Computersimulering løser gåde om sorte huller
Et af de mest uforståelige fænomener i universet er de mystiske 'sorte huller'. Computersimuleringer hjælper forskere til at forstå, hvordan hullerne kan udsende røntgenstråler med ufattelige mængder energi.

Sorte huller er fascinerende. Så vidt vi ved, er de det mest kompakte, der findes i universet. Deres tyngdefelter er enorme, og de kan absorbere de stoffer, der nærmer sig.

Sorte huller opstår, når en stjerne må give op, fordi den løber tør for energi. Når det sker, kollapser stjernen og bliver til den vanvittigt kompakte genstand, som et sort hul er.

Eksotiske objekter med vanvittig fysik

Det kan godt være, at vi nogenlunde ved, hvad et sort hul er, og hvilke ekstraordinære egenskaber det har, men det er stadig lidt af en gåde for videnskaben at forstå fænomenet til fulde.

»Sorte huller er virkelig eksotiske med ekstraordinære høje temperaturer, utroligt hurtige bevægelser og tyngdekraft, der viser det skøre ved den generelle relativitet,« fortæller  Julian Krolik, professor ved John Hopkins University ifølge LiveScience.

Heldigvis kan computersimuleringer hjælpe med at kaste lidt mere lys over, hvad der sker inde i de mystiske sorte huller. 

Computersimuleringer giver ny viden om de sorte huller

Når gas kredser rundt om et sort hul, danner det en flad skive, som falder ned i centrum af det sorte hul. På det punkt kan gas blive op til 12 millioner grader varmt – det er omkring 2.000 gange så varmt som Solens stråler.

Gas, der er så varmt, skinner som lys med lav energi. Det er det, vi kender som bløde røntgenstråler, og de bliver udsendt fra det sorte hul.

Forskere fra NASA's Goddard Space Flight Center har simuleret et sort hul og observeret, hvordan to typer røntgenstråler bliver udsendt fra de kompakte stjernerester.

Gas, der kredser omkring et sort hul, kan bevæge sig med hastigheder, der nærmer sig lysets og bliver flere millioner grader varmt. (Ill: NASA Astrophysics)

Den ledende forsker bag simuleringen er astrofysikeren Jeremy Schnittman:

»Vores arbejde sporer komplekse bevægelser, partikel-interaktioner og turbulente magnetfelter i milliard-graders gas på kanten af et sort hul, som er et de mest ekstreme fysiske miljøer i universet,« udtaler han ifølge LiveScience.

Gas bevæger sig nær lysets hastighed

De sorte huller kan også skabe lys, der slår de bløde røntgenstråler med hundrede gange deres energi – nemlig hårde røntgenstråler

Man kendte også tidligere til de hårde røntgenstråler, men hvordan de opstår har været et hårdkogt mysterium – indtil nu, hvor computersimulationerne har hjulpet Jeremy Schnittman og hans kollegaer til at forstå, hvordan det sker.

Når gassen flyver rundt som en flad skive er magnetiske felter med til at øge massefylden, hastigheden og temperaturen i gassen.

Ifølge NASA skaber den proces »en turbulent skum, der kredser rundt ved det sorte hul med en fart, der nærmer sig lysets hastighed.«

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk