Nye dyrearter bliver gemt væk på museer i årtier
Når forskere finder nye arter, sker det som regel ikke på eksotiske ekspeditioner, men på støvede hylder i naturhistoriske samlinger. Her kan dyrene have stået i mere end 100 år, før en forsker opdager dem.

I 1951 lå det danske forskningsskib HDMS Galathea og vuggede i bølgerne ud for Singapores kyst.

Med ombord var en eventyrlysten dansk krebsdyrforsker, som blandt andet halede 22 små ålelignende fisk op af vandet nær koraløen Pulau Sudong.

Ombord på skibet blev fiskene konserveret i formalin, og de endte deres rejse på en hylde i fiskesamlingen på Zoologisk Museum i København. Og der blev de stående. År efter år.

Først 57 år efter fangsten fik fiskene deres egen lille plads i historiebøgerne, da to forskere fandt dem frem fra gemmerne, opdagede at der var tale om en ny art og gav arten navnet Ungusurculus riauensis.

»Jeg har været med til at beskrive over 100 nye arter af fisk, og langt de fleste har jeg fundet på hylderne i museer,« fortæller lektor Peter Rask Møller, mens han viser rundt i fiskesamlingen på Zoologisk Museum under Københavns Universitet.

Samlingen består af tusindvis af glasbeholdere med gullig væske og døde fisk, og det var netop her på hylderne, at Peter Rask Møller fandt frem til den nye fiskeart Ungusurculus riauensis.

Ny art opdaget på hylden efter 149 års glemsel

Ungusurculus riauensis er langt fra det eneste dyr på Zoologisk Museum, som har fået lov til at stå uberørt i årtier.

For nyligt fandt Peter Rask Møllers kollega eksempelvis en ny og ukendt tusindben-art på en af hylderne i insektsamlingen – tusindbenet var blevet indsamlet i Andalusien i 1863.

»Inden for vores felt er det helt normalt, at der går flere årtier fra et dyr bliver indsamlet til nogen beskriver arten og giver den et navn,« fortæller professor Henrik Enghoff, som er manden bag tusindbene-fundet.

Det lyder det måske lidt nedslående, at mange nye dyrearter bliver fundet på støvede museumshylder og ikke på Indiana-Jones-lignende ekspeditioner.

Gennemsnitligt 21 års 'hylde-tid' før ny art opdages

Men for både danske og udenlandske forskere er det en helt almindelig praksis at gå på jagt efter nye arter i gamle kasser i naturhistoriske samlinger.

En fransk forsker har sågar regnet sig frem til, at der gennemsnitligt går 21 år fra en organisme bliver indsamlet i naturen til den bliver beskrevet videnskabeligt - og arten får et navn.

»Man kalder det for ’shelf-life’ – altså hvor længe en art har stået på hylderne, før den bliver beskrevet,« forklarer Henrik Enghoff.

Når man går forbi hylde efter hylde efter hylde på Zoologisk Museum, virker det bestemt heller ikke underligt, at en ny dyreart kan forsvinde imellem de cirka 10 millioner dyr i samlingen.

Skjuler sig mellem hvaler, hestehoveder og fluer

Kælderen rummer en af verdens største videnskabelige samlinger af hvaler, på næste etage er spritglassene proppet med slanger, hajer, flagermus og frøer, et andet rum gemmer på millioner af døde insekter og på en af museets øverste etager troner udstoppede zebraer, elefantfødder, hestehoveder og lignende.

På dyrene sidder der en lille seddel, som fortæller hvor og hvornår de er blevet indsamlet – men ellers er de stuvet væk, indtil en forsker pludselig kaster sig over deres hylde og giver sig til at studere dem.

Fakta

Sådan finder forskere typisk nye arter

1) En forsker drager på ekspedition, indsamler dyr og planter og opdager allerede potentielt nye arter under rejsen – ofte inden for den organismegruppe, forskeren er ekspert i.

2) Vel hjemme kaster forskeren sig over studierne af de mest lovende organismer. Hvis den første fornemmelse var korrekt, kan studierne efter relativt kort tid efter ekspeditionen føre til en videnskabelig publikation med beskrivelse og navngivning af den nye art.

3) Som oftest vil forskeren også have hjembragt en større mængde af ekstra planter og dyr uden for sit eget ekspertområde. Dette materiale skal undersøges nærmere af en specialist – måske fra udlandet – før eventuelle nye arter kan blive beskrevet.

4) Ekstramaterielet fra ekspeditionen ender på hylderne i museets samling, og der kan gå mange årtier, før en specialist har tid til at undersøge det – og finde eventuelle nye arter. Udenlandsk forskning viser, at der gennemsnitligt går 21 år fra indsamlingen af en ukendt organisme til beskrivelsen af arten.

Kilde: Peter Rask Møller

»Hvis en forsker for eksempel har været på en ekspedition for at fange hajer, så får han måske også taget nogle andre fisk med hjem fra turen. Men hvis han kun selv forsker i hajer, så kan de andre fisk godt havne på en hylde i mange år, før nogen giver sig til at studere dem,« forklarer Peter Rask Møller.

