Tre typer fortidsmennesker
Tre nye fossiler antyder, at vores forfædre levede sammen med to andre menneskearter for næsten to millioner år siden.

For nøjagtig 40 år siden børstede ægteparret Richard og Meave Leakey et mærkeligt kranie frem fra bakken ved Lake Turkana i Kenya.

Det to millioner år gamle flade menneskeansigt lignede ikke tidligere fund af hverken Homo erectus, vores forfædre, eller Homo habilis – en anden menneskeart, som sandsynligvis levede samtidigt.

Var dette resterne efter en tredje menneskeart – Homo rudolfensis? Eller var det karakteristiske fossil med det klingende navn KNM-ER 1470 bare en variant af Homo habilis?

Debatten har raset siden dengang.

Men i den seneste udgave af Nature præsenteres tre fossiler, som måske kan tippe sagen hen mod teorien om de tre arter.

Menneskets udvikling den samme som dyrs

»Dette er meget interessant,« siger Nils Christian Stenseth, leder af Centre for Ecological and Evolutionary Synthesis (CEES) ved Universitetet i Oslo.

»Fundene styrker tidligere teorier og er nok mere bekræftende end opsigtsvækkende. Men det, der er virkeligt spændende, er, at vi nu har fået endnu et tegn på, at flere arter i menneskeslægten levede samtidigt i samme område.«

»Dette ser vi ofte hos andre arter, og det er interessant, at menneskets udvikling er sket på samme måde, som hos andre dyr.«

Netop konkurrencen mellem nært beslægtede menneskearter var sandsynligvis en stærk drivkraft for evolutionen, siger Nils Christian Stenseth.

KNM-ER 1470 manglede en kæbe

Problemet med det fascinerende kranie KNM-ER 1470 er, at det hidtil har været det eneste i verden. Dermed er det vanskeligt at sige, om det faktisk stammer fra en egen art.

Måske er der bare snak om et lidt specielt individ af Homo habilis? Måske var for eksempel kønsforskellene inden for arterne vældigt store?

Oven i manglede KNM-ER 1470 underkæben, noget som gjorde det vanskeligt at sige, hvordan hele ansigtet havde set ud.

I flere årtier finkæmmede forskerne området ved Lake Turkana på jagt efter flere fossiler, som kunne kaste lys over sagen. Men uden held. Lige indtil for ganske nyligt.

Tre arter side om side

Siden 2007 er der dukket hele tre forskellige fossiler op, som efter al sandsynlighed tilhører samme art som KNM-ER 1470: Et godt bevaret ansigt, en godt bevaret underkæbe og en del af en anden underkæbe – alle dateret til for mellem 1,78 og 1,95 million år siden.

»Endelig har vi nogle svar,« siger Meave Leakey, som har ledet feltarbejdet sammen med datteren Louise Leakey.

Fred Spoor, som har ledet de videnskabelige analyser, er enig:

»Til sammen giver disse tre nye fossiler et meget mere klart billede af, hvordan 1470 så ud. Som et resultat er det nu klart, at to arter af tidlige Homo levede side om side med Homo erectus,« siger han i en pressemeddelelse fra National Geographic.

Fundene vil hjælpe os til at finde ud af mere om, hvordan de tidligere mennesker udviklede sig, tror Fred Spoor.

Forenklet hypotese

Men det kan alligevel være klogt at tage det lidt roligt med tolkninger, før der er foretaget flere studier af rester af de forskellige mennesketyper, skriver forskerne i Nature.

Nils Christian Stenseth fra CEES bekræfter, at dette er et kompliceret forskningsområde.

»Hele artsbegrebet er vanskeligt: Hvad er arter og hvad er varianter?«

Han mener dog alligevel, at der er al mulig grund til at tro, at der var mere end én menneskeart, som levede på denne tid. Måske var der til og med flere end tre?

Nu må vi begynde med at finde ud af mere om, hvor store variationer der kan være i kæberne hos individer af mennesker og abearter, som lever i dag, kommenterer professor Bernard Wood fra The George Washington University i Nature.

»Min spådom er, at i 2064 – hundrede år efter Leakey og kollegers beskrivelse af Homo habilis – vil forskerne se på vores nuværende hypotese om denne fase af menneskelig evolution, som bemærkelsesværdig forenklet,« skriver han.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk