Hvis en ting vejer meget, skal vi anstrenge os mere for at håndtere den.
Af samme årsag kan vægt få mennesker til at investere mere tankekraft i behandlingen af abstrakte emner, viser en undersøgelse foretaget af hollandske og spanske forskere.
Forsøgene gik ud på at undersøge forskelle mellem forsøgspersoner, som holdt et skrivebræt med forskellig vægt, mens de vurderede forskellige politiske og økonomiske spørgsmål.
Tyngdekraften påvirker vores tanker
Resultaterne tyder på, at den kropslige oplevelse af noget tungt ganske enkelt påvirkede bedømmelsen af, hvor vigtige temaerne var, og hvor megen tankekraft forsøgspersonerne brugte på dem.
»Vore resultater indikerer, at virkningen af fundamentale, kropslige oplevelser – såsom vægt – er mere grundlæggende end det tidligere er antydet,« skriver forskerne i en artikel i tidsskriftet ‘Psychological Science’.
»Tyngdekraften former ikke bare menneskets krop og opførsel, den påvirker også selve deres tanker,« konkluderer de.
Vægt og vigtighed
Forskerne bag den nye undersøgelse mener, at deres resultater påviser en direkte forbindelse mellem vægt og vigtighed.
Tyngdekraften forholder vi os til hele tiden. Den former vore kroppe og vores opførsel på mange måder. Da du var lille, brugte du for eksempel en god del tid på at lære at bevæge din krop uden at falde.
Gravitationen spillede også en afgørende rolle for, hvordan du lærte at forholde dig til ting i omgivelserne.
Nogle ting er tungere end andre, og du lærte tidlig, at det at håndtere et tungt objekt kræver flere anstrengelser – både fysisk og mentalt – end at flytte rundt på lette ting.
Tunge ting skader os for eksempel mere, hvis vi taber dem ned over tæerne, og så bliver det vigtigere at tænke og planlægge lidt.
Kan det være, at de mange sproglige billeder som involverer vægt, faktisk stammer fra en yderst reel oplevelse af tyngde?
Metaforer
‘Vægt’ er en metafor for vigtighed på mange sprog. Herhjemme vejer vi alternativer, overvejer vægtige argumenter, styrer udenom letvægtere – og tager både tungt og let på tingene.
Lignende metaforer findes blandt andet på engelsk, hollandsk, spansk og kinesisk, rapporterer forskerne bag den nye undersøgelse.
Kan de forskellige metaforer, som involverer vægt, stamme fra vores kropslige kamp med gravitationskræfterne?
Forskerne satte sig for at undersøge, om det at bære på noget tungt i stedet for noget let, ville få mennesker til at bedømme temaer, som vigtigere.
I en serie på fire eksperimenter blev forsøgspersoner bedt om at udføre forskellige opgaver, mens de enten holdt et skrivebræt som vejede 1 kilo, eller et som vejede 0,7 kilo.
Den tunge skriveplade var ikke tung nok til at være ubehagelig eller ændre forsøgspersonernes humør eller sindelag, ifølge forskerne.
Valuta og bevilling
I det første eksperiment blev 40 frivillige bedt om at vurdere værdien på flere valutaer i forhold til euroen. Resultaterne viste, at dem som holdt det tunge skrivebræt satte værdien højere end forsøgspersonerne, som holdt de lette.
I næste eksperiment blev 50 frivillige studerende bedt om at sige, hvad de mente om en situation, hvor universitetet hindrede de studerende i at sige deres mening om en bevilling.
De studerende med den tunge skriveplade syntes, temaet var vigtigere, end de andre.
Amsterdam og borgmesteren
Det tredje eksperimentet gik ud på at spørge 49 frivillige om, hvad de mente om Amsterdam og byens borgmester.
Resultaterne viser, at ekstra vægt på skrivebrættet ikke påvirkede meningerne, men at forsøgspersonerne med den tunge skriveplade havde en større tendens til at sætte en forbindelse mellem byen og borgmesteren.
Forskerne mener dette viser, at de havde tænkt grundigere over sagen.
Undergrundsbane
I det fjerde eksperiment blev 40 tilfældige fodgængere spurgt om en undergrundsbane, som var under opførsel. De blev præsenteret for tre argumenter, som var udarbejdet til at være svage, og tre stærke argumenter. Forskerne bad dem om at udvælge de bedste argumenter.
Forsøgspersonerne, som holdt den tunge skriveplade, valgte oftere de stærke argumenter, mens dem med den lette plade var mere ubeslutsomme og mindre sikre i deres sag.
Ifølge forskerne viste alle fire eksperimenter en tydelig forbindelse mellem vægt og vigtighed.
Kropsliggørelse
De mener, deres resultater føjer sig til en række af nye undersøgelser, som er foretaget omkring temaet ‘kropsliggørelse’, eller såkaldt ’embodied cognition’, den senere tid.
Dette er et forskningsfelt, som fokuserer på hvordan vore oplevelser har sine rødder i kroppens samhandling med miljøet. At ændre fysiske aspekter ved kroppen, som for eksempel at bære på noget tungt, kan også påvirke tanker, ideer og abstrakte koncepter.
I tråd med dette perspektiv har andre nyligt udførte undersøgelser for eksempel vist, at abstrakte koncepter som mellemmenneskelig varme og moralsk renhed hænger sammen med den fysiske oplevelse af temperatur og renhed.
Tankevirksomhed kontra mavefornemmelse
Forskerne bag vægtundersøgelsen siger ikke ret meget om, hvordan vi kan drage nogen praktisk nytte af resultaterne, men mulighederne er mange:
Holde på noget tungt mens du læser til eksamen? Bære på noget tyngende på vejen til valglokalet? Lade kæresten slæbe på noget tungt, inden du foreslår at fejre jul med svigerfamilien? Udskifte den nye, lille mini-pc med en gammel sværvægter?
Førsteforfatter Jostmann siger til ‘The Washington Post‘, at han ikke tror, at vi vil føle at vore job er vigtigere, såfremt vi anskaffer os en tungere bærbar.
Han er heller ikke sikker på, at de interviewere, som går fra dør til dør, bør anskaffe sig et tungere skrivebræt.
»Er du interesseret i holdninger, som bygger på mere overvejet tankevirksomhed, så anvend et tungt skrivebræt. Vil du have mavefornemmelser, så anvend et let et,« siger Jostmann.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
