Årets astronomiske begivenhed: Merkur passerer Solen
Mandag 9. maj indtræffer et sjældent astronomisk fænomen. Solsystemets inderste og mindste planet, Merkur, vil bevæge sig hen over solskiven.

Den 9. maj vil Merkur bevæge sig ind foran solskiven. Et fænomen, som man kan se fra Danmark. Den lillebitte plet lidt til højre for og under midten er Merkur, mens dens store plet til venstre i billedet er en solplet. (Foto: Wikimedia Commons.)

Den 9. maj vil Merkur bevæge sig ind foran solskiven. Et fænomen, som man kan se fra Danmark. Den lillebitte plet lidt til højre for og under midten er Merkur, mens dens store plet til venstre i billedet er en solplet. (Foto: Wikimedia Commons.)

 

Trods Merkurs beskedne størrelse er den alligevel synlig fra Jorden.

Normalt, når Merkur skal ses på himlen, skal man kigge efter en lysende prik tæt på solopgang eller solnedgang. Merkur skal altså ligge et stykke væk fra Solen.

Men ved en merkurpassage, som fænomenet hedder, når Merkus passerer Solen, står Merkur mellem Solen og Jorden, og det er derfor en begivenhed, som skal observeres om dagen.

En merkurpassage sker kun 13 til 14 gange hvert århundrede og er derfor værd at opleve.

Her skal du holde øje med Merkur

Den 9. maj kl. 13.12 dansk tid begynder dette års astronomiske begivenhed.

En lille mørk plet kommer til syne på den venstre side af solskiven. I løbet af de næste 7,5 timer vil den bevæge sig på tværs af solskiven og forlade den 20:42.

En merkurpassage sker, når Jorden, Merkur og Solen er på linje, samtidig med at Jorden og Merkur er på bestemte steder i deres baner.

Jorden og Merkurs baner hælder nemlig 7 grader i forhold til hinanden, så det er kun omkring den 8. maj og den 10. november, at fænomenet kan finde sted.

Merkur er både varm og kold

Merkurs lille størrelse og korte afstand til Solen gør, at den har svært ved at holde på luft og gas rundt om sig. Merkur har altså ingen atmosfære.

Almindeligvis sørger en atmosfære for at holde en jævn temperatur omkring planeter – en slags termostat eller dyne, om man vil.

På grund af den manglende atmosfære bliver dagsiden på Merkur – altså siden, som peger mod Solen – rigtig varm. Man har målt temperaturen til 427 grader på dagsiden.

På nattesiden er det til gengæld koldt. Meget koldt. Her har man målt temperaturen til -163 grader. Det er den største temperaturforskel, man har målt på overfladen af en planet.

ESA besøger Merkur i 2024

Merkur kredser rundt om Solen med en omløbstid på kun 88 dage i en afstand mellem 46 og 70 millioner kilometer til Solen.

Fakta

Vær opmærksom på, at man aldrig må kigge på Solen direkte. Hvis man ønsker at observere merkurpassagen, skal man bruge solformørkelsesbriller eller et solteleskop. Man må ikke bruge almindelige teleskoper. Overholder man ikke det, kan man få varige øjenskader.

På trods af, at den er tættere på Jorden end de nærmeste gaskæmper, så har Merkur kun været besøgt to gange. Det skyldes blandt andet, at det koster meget brændstof at komme så tæt på Solen.

Der er dog planlagt et nyt besøg på Merkur af Europas rumfartsorganisation, ESA, i samarbejde med det japanske JAXA. Missionen hedder BepiColombo, og den er planlagt til at blive sendt op i 2018 og gå i kredsløb om Merkur i 2024.

Fjerne planetpassager kan bruges til at finde Jorden 2.0

Merkurpassagen er et flot, astronomisk fænomen, men det er faktisk også noget, som man bruger i aktuel astrofysisk forskning.

Den NASA-ledede Kepler-mission har kigget efter planeter om andre stjerner end Solen – såkaldte exoplaneter.

En måde at opdage exoplaneter på, er ved at måle lysfaldet fra stjernen, når en planet passerer ind foran – det samme, som altså sker under merkurpassagen. Metoden bliver kaldt for transitmetoden, og det er foreløbigt den metode, man har fundet flest exoplaneter med.

Følsomheden på Kepler-teleskopet er fin nok til at finde planeter, som minder om Jorden.

Vores viden om planetpassager kan i sidste ende være med til, at vi finder en ny Jord. Små planeter som Merkur er dog for svære at finde indtil videre.

Merkurarrangementer på Tycho Brahe Planetarium

I forbindelse med merkurpassagen afholder Tycho Brahe Planetarium en række arrangementer. Du kan blandt andet komme til foredrag med astrofysiker Mikkel Theiss Kristensen den 2. maj, hvor han vil fortælle lidt om, hvad Merkur er for en planet, og hvordan man bedst observerer passagen.

Vi afholder også en række workshops, hvor man kan bygge sit eget solteleskop. Endelig kan man komme forbi Planetariet fra 13-21 den 9. maj og observere merkurpassagen sammen med os. 

Læs mere om de forskellige arrangementer her

Udover Tycho Brahe Planetariums arrangementer kan du også finde andre arrangementer rundt om i landet her.

Artiklen er redigeret i samarbejde med Karsten Bomholt.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk