Retten i Hillerød har i dag frifundet Stiig Markager i en historisk retssag, hvor Bæredygtigt Landbrug har anklaget vandmiljøprofessoren for ærekrænkende udtalelser.
»Det er en fuldstændig frifindelse. Retten går slet ikke ind i den faglige debat, men afviser, at mine udtalelser har været ærekrænkende,« siger Stiig Markager til Videnskab.dk.
Bæredygtigt Landbrug regner ikke med at anke dommen.
»Jeg går ud fra, at vi tager dommen til efterretning. Vi har ikke diskuteret det med vores advokat eller bestyrelse, men det er min umiddelbare forventning,« siger Hans Aarestrup, direktør i Bæredygtigt Landbrug, til Videnskab.dk.
Baggrunden for sagen er, at Stiig Markager i den offentlige debat har udtalt, at kvælstofudledningen fra landbruget til havet er steget siden 2010.
Helt præcist med 700 ton om året i perioden 2010 til 2017, hvor landbruget var forpligtet til at reducere udledningen.
Men ifølge Bæredygtigt Landbrug var tallene udokumenterede og direkte ærekrænkende mod dansk landbrug, som arbejder hårdt på at mindske sin brug af gødning og dermed udledningen af kvælstof. Derfor lagde de i 2019 sag an mod Stiig Markager.
Læs mere om sagen i denne artikel: Professor i akademisk frihed: Retssag mod vandmiljøforsker er en »kortslutning af den faglige debat«
Retten gik ikke ind i faglig diskussion
I retssagen, som fandt sted 9. juni 2021, blev der brugt lang tid på at fremlægge data, som understøtter påstanden om en stigning på 700 ton udvasket kvælstof om året. Data, som ifølge Bæredygtigt Landbrug ikke har været ordentligt fremlagt i den offentlige debat.
Hvorvidt påstanden er veldokumenteret, er dommeren slet ikke gået ind i. Hun har alene forholdt sig til følgende udtalelse, som blev fremsat i en kronik af Stiig Markager i Berlingske i marts 2019:
»Den mængde kvælstof, som tilføres havet, er steget 700 tons pr. år siden 2010 (data fremgår af rapporten Vandløb 2017), efter at der er korrigeret for udsving i nedbør. Stigningen er statistisk signifikant.«
Udtalelsen blev senere omdrejningspunkt for sagen om ærekrænkelser.
»Dommeren går slet ikke ind i udsagnets rigtighed. Og det skal hun heller ikke. Den slags skal diskuteres i videnskabelige debatter og tidsskrifter,« siger Stiig Markager.
Det er professor i forskningsfrihed Heine Andersen enig i. Alligevel er han frustreret over, at en sag om et konkret forskningsresultat flyttes ind i en retssal.
»Det er en kortslutning og afsporing, som gør at diskussionen drejes væk fra substansen, i dette tilfælde at vandmiljøet forværres,« siger Heine Andersen, der er professor emeritus på Københavns Universitet.
Forskere har pligt til at udtale sig
Stiig Markager glæder sig både over afgørelsen og over, at dommeren i afgørelsen henviser til universiteternes pligt til at deltage i den offentlige debat.
»I mine øjne er det her så tæt på en afvisning af sagen, som man kan komme. Fordi der i dommen netop henvises til bekendtgørelsen om universiteters virke,« siger han.
Dommeren skriver i afgørelsen:
»Retten bemærker, at universiteterne efter universitetsloven har til opgave at udbrede kendskab til videnskabens metoder og resultater. Universiteterne skal som central viden- og kulturbærende institution udveksle viden og kompetencer med det omgivende samfund og tilskynde medarbejderne til at deltage i den offentlige debat.«
»Og det er jo netop det Stiig Markager har gjort,« bemærker Heine Andersen.
»Derfor mener jeg også, at sagen burde have været afvist,« siger Heine Andersen.
Forsker: Kan danne præcedens for lignende sager
Selv om Stiig Markager har vundet sagen og er tilfreds med det, havde det i begge forskeres øjne været bedre, hvis sagen var blevet afvist.
Stiig Markager og hans advokat havde plæderet for afvisning.
»Når sagen ikke afvises, danner det præcedens, som betyder, at retten fremover vil skulle tage lignende sager om ærekrænkelse op,« siger Heine Andersen.
Derfor håber Heine Andersen, at Stiig Markager eller universitetet vil anke dommen til Landsretten med krav om afvisning.
»Når den ikke afvises, kan det skade forskernes lyst til at deltage i den offentlige debat, fordi man risikerer at få den type sag på halsen, som jo er ubehagelig og kræver en masse energi, selv om det ender med frifindelse,« siger Heine Andersen.
Direktør Hans Aarestrup fra Bæredygtigt Landbrug mener, at det er en ubegrundet bekymring, at sagen skulle bane vej for flere sagsanlæg mod forskere.
»Jeg kender ikke til eksempler, hvor organisationer forfølger forskere, hvis de går ud og siger noget, der er dokumenteret eller på anden måde fagligt underbygget,« siger Hans Aarestrup.
