Mørk energi har magten i universet
Britiske astronomer har bestemt mængden af mørk energi i universet. Og det giver et fingerpeg om universets skæbne.

Billedet til venstre viser galaksehoben Abell 85, der befinder sig 740 millioner lysår fra Jorden. Hoben udsender en flere millioner grader varm gas, der lyser op i røntgen (lilla). Denne galaksehob er bare én ud af i alt 86 hobe, som Chandra har studeret for at kortlægge hvordan disse massive strukturer har udviklet sig igennem de sidste syv milliarder år (simulering til højre). (Foto: Chandra)

Billedet til venstre viser galaksehoben Abell 85, der befinder sig 740 millioner lysår fra Jorden. Hoben udsender en flere millioner grader varm gas, der lyser op i røntgen (lilla). Denne galaksehob er bare én ud af i alt 86 hobe, som Chandra har studeret for at kortlægge hvordan disse massive strukturer har udviklet sig igennem de sidste syv milliarder år (simulering til højre). (Foto: Chandra)

Universet udvider sig med accelererende fart på grund af den såkaldt mørke energi, som astronomerne først er kommet på sporet af inden for de sidste ti år.

Hidtil har man kun indirekte kunnet studeret effekten af den mystiske kraft ved at måle afstanden til fjerne supernovaer. Men nu har astronomer under ledelse af Alexey Vikhlinin fra Smithsonian Astrophysical Observatory i Cambridge fundet en helt anden måde at udforske den på: at studere væksten af nogle af universets mest massive objekter, galaksehobene.

Den nye metode bygger på nye observationer af 37 galaksehobe i vidt forskellige afstande, der er indfanget af NASAs Chandra-satellit, som måler røntgenstråling fra varm gas mellem galakserne i hobene.

Billederne afslører, hvordan massen af galaksehobe udvikler sig over tid, og man kan tydeligt se hvordan den mørke energi direkte hæmmer væksten af galaksehobene. Uden mørk energi ville galaksehobene have vokset betydeligt hurtigere og dermed have været betydeligt tungere, end hvad man observerer.

Den mørke energi afgør universets skæbne

Galaksehobenes udvikling fortæller om et univers, der er domineret af mørk energi. Samtidigt afslører billederne, at mængden af mørk energi svarer til 75 procent af energitætheden i verdensrummet. Det er samme resultat, som man har fundet ved at måle på supernovaer.

»Den nye metode er vigtig, fordi den giver en helt ny måde at udforske den mørke energi, og det er helt vitalt at have flere uafhængige metoder til at måle med. Specielt når det drejer sig om noget så fundamentalt som mørk energi, som vi overhovedet ikke ved, hvad er. Det er opløftende, at vi nu kan veje galaksehobes masser så præcist, at vi ikke bare kan studere detaljerne i hobene selv, men også bruge dem til at studere hele Universets struktur og udvikling,« siger lektor i astrofysik Kristian Pedersen ved Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Det nye studium styrker astronomernes mistanke om, at den mørke energi svarer til den såkaldte kosmologiske konstant, som Einstein indførte i Den Generelle Relativitetsteori.

»Den kosmologiske konstant blev i sin tid indført for at få et såkaldt statisk univers, det vil sige et univers uden begyndelse og afslutning. De nye målinger viser, at mængden af mørk energi er konstant, og det kan betyde, at den mørke energi er lig med den kosmologiske konstant,« siger Kristian Pedersen.

Denne konklusion giver et fingerpeg om universets skæbne, for når den mørke energi er lig med den kosmologiske konstant, betyder det, at universet vil fortsætte med at ekspandere med accelererende fart, så galakserne med tiden spredes for alle vinde.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk