Hubble-video viser Jupiters røde plet krympe
Rumteleskopet Hubble har været rettet mod gaskæmpen Jupiter, og de nye billeder viser, at planetens enorme røde plet stadig svinder ind - dog knap så hurtigt, som den tidligere har gjort.

I mindst 300 år har en gigantisk storm raset på Jupiter. Stormen viser sig som en rød plet på planeten, og nye billeder fra rumteleskopet Hubble viser, at pletten bliver mindre for hvert år.

På den længste led er pletten nu 240 km kortere, end den var i 2014, fremgår det af en pressemeddelelse på Hubble-teleskopets website. Den måler dog stadig over 16.000 kilometer, hvilket er en del mere end Jordens diameter.

I slutningen af 1800-tallet var den røde plet mindst dobbelt så stor, men den er krympet igennem de seneste mange år. Nu lader det dog til, at den krymper knap så hurtigt som før, og for tiden er den faktisk mere orange end rød.

Årlige portrætter af gaskæmperne

Ud fra de mange fotos kan astronomerne også se, at vindhastigheden kommer op 150 meter i sekundet i stormen.

Billederne blev taget igennem 10 timer i løbet af den 19. januar 2015. Astronomerne brugte kameraet Wide Field Camera 3, der blev installeret i Hubble-teleskopet i 2009. 

Astronomerne benytter Hubble-teleskopet til hvert år at tage billeder af Solsystemets ydre planeter, og Jupiter var altså første stop i denne omgang. Senere kommer turen til Saturn, Uranus og Neptun. Ved at sammenligne billeder år for år kan astronomerne få en idé om, hvad der foregår i gaskæmpernes yderste lag.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk