Lille chance for intelligent liv
Sandsynligheden for intelligent liv på andre planeter er yderst lille. Evolutionen taber kampen mod tiden, ifølge en ny undersøgelse

Det er en tankeleg som de fleste synes er spændende: Findes der intelligente væsner et sted ude i verdensrummet? »Sandsynligheden er yderst lille,« svarer professor Andrew Watson fra University of East Anglia i England.

Han har udarbejdet en ny matematisk model, som er publiceret i tidsskriftet Astrobiology.

 

Fire trin

Ifølge undersøgelsen er mennesket resultatet af fire evolutionære udviklingstrin: Det første var livets oprindelse på jorden, i form af encellede bakterier.

Derefter fulgte udviklingen ad flercellede strukturer. Det næste trin var komplekse livsformer. Til sidst udviklede der sig intelligente livsformer, med mulighed for sproglig kommunikation.

»Denne udvikling er resultatet af en række usandsynlige tilfældigheder,« kommenterer forskeren til NASA's net-magasin Astrobiology Magazine.

 

Stråling fra solen

Samtidig var udviklingen af intelligent liv på jorden et kapløb med tiden. Intelligent liv opstod nemlig relativt sent i det tidsvindue som livet har til rådighed på vores planet.

Mens det er omkring 4 milliarder år siden de første, enkle livsformer opstod, kan alt liv nemlig være udryddet om blot én milliard år. Årsagen er at solen efterhånden vil skinne kraftigere, og ødelægge jordens biosfære, ifølge undersøgelsen.

 

Yderst usandsynlig

»Det at intelligent liv opstod så sent i biosfærens levealder, gør at vores evolution var yderst usandsynlig,« udtaler professor Andrew Watson til Astrobiology Magazine.

Han har regnet sig frem til at der var mindre end 0.01 procents chance for at intelligent liv skulle nå at udvikle sig på 'bare' fire milliarder år.

»Havde intelligent liv derimod udviklet sig tidligt i biosfærens historie, kunne vi lettere forestille os, at noget sådant kunne ske også på andre planeter,« udtaler professoren. Pointen i undersøgelsen er altså, at selv om der skulle findes andre planeter som ligner jorden, vil intelligent liv formentlig ikke kunne nå at udvikle sig før livet på planeten forsvinder.

 

Uendeligt antal

Men så kan man jo indvende at der findes et næsten uendeligt antal stjerner og planeter i universet. Selv om den procentvise chance for intelligent liv måske er lav, burde chancen derfor alligevel være til stede. Men professor Andew Watson ved University of East Anglia er usikker. »Evolutionen er en uforudsigelig proces, og behøver ikke nødvendigvis at resultere i intelligente livsformer. Chancen for en evolution omtrent som den på Jorden kan være forsvindende lille,« udtaler forskeren.

 

Matematisk beregning

Modellen som han har publiceret kan minde om den kendte Drake-ligning. Det er et matematisk forsøg på at bestemme sandsynligheden for at der findes civilisationer i Mælkevejen. Modellen blev udviklet i begyndelsen af 1960'erne, af amerikaneren Frank Drake. Ifølge modellen bør det fra jorden være muligt at påvise ti planeter med civilisationer i Mælkevejen.

 

Drakes ligning

Ligningen lyder:

N = R* x fp x ne x fl x fi x fc x L

N er antallet af civilisationer i Mælkevejen med elektromagnetiske kommunikationssignaler

R* er fødselsraten for stjerner som kan give ophav til liv

fp er andelen af disse stjerner som har et planetsystem

ne er antallet af planeter per solsystem med et livgivende miljø

fl er andelen af de livgivende planetene hvor liv faktisk er opstået

fi er andelen planeter med liv hvor også intelligent liv er opstået

fc er andelen af planeter med civilisationer som udsender kommunikationssignaler der kan opfanges i rummet

L er et tidsmål for hvor længe sådanne civilisationer udsender sådanne signaler

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk