De fleste kender nok til nobelpriserne, der hvert år uddeles til videnskabsfolk, hvis banebrydende forskning har ændret verden.
Men vidste du, at den fornemme pris har en lidt mere finurlig pendant – den såkaldte Ig Nobel-pris, der hylder sjov, men reel forskning?
Prisen blev i nat uddelt i USA i samme stil, som den plejer: Med komiske indslag, vilde kostumer og mange af de ‘rigtige’ nobelprisvindere til at overrække priserne.
Nedenfor kan du læse om tre af årets mest bemærkelsesværdige vindere, og vil du se alle prisvindere, så får du et link til sidst i artiklen.
Insekter styrer udenom køer med zebrastriber
Det er allerede en velkendt teori inden for biologiens verden, at en af fordelene ved zebraens striber er, at de i høj grad afværger insektbid.
Er du en hestedreng eller -pige, har du måske også hørt, at du kan udnytte den viden ved at kaste et zebrastribet dækken over din hest.
Men hvorfor stoppe ved heste? Det har et japansk forskerhold spurgt sig selv og lavet en test på kvæg.
De har malet zebrastriber på kvæg for at teste hypotesen om, at det ville holde bidende insekter på afstand. Og de fik ret.
Køer med ‘zebramaling’ oplevede op imod 50 procent færre insektbid end ikke-malede køer.
Og den viden kan ende med at gøre en stor forskel i landbruget. Der vurderes nemlig, at insektbid på køer alene i USA koster op imod 15 milliarder kroner årligt, fordi køerne sover dårligere, bliver stressede og kan få skader og hedeslag i flugten fra insekter.
Forskningen sikrede de japanske forskere årets Ig Nobelpris i kategorien biologi.
Regnbuefirben foretrækker ost på deres pizza
Vi mennesker optager mere og mere af dyrenes naturlige habitater. For de fleste dyr er det et problem.
Men som vi ved fra duer under vores himmelstrøg, er der nogle dyr, der har nemmere end andre ved at tilpasse sig livet nær mennesker.
I Vestafrika er et af de dyr den almindelige agam (Agama agama), også kendt som regnbuefirbenet.
Årets vindere af ernæringsprisen så en dag, hvordan et regnbuefirben tilsyneladende gik målrettet efter et stykke quatro formaggi-pizza – pizza med fire oste – på et ferieresort i Togo.
Det kaldte naturligvis på en test: Hvilken pizza-topping går regnbuefirben helst efter?
Forskerne lavede et forsøg, hvor de placerede en quattro formaggi-pizza og en quattro stagioni-pizza (på dansk også De fire årstider-pizza) med ti meters afstand for at se, hvordan de farvestrålende firben reagerede.
Og der var ingen tvivl: De små firben i området gik målrettet efter pizzaen med masser af ost.
»Jeg er dybt beæret og en anelse forvirret over at vinde årets Ig Nobel,« skrev forskeren Luca Luiselli i sin takketale, der blev læst op af den ‘rigtige’ Nobelprismodtager Esther Duflo.
»Men som enhver god italiener vidste jeg jo, at four cheese pizza er uimodståelig.«
Babyer foretrækker mors mælk, når hun har spist hvidløg
To amerikanske forskere satte sig for at undersøge to ting: Ændrer det lugten i modermælk, at kvinden har spist hvidløg? Og hvad synes babyer om det?
Da man ikke kan spørge babyer selv, måtte man rekruttere 11 voksne hjælpere med en god lugtesans, der skulle lugte til mælk fra kvinder, der enten havde spist hvidløgskapsler eller placebokapsler.
Det viste sig, at de godt kunne lugte forskellen, der var størst cirka to timer, efter kvinden havde indtaget hvidløg.
Dernæst målte man, om babyen blev hængende længere ved mors bryst, efter hun havde indtaget hvidløg. Det gjorde syv ud af de otte babyer, der indgik i forsøget.
Den opdagelse sikrede de to amerikanske forskere årets pris i pædiatri.
Du kan se hele prisshowet og alle vindere her:
