Støvede data fra Apollo-missionerne afslører nyt om Månen

Månen er ikke lavet af grøn ost, men har en opbygning og en sammensætning, der minder meget om Jordens.

Det viser et nyt studie, der er gennemført af amerikanske forskere under ledelse af astrofysikerne Renee Weber ved NASAs Marshall Space Flight Center og Peying Lin fra Arizona State University.

På baggrund af data, der stammer helt tilbage fra Apollo-missionerne for 40 år siden, er det lykkedes forskerne at skabe en ny og forbedret model for Månens indre opbygning.

Modellen er baseret på målinger fra de fire seismometre, som Apollo-astronauterne efterlod på Månen i starten af 1970'erne.

Seismometre er følsomme instrumenter, der registrerer små rystelser i Månens undergrund, som kaldes måneskælv.

Månens kerne er let

Lige siden Apollo-missionerne har astronomerne antaget, at Månen havde en kerne af jern, men de har været uenige om, hvor stor den er og hvad den består af.

Meget har været overladt til fantasien, for de seismiske modeller har hidtil kun været i stand til at se omkring 1200 km ned i månens indre. De nye modeller sladrer om, hvad Månen gemmer inderst inde, da de får de inderste 500 km med.

De nye resultater viser, at Månen har en fast indre kerne og en flydende ydre kerne ligesom Jorden. En væsentlig forskel er dog, at Månes kerne udgør en forsvindende lille del af Månens masse, nemlig circa 1,3 procent. Jordens kerne vejer mere til og udgør hele 32 procent af Jordens masse.

Månen rummer en fast, jernrig kerne med en radius på næsten 240 km, omgivet af en 100 km tyk kugleskal af flydende jern - derpå kommer en delvis smeltet ydre kerne som er 150 km tyk. Hele Månens radius er 1738 km.

Resultaterne er netop blevet fremlagt i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Science.

»Vi brugte metoder på disse legendariske data, som normalt anvendes til at analysere seismiske data fra Jorden med. Det har ført til den første direkte afsløring af Månens kerne,« siger Renee Weber i en pressemeddelelse.

Bekræfter teori om Jordens dannelse

Postdoc Tais W. Dahl fra Nordisk Center for Jordens Udvikling på Syddansk Universitet mener, at de nye resultater er væsentlige. Han har igennem sin forskerkarriere netop beskæftiget sig med Månens dannelse.

»Med den nye model for Månens opbygning får forskerne ikke alene indsigt i, hvad Månen er lavet af, men også hvordan den er blevet dannet og senere har udviklet sig,« fortæller han.

De fleste astronomer hælder til den teori, at Månen og Jorden blev skabt efter et gigantisk sammenstød mellem to kloder på størrelse med Mars og Venus mellem 60-150 millioner år efter, at Solen opstod.

»Hvis vi kan forstå Månens sammensætning, får vi samtidig indsigt i hvad de sammenstødende kloder, og måske også Jordens indre, er lavet af,« pointerer Tais W. Dahl.

Skulle jeg sammenfatte arbejdet, så ville jeg konkludere at vi er kommet detektion af månens kerne et skridt nærmere, ikke mere.«

Forskningsadjunkt Amir Khan(Se boks)

Studiet indikerer, at kernen næsten er blottet for lette grundstoffer såsom svovl og ilt, præcis som Jordens kerne.

Mangelen på sådanne grundstoffer kan netop forklares med, at Månen blev skabt ved en voldsom kollision mellem den unge jordklode og et andet himmelobjekt. Sådan en kollision har med sikkerhed frigivet en masse varme, som har trukket de lettere grundstoffer med sig.

I den videnskabelige artikel forklarer forskerne, at de regner med, at den nuværende månekerne er sammensat af materiale, som stammer fra kernen af det kolliderende himmelobjekt.

Magnetisk overflade skabt af flydende ring

Den nye kortlægning af Månens indre kaster også lys over et underligt fænomen på Månens overflade. Satellitmålinger har vist, at dele af Månens overflade er magnetiseret, hvilket tyder på at Månen engang havde et globalt magnetfelt ligesom Jorden.

»Et globalt magnetfelt dannes gennem konvektion i den flydende ydre jernkerne. Weber og hendes kolleger finder bevis for at Månen i dag har en flydende ydre kerne i 1400-1500 kilometers dybde til trods for at magnetfeltet fra kernen i dag er slukket.

Månens overflade er delvist magnetisk fordi Månen havde et kraftigt globalt magnetfeltfelt dengang overfladen størknede,« siger Tais W. Dahl.