Kineserne er i gang med at forandre Afrika.
I januar viste en oversigt, lavet af avisen Financial Times, at Kina i de sidste to år har lånt flere penge til ulande end Verdensbanken.
Handelen mellem Kina og Afrika er drastisk forøget i de sidste ti år, og i 2009 blev kineserne Afrikas største handelspartner. I 1950 var omsætningen på 12 millioner dollars. I 2010 var tallet oppe på 115 milliarder dollars.
Og mens Barack Obama slider hårdt med at få den amerikanske økonomi på ret køl, peger pilen for Kinas økonomi direkte opad.
Fulgte våbenstrømmen
Indra de Soysa, professor i statskundskab og leder for Globaliseringsprogrammet ved Norges Teknisk- Naturvidenskabelige Universitet, NTNU, spår, at den kinesiske økonomi om 20 år er større end den amerikanske.
»Journalister, akademikere og politikere udtrykker frygt over, at et diktatur som Kina vil få et så stort økonomisk herredømme i verden,« siger han.
»Mange tænker, at kineserne er uden moral, og at de er ligeglade med arbejdernes vilkår, menneskerettigheder og andre demokratiske forhold i de lande, de handler med,« siger de Soysa.
For at finde ud af, om dette passer, har de Soysa sammen med professor Paul Midford fra NTNU fulgt Kina og USA's eksport af våben til afrikanske diktaturer fra 1989 til 2006. De har brugt tal fra Stockholm International Peace Research Institute.
»Hvis en nation sælger eller forærer våben til et land, er det et tegn på, at landene er ude efter et mere langvarigt forhold,« siger de Soysa, som har dokumenteret, at USA bevæbner langt flere afrikanske diktatorer end Kina.
Ikke nok med det: Tallene viser også, at amerikanerne helt klart foretrækker diktaturer som Ækvatorialguinea og Djibouti, mens kineserne klart foretrækker demokratiske regimer som Zambia og Namibia.
Strategi kontra profit
»Jeg blev meget overrasket over fundene. Der er skabt et internationalt fjendebillede, hvor kineserne er den store stygge ulv, som suger ressourcer ud af handelspartnerne uden at gå op i, hvordan indbyggerne har det,« siger Indra de Soysa.
»Folk tror, at fordi Kina er et diktatur, vil landet forsøge at sælge våben til andre diktaturer, og at USA vil gøre det modsatte. USA fremmer sine strategiske interesser, selv om det betyder, at man støtter diktatoriske regimer, mens Kina først og fremmest er ude efter at tjene penge,« siger de Soysa.
Han tror, at frygten for Kinas indtog i verdensøkonomien til dels skyldes fængsling og undertrykkelse af politiske demonstranter som nobelprisvinderen Liu Xiabo.
Kinas salg af våben til diktatoriske regimer som Sudan og Zimbabwe fra 1990 til 2008 udløste også raseri fra vestlige menneskerettighedsforkæmpere, som påstod, at Kina undergraver udviklingen af demokratiske rettigheder i Afrika.
© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm
