Forsker: Varmt vand i Østersøen flytter sæson for giftige alger
Ny forskning viser, at giftige blågrønalger i Østersøen opblomstrer tre uger tidligere end for 35 år siden – og dermed ødelægger de badevandet midt i industriferien. Ændringen skyldes varmere havvand, mener forskerne.

I en ny undersøgelse har forskerne brugt satellitbilleder til at afgøre, hvor og hvornår Østersøen er dækket af de giftige blågrønalger. (Foto: Stockholms universitet)

I en ny undersøgelse har forskerne brugt satellitbilleder til at afgøre, hvor og hvornår Østersøen er dækket af de giftige blågrønalger. (Foto: Stockholms universitet)

Når de giftige blågrønalgerne invaderer badestranden, gælder det om at holde hunde og børn væk fra vandet – selvom det kan være svært i sommerheden.

Nu viser en ny undersøgelse, at blågrønalgernes opblomstring i Østersøen har rykket sig, så den i dag sker knap tre uger tidligere på sommeren end for 35 år siden.

»Set fra et menneskeligt synspunkt er det en ærgerlig udvikling, for juli er det tidspunkt, hvor mange holder ferie. Så det betyder, at folk, som gerne vil på stranden i deres ferie, oftere vil være generet af alger end førhen, hvor opblomstringen i høj grad skete efter den primære ferieperiode,« fortæller professor Ragnar Elmgren, som forsker i blågrønalger ved Stockholms Universitet.

Han mener, at blågrønalgernes højsæson har rykket sig på grund af stigende havtemperaturer i Østersøen.

LÆS OGSÅ: Giftige alger kan være på vej mod danske badestrande

Hunde og køer kan dø af alger

Varmt vejr og sollys får hver eneste sommer blågrønalgerne til at vokse og formere sig i den centrale del af Østersøen – en såkaldt opblomstring, som Østersøens badegæster i værste fald kan opleve som en tyk algesuppe i havet.

»De fleste af algerne er giftige arter, som kan forgifte mennesker og dyr - vi har eksempler på hunde og selv køer, som dør, hvis de får nok af giften ind i systemet. Mennesker har selvfølgelig mindre tendens til at drikke havvandet, men vi siger altid, at de ikke bør svømme i vandet. Der er en potential risiko, men ingen eksempler på, at mennesker er døde af det, men der er en række tilfælde, hvor folk har fået dårlig mave og lignende,« siger svenske Ragnar Elmgren.

Han har sammen med kollegaer fra Stockholms Universitet og det amerikanske Scripps Institution of Oceanography lavet den nye undersøgelse af blågrønalgernes udbredelse i Østersøen på baggrund af billeder fra satellitter fra de seneste 35 år.

Satellitbilleder afslører algerne

Ifølge satellitbillederne lå højdepunktet for blågrønalgernes opblomstring omkring 9. august i begyndelsen af den 35-årige periode, mens tidspunktet nu har flyttet sig og ligger omkring 19. juli.

»Resultatet passer godt med observationer fra skibsfartøjer, men når algerne blomstrer, er de meget ujævnt fordelt over Østersøen og derfor giver fartøjs-observationer ikke noget godt samlet billede af algernes distribution. Det kræver en telemåling, helst med hjælp af satellitter,« forklarer Ragnar Elmgren.

Problemet med at bruge data fra satellitter er imidlertid, at selve satellitterne har en relativt kort holdbarhed. Derfor kunne forskerne ikke lave en 35 år lang undersøgelse på baggrund af billeder fra en enkelt satellit, og det var ifølge Ragnar Elmgren en udfordring, fordi satellitternes teknologi – og dermed deres data – ikke var fuldstændig ens igennem årene.

»Et af problemerne var at sammenligne billeder fra forskellige satellitter for at kunne skabe en 35-årig tidslinje. Det lykkedes os at gøre det ved at sammenligne forskellige år, og hvis satellitterne gav lidt forskellige resultater, kunne vi justere for forskellen ved at finde tidspunkter, hvor der var billeder fra begge satellitter og kalibrere dem,« forklarer Ragnar Elmgren.

Danske farvande er med i studiet

I Ragnar Elmgrens hjemland Sverige får strandgæster hvert år forstyrret deres badetur af blågrønalgernes opblomstring, mens det afhænger af vind og vejr, om algerne fra den udenlanske del af Østersøen vil nå ind til de danske farvande.

Derfor er der en række år i løbet af den 35-årige undersøgelsesperiode, hvor der ikke har været opblomstring af blågrønalger i den danske del af Østersøen, forklarer Ragnar Elmgren.

»Der er danske vande med i studiet, men i udkanten af Østersøen er der ikke altid opblomstring, så derfor får vi ikke den samme statiske signifikans for de danske farvande specifikt. Der skal flere år med opblomstring til, før man med sikkerhed kan sige, at opblomstringen kommer tidligere i Danmark,« forklarer Ragnar Elmgren.

Stor forskel på alger i Danmark

På Københavns Universitet har Øjvind Moestrup forsket i blågrønalger igennem mange år, og han bekræfter, at der er stor forskel fra år til år på, hvor generede danske badegæster er af blågrønalger.

Fakta

Blågrønalger (cyanobakterier) er en gruppe af organismer, som udgør en stor del af de fritsvævende alger i Østersøen om sommeren.

I solrige, vindstille og varme perioder kan der opstå store opblomstringer i den svenske del af Østersøen.

Hvis vejr og vind tillader det, kan algerne brede sig til Danmark, til Bælthavet og Øresund.

Nogle af blågrønalgerne kan være giftige. Hos dyr og mennesker kan disse giftstoffer medføre eksem, kvalme og opkast.

Det er især hunde og børn, der risikerer de største påvirkninger af giftstofferne, da de i forbindelse med badningen ofte kommer til at sluge vand.

Kilde: Aarhus Universitet, www.øresundsvand.dk

»Det veksler utroligt meget fra år til år. Nogle år er der store problemer, og vandet kan være en tyk suppe - andre år kommer de slet ikke. Det afhænger i den grad af vinden og vejret,« fortæller Øjvind Moestrup, som er professor emeritus ved Biologisk Institut på Københavns Universitet.

Han har ikke været en del af den nye undersøgelse, men han mener, at den ser både 'interessant' og 'sober' ud.

»Det er rigtig interessant, at de har kigget på satellit-data, for det giver mulighed for at lave nogle konklusioner, som vi normalt ikke kan lave,« fortæller Øjvind Moestrup.

Hvordan ser satellitter alger?

Men hvordan kan satellitterne egentlig få øje på de bittesmå alger så langt borte fra?

Ragnar Elmgren forklarer, at sensorer på satellitterne måler på den stråling fra Solen, som reflekteres fra Jorden.

»Det hele er baseret på sollys, som rammer jorden og bliver reflekteret og sendt op til satellitten. Her forsøger vi at estimere den stråling, som kommer op til satellitten fra havoverfladen. Bakterierne (blågrønalgerne, red.) ændrer på denne her stråling, fordi de indeholder nogle små gasbobler. Det betyder, at de reflekterer lyset anderledes end de vandoverflader, hvor der ikke er alger,« siger professor Ragnar Elmgren.

Klimaforandringer flytter algesæsonen

Ragnar Elmgren mener, at algernes tidligere sommeropblomstring i Østersøen hænger sammen med klimaforandringer og stigende havtemperaturer.

»Der er sket en opvarmning af overfladevandet i Østersøen, sådan at det bliver varmere tidligere på året. Det betyder, at opblomstringen kommer tidligere på året, for i det varme vand kan algerne vokse hurtigere. De holder først op med at vokse, når de løber tør for fosfor,« fortæller Ragnar Elmgren.

Han mener, at algerne er et eksempel på, at konsekvenserne af klimaforandringer ikke er et fænomen, vi vil se i fremtiden – men et fænomen, som er over os allerede nu.

»Det er en generel ide, at opvarmningen af havet og luften hænger sammen med den globale opvarmning, og at det har en effekt på de biologiske miljøer. Vi kan se på flere måder, at denne her slags biologiske begivenheder er blevet rykket til tidligere på sæsonen,« siger Ragnar Elmgren.

Varmt vejr styrer algernes blomstring

På Københavns Universitet er Øjvind Moestrup enig i, at algernes tidligere opblomstring må være konsekvensen af stigende temperaturer i Østersøen.

»Jeg kan ikke se anden forklaring. Undersøgelser siger jo, at temperaturen i de danske farvande er steget cirka 2 grader de sidste 100 år. Hvis gennemsnitstemperaturen stiger, må det formodes, at blågrønalgerne kommer tidligere, for de kan godt lide varme.«

»Om vinteren er der kun meget få blågrønalger, som overlever og overvintrer, men når varmen og lyset kommer tilbage, blomstrer de op igen,« fortæller Øjvind Moestrup.

Blågrønalger er bakterier

Blågrønalger er i virkeligheden en form for bakterier, der kaldes cyanobakterier. Det særlige ved disse bakterier er, at de er i stand til at lave fotosyntese - altså at få energi fra sollys.

»Blågrønalger er den oprindelige betegnelse. Navnet bruges stadigvæk, da de laver fotosyntese som andre alger, men med hensyn til slægtskab ved man nu, at de er bakterier - men altså bakterier som kan lave fotosyntese,« forklarer Øjvind Moestrup.

Cyanobakterierne er afhængige af sollys og næringsstoffer i vandet, og masseopblomstringer opstår typisk, når de rette lys- og vejrforhold, samt næringsbetingelser er tilstede.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om, hvordan forskerne tog billedet af atomerme.