Supernovaer kan have påvirket livet på Jorden
Forskere har påvist, at to supernovaer er eksploderet ganske tæt på Jorden for - i astronomisk forstand - ikke ret lang tid siden. Den tætteste af de to eksplosioner falder sammen med et markant skift i Jordens klima.

En supernova er en eksploderende stjerne, der udsender så meget lys, at den kan overstråle en hel galakse i flere dage eller uger. (Foto: Shutterstock)

En supernova er en eksploderende stjerne, der udsender så meget lys, at den kan overstråle en hel galakse i flere dage eller uger. (Foto: Shutterstock)

I to nye videnskabelige studier viser internationale forskerhold, at to eksploderende stjerner, såkaldte supernovaer, er gået af i umiddelbar nærhed af Jorden inden for de seneste få millioner år.

Den ene for 1,5 million år siden og den anden – lidt tættere på os – for 2,3 millioner år siden. Den sidste af de to eksplosioner falder sammen med, at Jordens klima skiftede markant.

»De to supernovaers afstand til Jorden er i størrelsesordenen 300 lysår, og det er ikke ret meget i astronomiske termer. Samtidig kan man se, at det falder sammen med, at Jorden gik ind i ny fase, og man kan spørge sig selv, om disse eksplosioner kan have påvirket klimaet på den ene eller den anden måde,« siger den danske professor Jens Hjorth, som ikke har deltaget i de nye studier, som begge er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Nature.

Supernovaer har påvirket Jordens klima 

I det ene af de to nye studier rapporterer forskerne om spor fra den radioaktive isotop jern-60 på havbunden flere steder på Jorden. Denne isotop er en stærk indikator for supernovarester.

I det andet studie laver forskerne en model for, hvilke supernovaer i den ’lokale boble’ (se faktaboks) der mest sandsynligt har spredt dette stof over Jorden.

Fakta

Den lokale boble er et tomt område i det interstellare rum i Mælkevejens Orion-arm.

Området er mindst 300 lysår i tværsnit og har en tæthed af neutral brint, som kun udgør en tiendedel i forhold til de 0,5 atomer pr. kubikcentimeter, som er gennemsnittet for det interstellare rum i Mælkevejen som helhed.

Den varme, diffuse gas i den lokale boble udsender røntgenstråler, og forskerne mener, at den meget sparsomme og varme gas i boblen er resultatet af en eller flere supernovaer.

Beregningerne viser, at eksplosionerne har fundet sted tæt nok på Jorden til at have påvirket Jordens klima –og dermed livets evolution, skriver BBC.

Det er ikke første gang, forskerne undersøger forekomsten af jern-60 på Jorden. Det er til gengæld første gang, man direkte har kunnet koble enkelte supernovaeksplosioner så tæt på os sammen med detekteringer af jern-60, som har en halveringstid på 2,5 millioner år.

Temperaturer, vandstande og livets udvikling påvirkes 

De nye studier beskriver ikke, hvordan eksplosionerne kan have påvirket klimaet på Jorden, men der har tidligere været flere teorier fremme.

Det gælder blandt andet fra den omdiskuterede danske forsker Henrik Svensmark, som i 2012 publicerede et studie, som peger på, at den kosmiske stråling fra supernovaer har været afgørende for Jordens klima. Blandt andet for vores temperaturer og vandstande og dermed også for livets udvikling, mener han.

»Mit arbejde viser, at livet på Jorden er stort set styret af de her supernovaer,« siger professor MSO hos DTU Space Henrik Svensmark, som ikke er overrasket over de nye resultater, men finder indholdet spændende.

Den lokale boble er et tomt område i det interstellare rum i Mælkevejens Orion-arm. Forskerne mener, at den meget sparsomme og varme gas i boblen, som udsender røntgenstråler, er resultatet af en eller flere supernovaer. Illustration: Linda Huff (amerikansk forsker) og Priscilla Frisch (U. Chicago).

»Jeg synes, det er rigtig spændende, at de blandt andet finder det her globale signal for jern-60. Det viser, at supernovaer går af tæt på Jorden, og det har nogle langsigtede virkninger for os, der bor her.«

I en kommentar i Nature skriver en forsker, Adrian L. Melott fra University of Kansas i USA, at de to supernovaers virkning på livet kan have været markant. I kommentaren understreger han, at der ikke er fundet et direkte link mellem supernovaer og istider, men muligheden foreligger, at supernovaerne har kunnet påvirke en udvikling mod lavere temperaturer, som han fremhæver kan være en af betingelserne for menneskets evolution.

Vi undersøger stjerner, vi ikke længere kan se

Vi skal dog huske at holde tungen lige i munden, lyder det fra Jens Hjorth. De nye studier er i sig selv ikke et geologisk bevis for, at supernovaer påvirker klimaet og livet på Jorden. De viser blot, at stjerner er eksploderet tæt på os inden for de sidste millioner år.

»Der er ingen evidens for, at de her to supernovaer kan have påvirket noget som helst – men det er i sig selv interessant, at vi nu har detekteret dem,« siger professoren.

En tredje dansk forsker, Johan Fynbo fra Niels Bohr Institutet, understreger desuden, at man skal bide mærke i, at der er betragtelige usikkerheder forbundet med især modelleringsstudiet. Altså det studie, hvor man forsøger at udregne, hvilke supernovaer, der kan være eksploderet i den lokale boble, hvor og hvornår.

Fakta

En supernova er en eksploderende stjerne, der udsender så meget lys, at den kan overstråle hele den galakse, den befinder sig i op til flere dage og uger efter eksplosionen.

»Jeg synes, det mest spændende er den oprindelige opdagelse af jern-isotopen her på Jorden, og så synes jeg, det er udmærket, at der er nogen, der prøver at sætte sig ned og prøver at indsnævre, hvilke supernovaer der så kan kobles til det. Men det er svært at teste, og der er mange sandsynligheder, der skal passes sammen. Vi forsøger at undersøge stjerner, vi ikke længere kan se,« siger han.

»Et arbejde, jeg kun kan tage hatten af for«

Johan Fynbo påpeger endvidere, at det er umuligt at vide, i hvilken retning supernovaerne har udsendt stof, idet de er eksploderet. Selv hvis beregningerne for, hvornår de har fundet sted, holder stik, er det dermed ikke til at sige, om deres eksplosion har været mest i retning af Jorden eller noget andet.

Arbejdet med at modellere de forhistoriske supernovaer imponerer dog Jens Hjorth.

»Jeg synes, det er sjovt og imponerende, at man kan detektere en supernova, der har fundet sted for 2,3 millioner år siden. De har bestemt typen af supernovaer, massen, hvor de er gået af og hvor henne. Det er et imponerende stykke arbejde, som jeg kun kan tage hatten af for.«

I videoen kan du se en computersimulation af, hvordan man mener, at en supernova eksploderer og slynger stof, såsom jern, ud i universet. (Video: NuSTAR)

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om blandt andet det mikroskopfoto, som du kan se herunder.


Annonce:

Det sker