Amerikanske forskere fra 11 forskellige universiteter har brugt 100.000 timer og 5,76 millioner dollars (næsten 40 millioner danske kroner, red.) på at lave det til dato mest omfattende stamtræ over livet på Jorden.
Stamtræet, der indeholder 2,3 millioner arter, er lagt ud på internettet, så både forskere og almindelige mennesker kan bruge det til at finde ud af, hvordan forskellige arter er beslægtet med hinanden.
Du kan finde stamtræet på www.opentreeoflife.org, hvor du selv kan udforske familieforholdet mellem arterne.
Ifølge hovedkvinden bag det massive forskningsarbejde, ph.d. og forsker ved Duke University i Durham, USA, Karen Cranston er formålet med forskningsarbejdet at skabe det evolutionære stamtræs svar på Wikipedia.
»Det her er det første forsøg på at forbinde alle prikkerne og samle det hele under ét. Selvom vi allerede har lagt et massivt stykke arbejde i stamtræet, har vi indtil videre kun taget det første skridt. Tænk på det som en version 1.0,« udtaler Karen Cranston i en pressemeddelelse.
Foruden www.opentreeoflife.org er den nye forskning også blev offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift PNAS.
Stamtræ er vigtigt for forskellige videnskaber
Evolutionære stamtræer, der ofte ligner krydsninger mellem flerarmede lysestager og kort over metroen, bliver ikke kun brugt til at finde ud af, om søheste er tættest beslægtet med rejer eller fisk, eller til at opklare, hvem gærsvampes nærmeste slægtninge er.
Det nye forskningsarbejde skal også helst bruges til mere end indblik i, hvor tæt beslægtede mennesker er med langhalede skældyr eller søelefanter.
Ifølge Karen Cranston kan forståelsen af alle organismers familierelationer også bruges til at finde nye former for medicin, forbedre udbytte af korn og kvæg fra landbrug og finde oprindelsen til sygdomme som ebola og HIV.
»Derfor er det også vigtigt, at forskere deler ny og tidligere publiceret forskning, så vi bliver ved med at udbygge stamtræet med ny information,« siger Karen Cranston.
Dansk forsker savner genetikken
Professor Mikkel Heide Schierup forsker i evolution og artsdannelse ved Bioinformatics Research Center på Aarhus Universitet.
Ifølge ham er det nye forskningsarbejde et modigt forsøg på at sætte alt liv på Jorden i system. Han mener også, at det er godt, at nogen påtager sig opgaven at få det gjort ordenligt.
Dog mener han ikke, at stamtræet er flyvefærdigt i en forskningsmæssig sammenhæng endnu. Dertil er der for mange huller og mangler. Men fundamentet er ifølge Mikkels Heide Schierup rigtig fint.
»Det er rigtig godt, at man her laver et værktøj, som til at starte med kan blive godt i en undervisningssammenhæng, så studerende kan dykke ind i livets træ og få en bedre forståelse af, hvad artsdiversitet er. Det er også godt, at man forsøger at samle den tilgængelige information om arter under samme rammeværk.«
»Men for at have en oplagt forskningsmæssig interesse, skal stamtræet indeholde genomer fra de forskellige arter. På den måde får man et meget mere klart billede af, hvordan evolutionen har formet arterne. Det vil formentlig komme på plads inden for ganske få år, og når stamtræet samler både det genetiske og det morfologiske, giver det os et komplet evolutionært billede, som har større forskningsmæssig værdi,« siger Mikkel Schierup.
Inkluderet 500 små stamtræer
I forskningsarbejdet har forskerne fra de 11 universiteter kigget på 7.500 videnskabelige studier fra 100 forskellige videnskabelige tidsskrifter og udvalgt 500 studier med hvert sit lille stamtræ, der til sammen bedst dækkede livet i hele sin mangfoldighed, inklusivt planter, dyr, bakterier, svampe med mere.
I alt er 2,3 millioner organismer indtil videre kommet ind i stamtræet. Til sammenligning opgjorde forskere for nogle år siden antallet af kendte arter på Jorden til at være 8,7 millioner. Du kan læse mere om den forskning her.
De 500 udvalgte studier indeholdt stamtræer for forskellige organismegrupper. Nogle af studierne indeholdt op imod 100.000 forskellige dyr eller planter, som forskerne kunne putte ind i deres database.
Et af forskernes største problemer i forhold til at få alle arterne ind i ét stort 'superstamtræ' var, at de latinske betegnelser for mange dyr ikke helt stemte overens studierne imellem.
Eksempelvis havde forskere brugt forskellige latinske navne om den samme flagermus, og ét latinsk navn blev brugt om både myreslugere og moræner.
Den slags menneskelige fejl lavede rod i det digitaliserede stamtræ.
Kun et skridt på vejen mod det store mål
Ifølge Karen Cranston er stamtræet i sin nuværende form kun et skridt på vejen mod det store mål om at kunne indeholde alle arter på Jorden.
I den sammenhæng er det problematisk, at kun en forsvindende lille del af forskernes stamtræer er digitalt tilgængelige.
»Der er en rimelig stor afgrund mellem, hvad forskere ved, og hvad vi har haft mulighed for at putte ind i vores stamtræ,« fortæller Karen Cranston.
På den baggrund er der også områder i stamtræet, som ikke er helt 'up to date'.
Dele af stamtræet er mangelfulde
Eksempelvis er de grene, hvor ærter og solsikker befinder sig, ikke helt i overensstemmelse med, hvad forskere ved i dag.
Andre dele af stamtræet er decideret mangelfulde. Det gælder specielt inden for specifikke grene af insekter og mikrober. Det er dog i sig selv en nyttig information, fortæller en anden af forskerne bag det nye studie.
»Det er vigtigt, at vi med det her stamtræ viser, hvad vi ved, men det er lige så vigtigt at pege på, hvad vi ikke ved,« udtaler Douglas Soltis fra University of Florida..
For at udfylde hullerne, er stamtræet designet til, at forskere kan logge på og supplere stamtræet med deres ekspertviden, indtil træet om nogle år er komplet.
»For 25 år siden sagde folk, at det var umuligt at lave så stort et stamtræ. ’Open Tree of Life’ er et vigtigt startpunkt, som forskere kan udbygge og gøre bedre i de kommende årtier,« siger Douglas Solstis.
