Forskerne sendte et spørgeskema til studiets forsøgspersoner, hvor de blandt andet spurgte folk, om de troede, at indbrudsraten indenfor de seneste 10 år er steget, uændret eller faldet. Men selvom der var 33 procents sandsynlighed for at svare rigtigt, var de fleste galt på den.

»Vi må konstatere, at meget få har en korrekt fornemmelse af kriminalitetsraten. Kun 40 procent svarede korrekt, og over halvdelen vidste ikke, at indbrudsraten er faldet dramatisk, så der er et kæmpe potentiale for forbedring,« siger Asmus Leth Olsen.

Folks virkelighedsopfattelse kan justeres midlertidigt

Forbedringspotentialet blev undersøgt senere i studiet. Efter at have svaret på det indledende spørgeskema, var næste skridt nemlig at se, om forskerne kunne korrigere folks opfattelse af, hvor mange indbrud der bliver begået.

Denne lille oplysningskampagne viste sig at have en god effekt – men kun i en begrænset periode.

De personer, der svarede på spørgeskemaet syv til 12 dage efter, at de havde fået pjecen med posten, svarede i gennemsnit 15 procentpoint mere rigtigt end personer i kontrolgruppen, der ikke fik den faktuelle information. 

Mængden af korrekte svar steg med andre ord fra 40 procent før interventionen til 55 procent efterfølgende.

»I vores verden er det en rigtig markant effekt, hvor vi tænker 'hold da op, det er alligevel voldsomt',« siger Asmus Leth Olsen. Men han understreger samtidig, at effekten aftog, jo længere der gik mellem folk modtog pjecen med korrekte statistikker og besvarede spørgeskemaet.

13-18 dage efter brevet var dumpet ned i postkassen, var der kun 6 procentpoint flere rigtige svar end ved udgangspunktet, og efter 19-25 dage var den målte effekt ikke signifikant, dvs. statistisk sikker.

Medierne kan mane til skræk og utryghed

Resultaterne peger på, at der faktisk kan være en effekt ved at sende information ud til folk, om end den er midlertidig.

Hvorfor effekten forsvinder, er der ikke noget entydigt svar på, men forskerne bag studiet mener, at mediernes dækning af kriminalitet spiller ind. 

»Vi mennesker hører om indbrud i medierne næsten dagligt. Når vi åbner en lokalavis, beskriver den indbrud i området, og vi ved fra studier, at den slags enkeltsager og cases betyder meget for folks verdensopfattelse,« forklarer Asmus Leth Olsen. 

Selv kommer Asmus Leth Olsen fra en forskningsverden, hvor han har lært, at statistikker vejer tungere på vægtskålen end løsrevne historier.

Men for langt de fleste mennesker gælder det, at personlige historier om indbrud helt automatisk gør langt større indtryk.

Derfor er hans teori, at mediernes historier om kriminalitet næsten altid er negativt ladede, og at de derfor giver os et mere ildevarslende billede af kriminalitetsraten, hvorimod folk har en mere realistisk opfattelse af, hvordan det går med emner, som medier beskriver mere neutralt.

»Vi så i vores studie, at når vi spurgte folk, om det gik bedre, uændret eller værre med arbejdsløsheden, så var der flere, der svarede rigtigt. Det fortæller mig, at visse sociale problemstillinger dækkes på måder, som gør det mindre sandsynligt, at vi har korrekt viden om dem,« siger Asmus Leth Olsen.

Medier burde altid give et helhedsbillede

Når folk tilsyneladende glemmer det, de har læst i informationspjecer, efter et stykke tid, hvad skal vi så gøre ved folks forkerte verdensbillede?

Asmus Leth Olsen vil nødig foreslå at bombardere folks postkasser med information flere gange om måneden og mener, at problemet skal gribes anderledes an:

»Forestil dig, at du går ind på Hillerødpostens hjemmeside og læser om et indbrud på Nattergalevej. Samtidig får du en grafik, som viser, at indbrudsraten faktisk er faldet. Det, mener jeg, kan bidrage til at give folk et mere realistisk syn på kriminalitet,« siger Asmus Leth Olsen.

Men når folk husker enkeltstående historier bedre end tal og statistikker, vil graferne så gøre en forskel, når der stadig er en historie om indbrud?

For selvom folk kan få et skævvredet billede af enkeltstående historier om indbrud, er det heller ikke en løsning at holde op med at dække dem, mener han.

»Selvfølgelig er det journalistisk relevant at fortælle, at der har været indbrud i et lokalområde, men samtidig skal folk vide, hvad den bagvedliggende tendens er. Som første hug kunne jeg godt tænke mig at vide, hvor langt vi kunne komme, hvis enkelthistorier altid blev bakket op af statistik i medierne.«

Når medier beskriver enkeltstående tilfælde af kriminalitet, burde det altid ledsages af en statistik, så læseren også bliver mindet om den generelle udvikling, mener danske forskere. (Foto: Shutterstock)

Forskerne skjuler elegant deres intention 

Den videnskabelige metode i Asmus Leth Olsens studie får ros af Lars Højsgaard Andersen, som forsker i blandt andet kriminalitet i ROCKWOOL Fonden.

Ved at sende placebo-pjecer ud til svarpersonerne, undgår forskerne at svarpersonerne finder ud af, at de vil undersøge indbrudsraten.  

Sådan kommer de omkring en såkaldt selektionsproblematik, der kan være, når forskere skal stille svarpersoner spørgsmål om det samme ad flere omgange.

»Hvis du og jeg bliver stillet spørgsmål om, hvordan det ser ud med indbrudsraten i Danmark, så kan det være, at den ene af os går ud og søger information om det, og dermed kan svare rigtigt, når vi bliver spurgt næste gang,« forklarer sociolog Lars Højsgaard Andersen, seniorforsker ved ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed, og uddyber:

»I så fald er det ikke længere kun selve pjecen, der driver forskellen i svarene i runde to, men også forskellen i vores interesse for at søge ny viden. Det kommer forskerne elegant omkring her.« 

Folk er måske mere interesserede i alvorlig kriminalitet?

Lars Højsgaard Andersen sætter dog spørgsmålstegn ved forklaringen om, at folks forfejlede opfattelse af indbrudsraten alene er drevet af en medieskabt virkelighed.   

»Det er fuldstændig rigtigt, at medierne kan have en forkærlighed for negative historier, der står i kontrast til virkeligheden, hvor indbrudsraten banker nedad,« siger han.

»Men umiddelbart vurderer jeg, at mediernes dækning af kriminalitet i høj grad handler om personfarlig kriminalitet, selvom denne faktisk udgør en mindre del af kriminaliteten – og netop personfarlig kriminalitet har faktisk været relativ konstant over perioden.«

Når forsøgspersonerne i undersøgelsen efter et stykke tid glemmer den information, de har fået i pjecen om indbrud, kan det måske handle om, at emnet ikke interesserer dem i samme grad som for eksempel voldskriminalitet.

Eller – hvis vi godtager, at der er tale om en medieskabt virkelighed – kan det handle om, at indbrud simpelthen er mindre sensationspræget end eksempelvis vold, vurderer Lars Højsgaard Andersen.

»Det er godt og interessant, at man med pjecer kan gøre folk i stand til efterfølgende at svare rigtigt. Men det er samtidig bemærkelsesværdigt, at effekten er så kortvarig, altså at folk simpelthen glemmer informationen hurtigt.«

»Det kunne være interessant at se et lignende studie med fokus på personfarlig kriminalitet og dermed se, om effekten også her aftager over tid,« siger han.

Folk bliver mere kriminelle, hvis de tror, at alle andre er forbrydere

Ligesom Asmus Leth Olsen vurderer Lars Højsgaard Andersen, at studiet kan ses som en oplagt mulighed for at gå videre med, hvordan man kan ændre folks forkerte opfattelse af kriminalitetsudviklingen. 

Både fordi det måske kan give folk et mere realistisk syn på kriminaliteten i samfundet, men også fordi folks opfattelse af kriminalitet faktisk kan have betydning for, hvor gode de selv er til at overholde loven.

»Indenfor kriminologisk forskning beskæftiger vi os med flertalsmisforståelser, som handler om, at hvis du går ud og spørger for eksempel unge, hvor mange i nabolaget, der er på kant med loven, så ser man, at unge systematisk overvurderer kriminaliteten,« siger han, og fortsætter:

»Man tror, at alle andre begår kriminalitet, og det kan betyde meget for ens egen adfærd, fordi man får et forkert billede af, hvad normalen er, og kopierer dette fejlbillede.« 

Derfor er det »sindssygt interessant«, at man muligvis kan korrigere folks negative adfærd ved at justere deres virkelighedsopfattelse med information, mener han. Og den kobling mellem information, virkelighedsopfattelse og så folks adfærd bør der forskes mere i, mener han.

Samtidig skal vi fortsætte med at undersøge, hvordan information påvirker folks virkelighedsopfattelse, set i lyset af den fake-news-virkelighed, vi befinder os i, mener Lars Højsgaard Andersen.

Ligesom enkeltsagshistorier kan 'fake news' givetvis afspore folks opfattelse af virkeligheden.

Så i en verden, hvor misinformation er et stigende problem og folk er så påvirkelige overfor netop information, står vi potentielt overfor »en gevaldig udfordring,« mener han.