Se udviklingen i den globale opvarmning på 26 sekunder
År 2011 var det niende varmeste år siden 1880, viser en ny rapport fra NASA. Følg udviklingen i denne video, hvor 131 års global opvarmning er kogt ned til 26 sekunder.

Den globale, gennemsnitlige overfladetemperatur i 2011 var den niende varmeste siden år 1880. Det viser en ny og opdateret rapport lavet af NASA-forskere.

Målingerne viser desuden, at ni af de ti varmeste år, der nogensinde er registreret, ligger i perioden efter år 2000.

»Selv med orkanen La Niñas kølende effekt og en lav solaktivitet de sidste mange år, var 2011 et af de ti varmeste år, vi nogensinde har registreret,« siger direktøren for NASA's Goddard Institute for Space Studies (GISS), James E. Hansen ifølge LiveScience.

Solpletter knyttes sammen med tidligere klimaændringer

Solaktiviteten refererer til aktiviteten i solens magnetfelt. Udsving i solaktiviteten, for eksempel på grund af solpletter, er af nogle forskere blevet knyttet til tidligere ændringer i klimaet - bl.a. under Den lille Istid mellem år 1300 og 1850, hvor temperaturen faldt drastisk i Nordeuropa. 

Andre forskere er dog mere skeptiske over for den teori, og James E. Hansen mener, at den nye rapport modbeviser hypotesen.

Fakta

Den lille Istid varede fra begyndelsen af 1500-tallet til op i 1800-tallet. Gennemsnitstemperaturen faldt, og først fra omkring år 1850 begyndte det igen at blive varmere.

Konsekvenserne var ændrede livsbetingelser i Nordeuropa. Isbræer i Alperne voksede og slugte hele landsbyer. Også isen omkring Nordpolen bredte sig, og man ved, at eskimoer i hvert fald seks gange er gået i land i Skotland.

Kilde: Emu.dk

»Det faktum, at temperaturen er steget på trods af Solens lave aktivitet, er et utvetydigt bevis for, at det er drivhusgasser og ikke Solen, der er den dominerende drivkraft bag den globale opvarmning,« siger han.

Udmelding bygger på data fra 1000 meteorologiske stationer

Rapporten er udarbejdet af GISS på grundlag af vejrdata fra mere end 1000 meteorologiske stationer rundt om i verden, satellitobservationer af havets overfladetemperatur og målinger fra Antarktis Research Station.

Som grundlag for analysen har NASA desuden brugt et offentligt tilgængeligt computerprogram til at beregne forskellen mellem overfladetemperaturen i en given måned og den gennemsnitlige temperatur for det selvsamme sted i perioden mellem 1951 til 1980.

»Vi ved, at vores planet absorberer mere energi, end den frigiver. Så vi vil fortsætte med at se en tendens til stigende temperaturer,« mener James E. Hansen.

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk