Supernova-eksplosioner kan forudsiges
Det er svært at forudsige, hvornår store stjerner vil dø ved supernova-eksplosioner, men det vil måske blive muligt i en nærmere fremtid, rapporterer astronomer.

Et billede af supernovaeksplosionen RCW 86, der kombinerer data fra fire forskellige teleskoper. RCW 86 er den ældste supernova man har dokumenteret. (Billede: NASA/ESA/JPL-Caltech/UCLA/CXC/SAO)

Et billede af supernovaeksplosionen RCW 86, der kombinerer data fra fire forskellige teleskoper. RCW 86 er den ældste supernova man har dokumenteret. (Billede: NASA/ESA/JPL-Caltech/UCLA/CXC/SAO)

Supernovaeksplosioner er de kraftigste stjerneeksplosioner i universet. De sker, når stjerner, der er mere end otte gange tungere end vores sol, dør.

En supernova-eksplosion kan ske på to måder:

  1. Den første sker, når en tung stjerne har opbrugt alt dit brændstof
     
  2. Den anden sker kun, når to stjerner ligger tæt på hinanden – det der kaldes et dobbeltstjerne-system. Den ene stjerne vil nogle gange begynde at stjæle masse fra den anden, og til sidst blive så tung, at den eksploderer. Disse eksplosioner er så kraftige at de kan ses i hele det synlige Univers.

Hidtil umuligt at forudsige supernova-eksplosioner

Det har hidtil været umuligt at forudsige, hvornår supernovaeksplosionen vil ske, men astronomer beretter i tidsskriftet Nature, at stjernerne laver mindre eksplosioner, før de eksploderer i de kæmpe store supernovaer.

Astronomerne brugte tre teleskoper: Palomar-observatoriet, Very Large Array og NASAs Swift teleskop til at studere en stjerne, der var 50 gange tungere end Solen og lå 500 millioner lysår borte.

De så, at stjernen, ca. 40 dage før den eksploderede i supernovaen SN2012mc, producerede et udbrud, hvor den udsendte ca. 1 procent af dens masse – dette svarer til 3.300 gange Jordens masse.

Ved at kigge efter disse udbrud mener astronomerne derfor, at de i fremtiden vil være i stand til at forudsige, hvornår stjernerne vil eksplodere i supernova-eksplosioner.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.