørgen Christensen-Dalsgaard fra Aarhus Universitet.

»Astronomerne har fundet ud af, at denne stjerne har en alder, der ligger tæt på den grænse.«

Tæt på, men trods alt næppe over. Det siger sig selv, at stjernen ikke kan være ældre end universet. Forklaringen på paradokset ligger i den usikkerhed, der er forbundet med at afgøre en stjernes alder, fortæller Jørgen Christensen-Dalsgaard.

Fakta

Metusalem skiller sig ikke kun ud fra mængden ved at være meget gammel. Stjernen har også en højst usædvanlig bane. Den kredser ikke fredeligt rundt om Mælkevejens centrum som Solen og langt størstedelen af de øvrige stjerner i galaksen.

I stedet har den fuld fart på i en bane på tværs af Mælkevejens skive. Den passerer Solsystemet med en hastighed på ikke mindre end 1,3 millioner kilometer i timen.

Astronomerne forklarer den usædvanlige bane med, at stjernen blev dannet i en dværggalakse i det meget tidlige univers. For mere end 12 milliarder år siden blev den lille galakse opslugt af Mælkevejen, der da var ved at blive dannet, og ved den begivenhed blev Metusalem sendt på afveje.

Det er nemlig ikke helt nemt at udstede præcise fødselsattester for stjerner, og Metusalem bedømmes da også til at være 14,5 milliarder år plus/minus 0,8 milliarder år. Dermed kan den godt være skabt tidligt i universets historie og så tidligt, at forskerne konkluderer, at ingen andre kendte stjerner er lige så gamle.

Ingen årringe i stjerner

»Når vi bestemmer alderen af en stjerne, bruger vi modeller af stjernernes udvikling. Man kan jo ikke gå ind og tælle årringe i en stjerne, « siger Jørgen Christensen-Dalsgaard.

»I stedet kan vi se på stjernens egenskaber - dens lysstyrke, overfladetemperatur og størrelse. Sammensætningen af grundstoffer på stjernens overflade kan vi også måle.«

»Så kan vi sammenligne disse data med vores modeller af stjerners udvikling, hvor vi følger ændringen af stjernens egenskaber, lige fra den bliver dannet. På den måde får vi et mål for stjernens alder.«

Hubble målte afstanden

Set fra Jorden lyser en svag stjerne, der er tæt på, lige så kraftigt som en lysstærk stjerne, der er langt væk. Først når man kender afstanden til stjernen kan man afgøre, hvor meget energi, stjernen reelt udsender. Dermed kan man komme på sporet af stjernens alder.

Det er netop her, de amerikanske astronomer har gjort en forskel. De har nemlig brugt et instrument på Hubble-teleskopet til at bestemme afstanden til stjernen til 190,1 lysår.

Metusalem med det videnskabelige navn HD 140283 er at finde i stjernebilledet Vægten. Den skinner så klart, at den kan ses med en almindelig kikkert. (Foto: A. Fujii & Z. Levay, STScI)

Når den præcise afstand kendes, kan stjernens energiudsendelse og dermed dens alder afgøres mere nøjagtigt - men altså stadig med ret stor usikkerhed.

Danske forskere vil måle stjerneskælv

Hvis Metusalems alder skal kendes endnu bedre, skal astrofysikerne finde ud af, hvad der foregår inden i den. Og her kommer Jørgen Christensen-Dalsgaard og hans gruppe fra Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet på banen.

De er nemlig verdensmestre i at undersøge stjerners indre. Det gør de ved at måle stjerneskælv - svingninger i stjerner, der afslører sig som bølgebevægelser på overfladen.

»Det kunne være meget, meget spændende at prøve at måle stjerneskælv på denne stjerne,« fortæller Jørgen Christensen-Dalsgaard.

»De målinger kan sige noget om forholdene inden i stjernen, og dermed kan de mere direkte røbe stjernens alder.«

Nu overvejer astrofysikerne fra Aarhus, hvordan de bedst kan studere Metusalem nærmere ved hjælp af teleskoper forsynet med instrumenter, der er specielt designet til at måle stjerneskælv.

Det sidste ord om den gamle stjernes alder er ikke sagt endnu.

Annonce

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk


Det sker