»Ja, vi kører med jinglerne,« siger Klaus Bundgård Poulsen. Han er i gang med at lede os igennem den korte TV Avis i en af pauserne denne VM-fodboldaften. Han smiler skævt og undskyldende ud til os seere, mens han ligesom sidder og lytter lidt. Det varer et par lange sekunder inden røgen fra de forvildede jingler har lagt sig.
Frem til det tidspunkt har TV Avisen, som sædvanligt, præsenteret sig som et stramt koreograferet musikstykke. I begyndelsen af udsendelsen har et musikalsk introforløb sat scenen i samspil med det svimlende visuelle sammenrend af roterende jordkloder og farverige animationseffekter. Denne intromusik fungerer på flere måder overfor os seere.
Musikalske introduktionsfunktioner
For det første forsøger musikken at tilrane sig vores opmærksomhed; det er som om musikken kalder: 'Lyt og se her hen!'. Intromusikken varer nogle sekunder, og man har tid til at lade sig (for)føre mod skærmen. Denne musikalske funktion kan vi kalde opmærksomhedspåkaldelse eller reveille.
For det andet forsøger musikken at vække genkendelse og genkaldelse; det er som om den siger: 'Det er mig, du ved nok!' Denne musikalske funktion kan vi kalde genkaldelse eller en mnemonic, fordi musikken bugserer med vores hukommelse.
For det tredje forsøger musikken at vække vores interesse; det er som om musikken siger: 'Jeg har, som sædvanligt, nogle helt (s)ærlige og (f)aktuelle nyhedsvinkler til dig'. Denne funktion sørger for, at vi bliver stemt til at kunne begribe den forestående nyhedsformidling. Vi kan kalde funktionen præparerende og karakteriserende.
Vi skal så i øvrigt 'op i gear': Musikken er præget af mange og hastige rytmedefinerende impulser i et lavt register; man kan ligesom mærke en galop hobe sig op. Dramatiske strygermotiver smyger sig om den snurrende klode og kan minde én om jetsus, der transcenderer lydmurer og tidszoner. Dertil kommer med jævne mellemrum en 'beeeb'-lyd i et højt register – det kan lyde som om, TV Avisen er ved at bakke en truck med et stort, tungt læs nyheder ind i éns stue.
Det musikalske introforløb sørger overordnet for, at TV Avisen kan opfattes som differentieret, dels fra andet indhold på samme kanal, dels fra samme indholdstype på andre kanaler.
Musikken i midten
TV Avisen har imidlertid ikke blot et musikalsk introforløb. Der er også et afrundingsforløb, der sætter udråbstegn og os seere fri til andre se- og gøremål. Men særlig interessant i denne sammenhæng er musikken undervejs.
Under en del af programmet er der således tillagt et musikalsk akkompagnement. Det drejer sig om det rytmiske galoplige grund-groove, som har præsenteret sig i introforløbet, og som nu bruges på forskellig måde.
I forbindelse med interview i marken forsikrer musikken os seere om, at nyheder skam til stadighed farer ind på redaktionen – as we speak. Groovet er også underlæg til de mange løbende opsummeringer rettet mod såkaldte 'eventuelt nye seere' – glemsomme gamle seere kan måske også glædes. Der er tilmed mange musikunderlagte previews for just kommende nyhedsindslag rettet mod håbede fremtidige seere.
Disse forskellige nyheds-low- og highlights er tillagt det samme musikalske underslæb. Det er på en måde dybt useriøst: Vi kan nemlig ikke høre forskel på skelsættende verdensnyheder og jordbær-/agurk-nyheder fra 'langt ude i hampen'.
'Begivenhedsfattigt' er det sidste, som må karakterisere nyhederne. Og musikken er tilsyneladende spændt hårdt for med henblik på at imødegå en sådan fatal fare. Det er måske ikke så mærkeligt, at mange af TV Avisens seere har forhøjet blodtryk (… selvom de, altså 'danskerne', trods alt nok ser og gør andet i deres liv, som kan influere på dette hersens blodtryk).
Værtens musik
Musikken spiller også en vigtig syntaktisk rolle. Værten i studiet er det visuelle anker, og herfra klippes der løbende til alt muligt andet. Det er netop i disse overgange mellem værten og verden, at jinglerne kommer ind i billedet – og i værtens ører.
Jinglerne kan her midt i TV Avisen karakteriseres som korte musikalske piskesmæld, der for os seere signalerer klip og binder programelementer sammen. For værten er jinglerne cues. De indikerer, hvornår værten igen er 'på' og kan og skal sige noget.
Det er i forbindelse med en sådan overgang tilbage til studiet, at jinglerne fra teknikrummet kommer til at galoppere lige lovligt frejdigt. Og så er det ikke så mærkeligt, at Klaus Bundgård Poulsen for et øjeblik farer vild.
For mere om musik i nyhedsudsendelser se her.
