YDUN-programmet: Kønsdiskrimination eller frigørelse af forskningspotentiale?
Som følge af et bredt politisk forlig opslog Det Frie Forskningsråd i april 2014 ligestillingsprogrammet YDUN. Nu har 17 kvindelige forskere tilsammen modtaget puljens 110 mio.

17 kvindelige forskere har tilsammen modtaget 110 millioner fra Det Frie Forskningsråds ligestillings-pulje YDUN. Både mænd og kvinder kunne ansøge, men var to af hvert sit køn lige kvalificerede, blev kvinden prioriteret højest.
(Foto: Shutterstock)

 

Med en budgetramme på 110 millioner kroner, svarende til knap 10 procent af Det Frie Forskningsråds samlede forskningsmidler for det indeværende år, har YDUN-programmet haft som erklæret mål at styrke talentudnyttelsen i dansk forskning og fremme en mere ligelig kønssammensætning i de danske forskningsmiljøer.

Nu har 17 kvindelige forskere tilsammen modtaget puljens 110 millioner.

Kvinder prioriteres over mænd

Både mandlige og kvindelige forskere på lektor-niveau har kunnet søge andel i programmets midler, men på baggrund af en særlig dispensation fra ligestillingsloven er kvindelige ansøgere blevet prioriteret over mandlige i tilfælde af flere kandidater med jævnbyrdige kvalifikationer.

Som angivet på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside 14. juni har interessen for YDUN været overvældende.

527 kvindelige forskere og 26 mandlige har søgt programmets i alt 17 forskningsbevillinger. Det Frie Forskningsråd offentliggjorde 6. oktober i en pressemeddelelse, at 17 kvindelige forskere tilsammen har modtaget puljens 110 millioner. 

Paralleller til FREJA-program

Blot tre procent af de mange ansøgere er altså endt med at få del i de afsatte 110 millioner kroner.

Til sammenligning lå den gennemsnitlige succes-rate for ansøgere til DFF's øvrige forskningsrammeprogrammer i 2013 på omkring 19 procent.

LÆS OGSÅ: Det Frie Forskningsråd investerer 600 millioner i nye forskningsprojekter

YDUN-programmets enorme ansøgerskare og lave succesrater giver reminiscenser til sluthalvfemsernes FREJA-program, som ligeledes blev søsat med det formål at fremme kvindelige forskeres karrieremuligheder.

Her lå den overordnede succesrate på under fem procent, og kvinderne var også i denne sammenhæng stærkt overrepræsenterede i ansøgerfeltet (94 procent).

En opfølgende evaluering af FREJA-programmet viste i øvrigt, at en betydelig andel af de kvindelige forskere, som fik afslag på deres ansøgning, endte med efterfølgende med at få del i forskningsbevillinger andetsteds.

Hvorfor falder kvinder for positiv særbehandling?

Både YDUN og FREJA er udtryk for samme overordnede tendens - når DFF benytter sig af positiv særbehandling, vælger langt flere kvindelige ansøgere at indgå i 'konkurrencen' om midlerne med markant lavere succesrater til følge.

Men hvorfor er dette tilfældet?

Fakta

YDUN-puljen blev oprettet i 2013 af Det Frie Forskningsråd, som hører under Uddannelses- og Forskningsministeriet. Puljen har haft til formål at udligne den ulige kønsfordeling, der eksisterer på topposter inden for dansk forskning. Eksempelvis er kun hver sjette danske professor en kvinde. Målt på andelen af kvindelige professorer i 24 EU-lande indtager Danmark en 17. plads.

En umiddelbar forklaring kunne være, at yngre kvindelige forskere, som ellers havde indgået som medansøgere i højerestående (mandlige) kollegers projektforslag, her griber muligheden for selv at begive sig i kast med ansøgningsskrivningen. 

Enten på eget initiativ eller med tilskyndelse fra kolleger og ledelse.

Den hårde konkurrence skal blødes op

En anden og mere kontroversiel forklaring kan findes i den eksperimentelle økonomis studier af (kulturelt betingede) kønsforskelle i konkurrence- og risikovillighed.

Af særlig relevans i denne sammenhæng er to opsigtsvækkende studier gennemført blandt amerikanske og østrigske universitetsstuderende med fokus på det omstridte spørgsmål om konsekvenserne af kønsbaseret positiv særbehandling - i et performance perspektiv.

På baggrund af spilteoretiske eksperimenter påviser de to studier på overraskende vis, hvorledes introduktionen af positiv særbehandling (til fordel for kvinderne), ud over at tilskynde op mod dobbelt så mange kvinder til at konkurrere med deres mandlige medstuderende om løsningen af en række på forhånd definerede matematikopgaver på tid, faktisk er uden konsekvenser for den overordnede effektivitet og kvalitet i opgaveløsningen blandt de vindende kandidater.

Dette skyldes, at flere højtpræsterende kvinder vælger at indtræde i konkurrencen, når 'konkurrence-formildende' tiltag sættes i spil.

I de tilfælde, hvor en kvinde vinder konkurrencen, er det som oftest derfor ikke på bekostning af en bedre præsterende mand, men i kraft af en bedre samlet præstation.

Det ene studie er lavet af  Muriel Niederle fra Stanford University og NBER, Carmit Segal fra University of Zurich og Lise Vesterlund fra University of Pittsburgh og NBER. Det andet er af Loukas Balafoutas fra University of Innsbruck og Matthias Sutter fra University of Innsbruck og University of Gothenburg og IZA

En kvindelig håndsrækning kan højne niveauet

Kritiske røster i den danske debat har i sædvanlige sportslige metaforer indvendt, at DFF's såkaldte 'godhjertede diskrimination' sænker overliggeren for kvindelige akademikere og kompromitterer kvaliteten og effektiviteten i dansk forskning.

Men hvad hvis det modsatte er tilfældet? Hvad hvis introduktionen af positiv særbehandling, som antydet i den eksisterende forskning, hæver overliggeren?

I lyset af YDUN-programmets overvældende ansøgerskare og de lave succesrater, forekommer kritikken noget forfejlet.

Tværtimod må tiltag som YDUN forventes at øge både tyngden og alsidigheden i den modtagne pulje af projektforslag og tilskynde nye aspiranter til at formulere egne ansøgninger.

Med tanke på den usædvanligt hårde konkurrence, fortjener de 17 kvindelige modtagere af YDUN-bevillingerne et stort tillykke.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs nyt om fusionsenergi, som DTU med forsøgsreaktoren på billedet nedenfor - en såkaldt tokamak - nu er kommet lidt nærmere.