Solen er nået til vejs ende i sin 11 år lange cyklus og er på nippet til at springe ind i en ny. Alverdens solforskere venter i spænding på at se, hvornår det vil ske, for startskuddet er afgørende for, hvor kraftig solaktiviteten bliver, og dermed også for hvordan Jordens klima vil udvikle sig de kommende år. Èn af de astronomer, der holder vejret, er den unge danske astrofysiker Christoffer Karoff, der er post. doc. ved University of Birmingham i England. En bedre forståelse af koblingen mellem Solens aktivitet og Jordens klima ligger ham meget på sinde, og fra i dag vil han her på videnskab.dk delagtiggøre læserne i sine overvejelser på sin nye blog 'Solmysteriet'. »Jeg vil gerne slå fast, at der ikke er nogen tvivl om, at en stigning i atmosfærens indhold af CO2 alt andet lige får den globale middeltemperatur til at stige. Men Solens aktivitet spiller også en vigtig rolle, hvilket jeg mener, at de seneste års klimadebat har negligeret,« siger han og refererer herefter til den rapport, som FN's klimapanel IPCC offentliggjorde for omtrent et år siden.
»Rapporten siger, at den globale opvarmning med 90 procents sandsynlighed er menneskeskabt, og det kan godt være, at panelets konklusion er rigtig nok. Men konklusionen er altså baseret på et forkert grundlag,« siger han og påpeger, at den første delrapport om det videnskabelige grundlag er på 1000 sider, mens det, der står om Solen kun fylder halvanden.
CO2 og solaktivitet er ikke modsætninger
Christoffer Karoff synes det synd, at FN's klimapanel såvel som politikerne ser bort fra solaktivitetens betydning for klimaet. I stedet for at grave grøfter og have en polariseret klimadebat, opfordrer han til, at man arbejder sammen og opbygger en klimamodel, der både tager højde for CO2 og Solens effekt.
\ Fakta
VIDSTE DU
at Christoffer Karoff er Ph.D. i Astronomi fra Aarhus Universitet, 2008. Hans studier inkluderer blandt andet et seks måneder langt studieophold ved the German Aerospace Center, Berlin.
»Hvis vi skal kunne forudsige, hvordan klimaet udvikler sig på sigt, skal vi have en bedre forståelse af, hvilken betydning kuldioxid og solaktiviteten hver især har for klimaet. Men med den viden vi har i dag, bliver det rent gætværk. Vi har brug for mange flere data for at forstå problemet,« siger han og advarer om, at man ellers ikke vil kunne stole tilstrækkeligt på klimamodellerne, hvis de fortsat kun medtager effekten af CO2. Derfor ser Christoffer Karoff frem til den 6. marts, hvor NASA skyder Kepler-satelliten op i rummet. Satellitten skal kredse om Solen og blandt andet studere andre stjerner. »Min forskning de kommende år vil i høj grad handle om Kepler-satellitten. Der hvor jeg synes, det bliver rigtigt spændende, er at Kepler-satelliten kan udforske andre stjerners cyklus - det er disse data, som jeg skal være med til at analysere. Ud fra de målinger vil vi kunne forbedre modellerne for Solens cyklus,« siger han.
En tur forbi VLT-teleskopet
Ud over at blogge om Solens kobling til Jordens klima, vil Christoffer Karoff også løfte sløret for nogle andre af sine højaktuelle forskningsprojekter - eksempelvis har han netop fået adgang til nye data fra det store VLT-teleskop i Chile, som han skal bruge til at udforske en særlig gruppe pulserende stjerner i nabogalaksen Den Lille Magallanske Sky. Selv om Christoffer Karoff ikke er mere end 31 år, er han allerede berømt i forskerkredse. Han blev for alvor kendt sidste år, da han afslørede, at kilden til de mystiske solskælv er de voldsomme soludbrud, som til tider hærger på Solens overflade. Opdagelsen skabte stor international opmærksomhed fra blandt andet NASA og ESA og blev omtalt i anerkendte tidsskrifter som bl.a. Nature, Scientific American og National Geographic.
