Den lille pige sidder i sengen og ligner et opløst lig. Hun skuler til præsten med sine gule øjne.
»Din mor er herinde. Vil du efterlade en besked? Jeg skal nok sørge for, at hun får den,« siger pigen med en dyb, tør stemme.
Pludselig åbner hun munden, og en tyk stråle af grønt slim rammer præsten med et stort plask.
Sådan foregår en berømt scene i gyserfilmen Eksorcisten – en meget populær filmklassiker. Det virker måske mærkeligt, at noget så uhyggeligt og ulækkert bliver set af mange mennesker.
Men nu mener en dansk forsker at have fundet en forklaring på mysteriet: Lysten til et godt gys findes i vores DNA.
»Da vores forfædre levede som jæger-samlere på den østafrikanske savanne, var det vigtigt, at de var forberedt på farer fra rovdyr og kryb. De var nødt til at træne deres reaktioner i pressede situationer, og lysten til det aflejrede sig i deres DNA – som vi stadig bærer på i dag. Når vi ser horror-film, tilfredsstiller vi den lyst. Vi træner vores skræk-beredskab,« siger ph.d. Mathias Clasen.
Han har netop forsvaret sin ph.d.-afhandling om horror ved Institut for Æstetik og Kommunikation – Engelsk, Aarhus Universitet.
LÆS OGSÅ: Derfor er horrorfilm populære
Evolutionen har lært os at frygte zombier
Mathias Clasen har som den første i verden lavet en dybdegående undersøgelse af, hvordan vores fascination af gys og gru kan hænge sammen med menneskets evolution.
Han mener nemlig, det er oplagt, at vores fascination af gru på en eller anden måde hænger sammen med vores gener. Vi ved, at størstedelen af vores gener stadig er indrettet til at leve et jæger-samler-liv som det, vores fjerne forfædre levede. Det var et liv med mange farer.
Derfor er frygten for råddenskab og spidse tænder blevet en del af vores arvemateriale. Og derfor bliver vi i dag skræmt af vampyrer med spidse tænder og zombier med rådne kroppe. Det er i hvert fald Mathias Clasens teori, som han bruger en hel ph.d.-afhandling på at udforske og forklare.
LÆS OGSÅ: Forskere: Åbne og nysgerrige mennesker er gladest for gyserfilm
Gyser-bøger lærer os at håndtere frygt
I dag møder vi ikke en glubsk sabelkat på vej til Netto. Men dybt i vores DNA har vi alligevel en trang til at forberede os på et fatalt sabelkat-angreb. Den lyst til at træne vores skræk-beredskab udlever vi, når vi ser en gyserfilm eller læser en uhyggelig bog.
»Når vi ser film eller læser bøger, kan vi uden risiko udvikle vores erfaringer med det, vi synes er farligt. Det er faktisk ligesom andre pattedyrs unger, der slås for sjov, fordi det giver evolutionær mening senere i livet, når de skal kæmpe på liv og død.«
»Vi bruger fiktion som en ’følelses-simulator’ til at udvide vores horisont. Horror-fiktion træner vores reaktioner på det skrækkelige og skræmmende,« siger Mathias Clasen.
LÆS OGSÅ: Horror-spil er mere skræmmende end gyserfilm
Kulturen spiller trods alt også en rolle
Indtil videre bygger Mathias Clasens forskning på andre forskeres studier af hjernen og evolutionen. Selv har han analyseret en masse skræk-film og –bøger for at finde frem til de skræk-elementer, som ifølge hjerneforskningen får vores biologi til at gå amok. For eksempel har vi en helt naturlig angst for kryb såsom edderkopper.
I det meste af 1900-tallet har forskere ellers helt automatisk antaget, at der er vores kultur – vores forældre og samfundet – der lærer os, hvad vi skal være bange for. Den teori skal nu have en seriøs tilretning. Men ikke alt i gyser-fiktionen er afhængig af vore biologiske impulser.
»Selvfølgelig er der også noget kulturelt i vores forståelse af horror. Man skal for eksempel helt basalt kunne forstå det sprog, som ’Dracula’ er skrevet på. Og en film som ’Eksorcisten’ er lavet til en særlig tid, hvor nogle særlige problemer blev diskuteret,« siger Mathias Clasen.
I Eksorcisten fra 1973 bliver en lille pige besat af en dæmon, som får hende til ændre personlighed. Pigen kommer til at opføre sig så specielt og tale så grimt, at hendes mor ikke længere kan genkende hende.
Filmen handler indirekte om den generationskløft, der var mellem forældre og deres børn i starten af 1970erne.
»Moderen mister grebet om sin datter, og det er en parabel på dét, der ellers skete i samfundet. Den slags kan man kun forstå, hvis man kender til den vestlige kultur i 70erne,« siger Mathias Clasen.
Alle bliver skræmt af klamme piger
Biologien spiller dog en meget stor rolle for den direkte uhygge. Hvis en dansker, en grønlænder, en amerikaner og en indfødt fra Ny Guinea så Eksorcisten, var det ikke sikkert, at de kunne forstå alle de kulturelle nuancer i forholdet mellem moderen og datteren.
»Men jeg er sikker på, at de alle ville blive skræmt af en lille pige, der ser klam ud, drejer sit hoved 360 grader rundt og udspyr ærtesuppe. Dét er nemlig ikke kulturelt bestemt. Det er derimod bestemt af vores biologi,« siger Mathias Clasen.
Vil lave sine egne skræk-eksperimenter
Det næste skridt i Mathias Clasens forskning bliver, at han vil lave sine egne forsøg.
»For eksempel vil jeg gerne se, om hjernerne hos folk fra forskellige kulturer reagerer ens på den samme scene i en horror-film. Det vil i så fald underbygge min teori,« siger Mathias Clasen.
Han arbejder i øjeblikket på at skaffe midler til den forskning – som i så fald vil være den første af sin slags i verden.
LÆS OGSÅ: Derfor er ‘The Witch’ den mest uhyggelige historiske film nogensinde
