Ny teori: Livet er en ekstrem grad af orden
De danske geologiprofessor Minik Rosing sysler med en ny banebrydende idé om, hvad liv er. Hans forestilling kaster helt nyt lys over livets mening.

Træer og planter kan via fotosyntese høste solenergi. En del af denne energi er igennem tiderne blevet lagret i bjergarten granit ifølge Minik Rosings teori om kontinenternes dannelse. (Foto: Colourbox)

Træer og planter kan via fotosyntese høste solenergi. En del af denne energi er igennem tiderne blevet lagret i bjergarten granit ifølge Minik Rosings teori om kontinenternes dannelse. (Foto: Colourbox)

Hvad er liv?

Biologerne har forsøgt at besvare spørgsmålet i årtier, men uden held. Faktisk er de ikke engang i stand til at opstille en definition, der dækker alle livsformer.

Men nu får de hjælp fra uventet kant, for den danske professor i geologi Minik Rosing fra Statens Naturhistoriske Museum i København har igennem sine omfattende studier af det første spæde liv på Jorden fået en ny banebrydende idé til, hvad liv er.

Minik Rosing understreger, at der endnu ikke er tale om en decideret teori. På nuværende tidspunkt er det nok snarere en »lommefilosofi«. Indtil videre er det kun en idé han har vendt i hovedet, og som han har holdt for sig selv. Men under et interview med videnskab.dk kommer han alligevel til at løfte sløret for den.

Fakta

VIDSTE DU

Princippet om den voksende entropi bliver også brugt som en forklaring på, hvorfor tiden tilsyneladende kun kan gå fremad og ikke tilbage.

»Livet er en ekstrem grad af orden. Kemien i et system vil altid forsøge at organisere sig fordelagtigt, og her er livet en snedig måde at organisere verden,« pointerer han.

Rasmus Modsat

At Universet har opfundet livet, skal ses som en slags modreaktion mod en grundlov, der styrer samtlige fysiske og kemiske processer: den såkaldte entropilov.

Ifølge denne lov vil de spontane processer i universet skabe mere og mere kaos. Enhver spontan kemisk eller fysisk proces vil automatisk forsøge at omdanne energi til varme og sprede den jævnt ud, så den er umulig at samle igen.

Kulminationen opstår i det øjeblik, hvor hele universet er en homogen masse, der har samme temperatur overalt. Til den tid vil alle processer stoppe og tiden gå i stå.

På universets storskalaer vil alt stof med tiden blive fordelt homogent, så temperaturen overalt er den samme. Til den tid vil entropien være maksimal og tiden dermed gå i stå. (Foto: NASA)

I Universet er der imidlertid også et andet princip kaldet 'universets vrangvillighed', der siger, at ethvert træk vil fremprovokere et modtræk. Derfor vil lokale fænomener i Universet hele tiden forsøge at 'opfinde' metoder, der kan hæmme entropivæksten og bevare den eksisterende grad af orden. Én af disse opfindelser er ifølge Minik Rosings forestilling forskellige former for liv.

»Normalt vil de kemiske reaktioner i Universet forløbe spontant i den retning, der skaber voksende entropi. Men det som en levende organisme kan - og som døde ting ikke kan - er at lave en lille afgrænset del af verden, hvor processerne løber den modsatte vej. Dermed vil livet genskabe noget af den orden, som de spontane processer har ødelagt. Ved at lade grundstofferne indgå i en levende organisme, kan naturen få dem til at lave noget andet, end de gør, når de optræder seperat,« forklarer han.

Det jordnære eksempel

Umiddelbart lyder denne teori meget højtflyvende og abstrakt. Men kaster man et blik på Jorden, så bliver idéen straks meget konkret:

Jorden blev oprindeligt født som en glohed ildkugle, der var dækket af et frådende lavahav. Men i løbet af de sidste 4,5 milliarder år er tingene faldet til ro og kaos er vendt til orden. Således er kloden i dag et velordnet system af kontinenter, oceaner og atmosfære, hvilket vi blandt andet kan takket livet for, siger Minik Rosing.

Livet er en ekstrem grad af orden. Kemien i et system vil altid forsøge at organisere sig på en fordelagtig, ordnet måde, og livet er en måde at organisere verden

Minik Rosing

De første livsformer, der ifølge Minik Rosing formentlig allerede opstod for 4,4 milliarder år siden, har hurtigt udviklet en evne til at høste solenergi og omdanne det til nærende kulhydrater ved en proces kaldet fotosyntese.

Et af spildprodukterne ved den proces er store mængder ilt, der ifølge Minik Rosings teori har forvandlet basalt fra Jordens indre til den granit, som skabte Jordens kontinenter.

På den måde blev en stor del af den solenergi, som de første livsformer opsnappede, bundet til Jordens overflade. Livet forhindrede altså sollyset i at gå tabt i verdensrummet og sørgede for at binde det til Jordens overflade. Det hæmmede entropivæksten.

Livet en grundlæggende omstændighed ved Universet

Minik Rosing er godt klar over, at mange sikkert vil afvise hans forestilling med argumentet om, at livet er utroligt sjældent, og at det tilsyneladende kun findes på Jorden. Kigger man ud i verdensrummet, så vrimler det ikke ligefrem med liv andre steder, og heller ikke her på Jorden ser det umiddelbart ud som om livet kan finde på at opstå ud af den blå luft.

Det får dog ikke Rosing til at ryste på hænderne.

»Hvem siger, at de eksisterende livsformer på Jorden ikke bare har formået at holde nye livsformer nede ved ganske enkelt at slå det ihjel i det øjeblik, det opstår? Livet kan godt være en grundlæggende omstændighed ved Universet,« siger han.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om, hvordan forskerne tog billedet af atomerme.