Krokodiller røg fra lufthavnen på museum

Nogle af dyrene på Zoologisk Museum har været museumsgenstande siden 1600-tallet, men mængden af dyr i samlingen vokser fortsat støt.

Nogle udstoppede krokodiller er eksempelvis kommet til, fordi de blev konfiskeret i lufthavnen, hvalsamlingen i kælderen blev fornyet, da en finhval strandede i Vejle, og på et bord står nogle havslanger, som for nyligt blev indsamlet af danske forskere under en ekspedition til Papua Ny Guinea.

»Det er meget sjældent, at noget fra samlingen bliver smidt ud,« konstaterer Peter Rask Møller, mens han går forbi en samling med over 100 kasser fyldt med endnu ubestemte knogler, opsamlet fra møddinger på Grønland.

Hvorfor gemmer man alle de døde dyr?

Netop dyr fra Grønland og resten af det danske kongerige er særligt godt repræsenteret i Zoologisk Museums samling. Der er for eksempel masser af rensdyr og moskusokser og hyldemeter med isbjørnekranier, hvoraf det ældste er fra 1600-tallet.

For de uindviede kan det måske virke mystisk at blive ved med at indsamle isbjørnekranier, når der i forvejen er stakkevis på museet. Men for forskerne er det vigtigt at kunne følge dyrenes udvikling – isbjørnekranierne er eksempelvis blevet brugt til at undersøge forekomsten af tungmetaller i Arktis gennem tiden. Fordi isbjørnene er sidst i fødekæden, bliver tungmetallerne ophobet i knoglerne på de hvide bamser.

»Vi får hele tiden besøg af forskere, som kommer hertil fra udlandet for at tage prøver fra samlingen. Det kan være, de ser på indholdet tungmetaller i dyrene, tager DNA-prøver eller studerer morfometrien (formen/strukturen, red.) på skeletterne.«

»I øjeblikket har vi besøg af nogle forskere, som laver isoptopanalyser af skeletter fra næbhvaler for at undersøge, hvilke typer af fødevarer de har spist,« forklarer Peter Rask Møller.

Gå på jagt i fortiden: Sabeltigre og mammutter

Peter Rask Møller tilføjer, at den store dyresamling ikke bare rummer nutidens dyr: På en af museets syv etager kan forskerne gå på jagt i fortiden – også kaldet den kvartærzoologiske samling - og finde rester af mammutter, hulebjørne, sabelkatte og 10.000 år gamle menneskeskeletter.

Samlingen fra fortidens fauna er blandt andet blevet beriget med mere end 100.000 større knogler indsamlet af den verdensberømte danske naturforsker Peter Wilhelm Lund (1801-1880).

Han udforskede over 800 huler i Brasilien i årene omkring 1835-45, og som den første i verden fandt og beskrev han blandt andet sabelkatte og kæmpedovendyr. Et eventyr som blandt andet er blevet fortolket af Henrik Stangerup i bogen ’Vejen til Lagoa Santa’.

Helligt for forskere at se J. Schmidts ålelarver

En anden berømt dansker, som har bidraget til at fylde hylderne op på Zoologisk Museum, er åleforskeren Johannes Schmidt. Fra sine eventyr på verdenshavene hentede han i begyndelsen af sidste århundrede masser af nye arter med hjem til København – og han gjorde sin berømte opdagelse; at europæiske ål gyder helt ovre ved Sydamerikas kyst, ved Sargassohavet.

»Når vi får besøg af internationale åleforskere, er det helt helligt for dem at få lov at se på Johannes Schmidts ålelarver« siger Peter Rask Mølller og hiver et gulligt glas med små, gennemsigte ålelarver ud fra en hylde.

Selv har Peter Rask Møller også indsamlet masser af fisk til hylderne – både fra tropiske koralrev og fra kolde grå bølger i Kattegat. På hans kontor står en lille sorthaj, som han for nyligt har fanget i Skagerrak og sirligt har konserveret i sprit.

Den er klar til brug ved fremtidige studier – foretaget af ham selv eller de næste generationer af fiskeforskere på museet.

 

Fakta

Zoologisk Museum i København rummer omkring 10 millioner dyr i sine samlinger.

Samlingerne er ikke tilgængelige for offentligheden, men bruges til forskning – og nogle af dyrene udstilles med jævne mellemrum på museet.

Flere tusinde af dyrene i samlingerne er såkaldte type-eksemplarer (holotyper). Det vil sige, at lige netop dette dyr har lagt krop til beskrivelsen af sin art.

I 2014 fandt forskere fra Statens Naturhistoriske Museum (som Zoologisk Museum hører under) 142 nye arter af dyr, planter og andre organismer.

De nye dyrearter, som bliver fundet i Zoologisk Museums samlinger, er typisk insekter, fisk og lignende – danske forskere har ikke fundet nye pattedyrs-arter i en længere årrække.

Kilde: Peter Rask Møller, SNM.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.