Universiteter fremhæver dobbelt så ofte mænd som kvinder i pressemeddelelser

Når det kommer til eksperter i nyhedsbilledet, er det mændenes verden.

Det er der flere undersøgelser, der viser. Ifølge den seneste undersøgelse fra DM Akademikerbladet var blot 5 ud af de 50 mest citerede eksperter i medierne i 2024 kvinder – ingen af dem i top 20.

Hos Danmarks Radio er 31 procent af kilderne kvinder, og en omfattende rapport fra RUC viste i 2021, at blot 25 procent af ekspertkilderne i danske medier var kvinder.

Det er dog ikke kun i nyhedsbilledet, at kønsbalancen tipper kraftigt til mændenes side. Også i universiteternes eget pressemateriale – det, som de vil have journalisterne til at skrive deres nyheder ud fra – vejer mændene tungest.

Ifølge en optælling, som Videnskab.dk har foretaget, opfordrer universiteterne nemlig dobbelt så ofte journalister til at kontakte mænd som kvinder i deres pressemeddelelser.

»Jeg synes, at det her sender et værdimæssigt signal fra universiteterne, hvor mændene fylder mere. Men journalister kan jo stadig selv vælge, om de ringer til en kvinde i stedet,« lyder det fra Martine Bentsen, der forsker ved RUC i diversitet i nyhedsdækningen.

Både hun og flere forskere, Videnskab.dk har talt med, ser det dog som et symptom på et større problem i forskningsmiljøet.

Kan have betydning på redaktionerne

Når en organisation eller virksomhed håber at kunne få en historie i pressen, kan de udsende en pressemeddelelse – en præsentation af historien, ofte med kontaktoplysninger på de personer, som journalisterne med fordel kan kontakte.

Sådan nogle sendte de 8 danske universiteter 730 ud af gennem tjenesten Via Ritzau i 2024. Her henviste de til 224 kvindelige medarbejdere og 468 mandlige (fraregnet kommunikationsmedarbejdere), som journalisterne kunne hive fat i.

Nedenfor kan du se fordelingen af mænd og kvinder på universiteterne. Det er dog vigtigt at bemærke, at der især i toppen og bunden er tale om relativt få meddelelser, hvorfor små forandringer kan forårsage store udsving.

IT-Universitetet udgav kun to pressemeddelelser uden henvisninger.

Martine Bentsen, der er studielektor ved Center for Journalistik på RUC, forsker i kønsbalance i nyhedsbilledet og har blandt andet arbejdet på den internationale Who Makes The News-undersøgelse, der ser på den skæve kønsbalance i medier.

Hun kan ikke med sikkerhed sige, hvor stor skyld – eller mangel på samme – pressematerialet har i de skæve statistikker.

»Jeg kender ikke til konkret forskning, der siger noget om det. Men jeg ved, at pressemeddelelser kan fylde enormt meget på især lokale medier, hvor de kan være en stor hjælp for travle journalister,« forklarer Martine Bentsen, der selv arbejdede som journalist, inden hun skrev sin ph.d.

»På de større medier fylder pressemeddelelserne nok mindre, men jeg ved fra de kommende journalister, jeg underviser, at der kan være en tendens til, at man især sætter nye journalister og praktikanter til at læse pressemeddelelser for at finde nyhedshistorier.«

Afspejler andre statistikker fra forskningsverdenen

Spørger man Janne Gleerup, der er forperson for DM, akademikernes fagforening, er den væsentlige afsløring i tallene dog en anden:

»De tal, du kommer med her, afspejler jo ret præcist en større udfordring, vi ser i både medierne og karrieremæssigt på universiteterne, nemlig at der er et overtal af mænd,« siger hun.

Ser man på Uddannelses- og Forskningsministeriets Talentbarometer 2022 – det seneste af slagsen – var 35 procent af forskerne på universiteterne kvinder i 2020. Et tal, der dermed nogenlunde matcher pressemeddelelserne.

Andelen af kvinder i akademia er dog faldende, jo længere man træder op på forskernes karrierestige. Mens der i 2020 var 49 procent kvinder blandt de færdige ph.d’er, var blot 24 procent af professorerne kvinder.

Ifølge Janne Gleerup kan problemet med en skæv kønsbalance derfor ikke isoleres til universiteternes pressemateriale.

»I DM har vi en klar målsætning om, at der skal være mere alsidighed og diversitet på universiteterne, sådan at der er en mere bred buket af stemmer, viden og nuancer. Vi må desværre konstatere, at der er udfordringer, når der er så få kvinder, der opnår en forskerkarriere på universiteterne. Derfor er det vigtigt, at universiteterne ikke reproducerer skævheden i deres pressemateriale.«

Kunne det ikke være et bud, at man så fremhæver de kvindelige medarbejdere mere i det materiale, man sender ud? At man gør dem mere synlige?

»Det kan være ét blandt flere greb at fremhæve kvinderne. Generelt skal universiteterne være opmærksomme på at modvirke den kønsbetingede skævhed.«

Er mandlige forskere mere excellente?

Nanna Mik-Meyer, professor ved CBS, der forsker i dynamikkerne omkring køn i den akademiske verden, er ikke overrasket over tallene, Videnskab.dk har fundet frem til.

Hun og hendes kollega, professor Margaretha Järvinen fra Københavns Universitet, har netop færdiggjort et forskningsprojekt, der blandt andet undersøger tendenserne omkring anbefalinger forskere imellem:

»I interview med de 96 lektorer, der deltog i vores projekt, bad vi dem om hver at nævne 3 forskere på deres institutter eller på de danske universiteter, som ifølge dem bedriver ‘excellent’ forskning,« forklarer hun om studiet, der er udkommet i bogen Køn og karriere i akademia: Bag facaden og i en række videnskabelige artikler.

»I mændenes tilfælde nævnte to tredjedele udelukkende mandlige forskere, mens en femtedel af kvinderne svarede udelukkende mænd.«

Når interviewpersonerne både nævnte kvinder og mænd, var det for det meste – ligesom i pressemeddelelsernes statistik – oftest to mænd og en kvinde. Og det var både mandlige og kvindelige deltagere, der lavede den fordeling.

»Her er det vigtigt at sige, at det ikke kun kan forklares med, at der er flest mænd på professor- og lektorniveau. For i mange tilfælde anbefalede de også forskere på lavere niveauer end dem selv,« påpeger hun videre.

»Det smitter også af på samarbejderne. Mænd er langt oftere medforfattere på hinandens forskningsartikler. I vores studie var det relativt sjældent, at der blev udgivet artikler i de videnskabelige toptidsskrifter, hvor det udelukkende er kvindelige forfattere. Det er derimod meget almindeligt, at mændene skriver med andre mænd.«

Undersøgelsen viste i øvrigt også, at en lille gruppe af mændene pegede på sig selv som excellente forskere – det var der ingen kvinder, der gjorde.

Tallene hjemsøger

Generelt er det noget, der ofte går igen, når man dykker ned i statistikker omkring kønsbalance og repræsentation: Der er dobbelt så mange mænd som kvinder.

Det kan Sabrina Vitting-Seerup, som har skrevet afhandling i repræsentation ved Københavns Universitet, skrive under på.

»Den der to-til-en-fordeling hjemsøger mig. Det er lige meget, om det er hovedpersoner i Hollywood-film, fordeling af radioværter eller alt muligt andet: Det er to mænd og en kvinde. Det anser vi underbevidst som en ligelig fordeling,« påpeger hun.

»Og det er altså ikke, fordi mændene sidder og siger ‘dumme, dumme damer, I må ikke være med,’ heller ikke i presseafdelingerne. Det er en ubevidst bias, der bor inden i os alle sammen, også kvinder – en fornemmelse af, at sådan her burde det være.«

Hun henviser blandt andet til forskning, der viser, at kvinders taletid til møder blot er 25 procent, når der er lige mange af hvert køn.

»Hvis kvinderne optager mere end 25 procent af taletiden, synes man, at de taler for meget. Hvis de taler halvdelen af tiden, opfattes det som en hønsegård, oftest også af kvinderne selv,« fortæller Sabrina Vitting-Seerup, der er adjunkt i forskningsformidling ved Københavns Universitet.

Hvad kan vi så gøre for at arbejde mod en løsning?

»Vi skal turde gøre noget bevidst, der trumfer vores ubevidste bias – for eksempel bruge kvoter. Problemet er, at det jo er forskelsbehandling, og det bryder få sig om. Men det, vi gør nu, er jo også forskelsbehandling, bare ubevidst« svarer Sabrina Vitting-Seerup.

»Og så vil jeg gerne sige, at jeg er ved at være lidt træt af tal, for vi har leget den her optællingsleg i årtier. Vi siger ‘nå for dælen’, når vi ser, at der er dobbelt så mange mænd. ’Vi må hellere tælle igen senere’ – men næste år gentager det sig. Jeg savner at se nogle flere strategier.«

Aarhus Universitet: Vi er opmærksomme på det

Videnskab.dk har rakt ud til Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Syddansk Universitet – de 3 universiteter, der hver har sendt mere end 100 pressemeddelelser ud i 2024 – for at spørge ind til deres tanker om kønsbalance og strategier for at forbedre den.

Københavns Universitet havde ikke mulighed for et interview inden deadline, men det havde Henriette Stevnhøj, presserådgiver ved Aarhus Universitet.

»Jeg synes, at det her er en supervigtig dagsorden, og det er noget, vi er meget opmærksomme på,« indleder hun med at sige.

»Det er vigtigt for mig at sige, at de pressemeddelelser, der er på Via Ritzau, langt fra er det eneste, journalisterne får fra os. Vores medarbejdere kontakter som regel oplagte medier på forhånd, og først bagefter ender det på Via Ritzau. Så billedet er større end som så,« påpeger hun.

Aarhus Universitet har flere profiler på Via Ritzau – blandt andet for hvert fakultet – og de har forskellige strategier for, hvordan de udvælger og skærer pressemeddelelserne, fortæller hun.

»Det handler først og fremmest om væsentlighed. Ny forskning, navnenyt og den slags, så det er omstændighederne, der afgør kønnet, så at sige.«

Men der er jo ofte mange forskere på nye studier. Kunne man ikke gøre mere for at henvise til for eksempel ph.d.'er, hvor der er en større andel kvinder?

»Jo, og det er faktisk også noget, vi har nogle strategier omkring. Men det gælder især vores ekspertlister,« svarer Henriette Stevnhøj.

'Ekspertlister' er lister med udvalgte forskere på universiteternes hjemmeside, som de opfordrer journalister til at ringe til. Det er ofte aktuelle eller vigtige emner såsom det amerikanske valg eller krigen i Ukraine, der er i fokus.

»Vi har for eksempel droppet et gammelt princip om, at det udelukkende skulle være lektorer og professorer, der udtaler sig, for at få mere varierede stemmer og ekspertområder i spil,« fortsætter hun.

»Og når vi laver en liste, og vi indhenter navne på eksperter fra de forskellige afdelinger, og vi så kan se, at der er tre mænd og ingen kvinder på et emne – ja, så ringer vi igen og spørger, om der ikke kunne være en kvindelig ph.d., for eksempel, med en særlig viden. Det plejer faktisk at hjælpe.«

Ifølge en optælling fra Videnskab.dk er omtrent fire ud af ti henvisninger på ekspertlisterne på Aarhus Universitets hovedside til kvinder. Henriette Stevnhøj gør dog opmærksom på, at fakulteterne også har deres egne lister, hvor fordelingen kan være anderledes.