Dræbergoplen slår sig ned i Danmark
De senere år har dræbergopler fra Nord- og Sydamerika gjort deres indtog i Danmark, og selv ikke de sidste to års strenge vintre har kunnet gøre det af med dem. Derfor tror dansk forsker, at de er kommet for at blive.

Dræbergoplen kan blive op til 10 centimeter lang, og den æder enorme mængder zooplankton, der er smådyr, som sildefisk også lever af. (Foto: Hans Ulrik Riisgaard/Syddansk Universitet).

Dræbergoplen kan blive op til 10 centimeter lang, og den æder enorme mængder zooplankton, der er smådyr, som sildefisk også lever af. (Foto: Hans Ulrik Riisgaard/Syddansk Universitet).

I 2007 så man første gang dræbergoplen, Mnemiopsis leidyi, i Danmark. Siden da er den blevet spottet år efter år, og de kolde vintre i Danmark er tilsyneladende ikke nok til at holde den væk.

Dræbergoplen holder normalt til i varmere vande langs Nord- og Sydamerikas kyst, men den er nu endt i danske farvande, formodentlig efter at have sneget sig med ind via udenlandske skibes ballastvand.

»Vi må indstille os på, at de nu er en del af den danske fauna,« siger Hans Ulrik Riisgaard, der er marinbiolog gopleekspert ved Syddansk Universitet, i en pressemeddelelse.

Mysterium, hvordan dræbergopler klarer vinteren

Forskerne er ikke klar over, hvordan goplen kan klare de kolde vintre i Danmark. Dræbergoplen kan nemlig ikke overleve, hvis vandet er koldere end to grader. Derfor har forskerne to teorier i spil:

  • enten overvintrer goplerne på dybere vand, hvor der er varmere
  • eller også kommer der simpelthen en ny bestand ind i dansk farvand år efter år

I Holland er dræbergoplen nemlig i stand til at overleve vinteren, og selvom de dør om vinteren i Danmark, kan de hollandske gopler ved hjælp af Jyllandsstrømmen rejse ind på ny hvert forår. Når de når op til Thyborøn Kanal, slipper de ind i Limfjorden, hvor de formerer sig ganske kraftigt og fortsætter ud i de danske farvande.

Dræbergopler giver iltsvind

Dræbergoplen kan formere sig uhæmmet i danske farvande, da den ikke har nogen naturlige fjender. Dog har Hans Ulrik Riisgaard opdaget en gopleart ved Kerteminde, der kunne vise sig at være farlig for dræbergoplen, men det er endnu usikkert. (Foto: Hans Ulrik Riisgaard/Syddansk Universitet).

Selvom navnet antyder det, så er dræbergopler ikke farlige for mennesker.

Til gengæld spiser de store mængder af zooplankton, som er de mikroskopiske dyr i havet, der lever af alger. Overskuddet af algerne synker til bunds, og her forrådner de under forbrug af ilt.

»Resultatet bliver iltsvind og efterfølgende massedød blandt muslinger, orm og andre dyr, som udgør en vigtig fødekilde for bundlevende fisk i fjorden«, forklarer Hans Ulrik Riisgaard.

Men iltsvind er ikke den eneste negative effekt, goplen kan have for fiskene.

»De stjæler føden fra brisling, ansjos og andre sildefisk, og måske kan det få negativ betydning for fiskeriet«, mener Hans Ulrik Riisgaard, ifølge Syddansk Universitet.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk