Træn i uld og drop tørretumbleren: 10 råd til at sænke dit tøjs CO2-aftryk markant
Rigtig meget CO2-udledning fra tøj stammer fra dine egne handlinger i hverdagen, viser nyt dansk studie.
Tøj, t-shirts, cowboybukser, jeans, forskning, bæredygtighed, klima

Hvis du vil nyde dine T-shirts og jeans med lidt grønnere samvittighed, kan du skele til, hvordan du vasker, tørrer og skaffer dig af med dem - og om du måske kunne bruge dem i lidt længere tid. (Foto: Shutterstock)

Hvis du vil nyde dine T-shirts og jeans med lidt grønnere samvittighed, kan du skele til, hvordan du vasker, tørrer og skaffer dig af med dem - og om du måske kunne bruge dem i lidt længere tid. (Foto: Shutterstock)

Du har måske hørt, at det går ud over både miljø og klima, når der bliver lavet nyt tøj:

Tøjindustrien bruger et væld af miljøskadelige kemikalier og enorme mængder vand. Og det belaster klimaet at fragte materialer til fabrikken, fremstille tøjet og bringe det ud til dig, der køber det.

Men hvis du tror, det kun er produktion og transport af tøj, der sætter gang i udledninger af giftstoffer og drivhusgasser, tager du fejl.

Vores egne tøjvaner kan også være klimafjendske – endda så meget, at et menneske i nogle tilfælde sætter gang i endnu mere CO2-udledning ved at bruge tøjet, end der blev brugt på at skabe det.

Det viser et nyt dansk studie, der giver et tiltrængt indblik i dit og mit bidrag til at gøre tøj til én af de større kilder til global opvarmning.

»Kort sagt viser vi, at adfærd betyder noget,« konstaterer Kristian Steensen Nielsen, postdoc ved University of Cambridge, da Videnskab.dk fanger ham over telefonen.

Gode råd ud fra studiet

Ifølge Kristian Steensen Nielsen kan man blandt andet ud fra forskernes beregninger af tøjets CO2-aftryk fra vugge til grav tage et par gode råd med sig, hvis man vil køre i en mere grøn retning:

  • Køb tøj, du er særligt glad for, så tøjet kan bruges i længere tid – og køb mindre af det
  • Køb genbrug eller byt tøj med andre, hvis du kan
  • Sænk dit CO2-aftryk ved at tænke på transporten hen til dit tøjkøb: Bil er værre end offentlig transport eller cykel
  • Brug tørretumbler så lidt som muligt

Flere gode råd i grafikken længere nede i artiklen.

Kristian Steensen Nielsen er én af fem forskere bag studiet, der er publiceret i tidsskriftet Sustainable Production and Consumption.

Du kan se en gratis version af studiet på ResearchGate.

Tørretumbleren er en klimasynder

Forskerne har set nærmere på, hvordan godt 4.500 mennesker i fire lande køber, behandler og bortskaffer deres cowboybukser og T-shirts for at finde ud af, hvor meget CO2 vi udleder undervejs.

Resultaterne i studiet svinger en del fra land til land og fra forbruger til forbruger.

Generelt står det værst til i USA, hvor langt de fleste har en tørretumbler derhjemme.

Tørretumbleren bliver ivrigt brugt, efter tøjet har fået en tur i vaskemaskinen med skylle- og vaskemiddel.

Processen sluger strøm, belaster miljøet og slider på tøjet, som hurtigere går i stykker, så man må ud at købe nyt tøj.

Faktisk efterlader amerikanske forbrugeres vaner så stort et CO2-aftryk, at udledningen forbundet med brug af et par jeans i USA er større end udledningen fra produktionen af bukserne, viser forskernes beregninger.

Tøj, klima, miljø, forbrug, vask, tøjvask, tørretumbler, gode råd

Sørg for at have et sted i hjemmet, hvor du kan hænge tøj til tørre, lyder ét af mange gode råd fra forskere. (Foto: Shutterstock) 

Miljøskader kunne gøre bukser 250 kroner dyrere

Studiet kaster lys over et område, der på mange måder har ligget lidt hengemt i videnskabeligt mørke.

»Forskningen har langt hen ad vejen helt overset betydningen af, hvordan man vedligeholder og vasker sit tøj og andre faktorer, man måske ikke lige tænker over. Det har for eksempel også betydning, om du går hen til din lokale butik og køber tøjet, eller om du kører 30 kilometer i bil derhen,« bemærker Kristian Steensen Nielsen over for Videnskab.dk.

Sådan lærer du at tænke mere grønt

Kristian Steensen Nielsen forsker i miljøpsykologi ved University of Cambridges institut for psykologi med støtte fra Carlsbergfondet.

Du kan læse mere om hans forskning og få gode råd til, hvordan du lærer at tænke mere grønt, når du køber tøj, i artiklen Hvordan træffer vi beslutninger, som gavner miljø og klima i stedet for os selv?

Forskernes beregninger viser, at hvis prisen på et par cowboybukser købt i USA skulle dække den miljøbelastning, der er forbundet med din brug af tøjet, skulle hvert par i gennemsnit koste 250 kroner mere, end det gør i dag.

I de tre andre lande i studiet (Sverige, Tyskland, Polen) er CO2-belastningen noget lavere.

Enten er brugen af tørretumbler mindre, eller også kommer strømmen i stikkontakten fra vedvarende kilder som sol, vind og atomkraft.

Det holder for eksempel CO2-aftrykket for Sverige og Tyskland nede i forhold til USA og Polen, hvor strømmen tit kommer fra klimafjendske fossile brændsler som kul og olie.

Fast fashing skaber vildt overforbrug

Variationerne fra land til land kan dog ikke skjule en central, generel konklusion i studiet: Vi køber alle sammen for meget tøj, som vi meget hurtigt smider ud igen.

På tværs af de fire lande købte de 4.500 deltagere i gennemsnit, hvad der svarer til 1,6 nye cowboybukser og 5,4 nye T-shirts på et år.

Transport og kød har større dansk aftryk

Vores individuelle brug af tøj i Danmark er højt og stigende, men CO2-aftrykket fra danskernes tøjvaner er stadig mindre end aftrykket fra vores transport i bil, skibe og fly og vores indtag af kød, især oksekød, melder Kristian Steensen Nielsen.

»Til gengæld skal man huske på, at man også påvirker miljøet med kemikalier, ikke mindst i de lande hvor man producerer og farver tøjet,« bemærker han.

Tøjbranchens CO2-udledning stiger støt år for år.

»Mange mennesker har et ekstremt overforbrug af tøj,« konstaterer Kristian Steensen Nielsen.

De største årsager til vores vilde tøjforbrug er, at vi køber tøj af dårlig kvalitet, og at vi synes, det hurtigt bliver uinteressant, så vi køber noget nyt.

Meget tøj bliver masseproduceret billigt i Sydøstasien og spredt rundt til markeder og butikker i hele verden i takt med hurtigt skiftende trends; et fænomen kaldet fast fashion.

»Fast fashion kommer selvfølgelig med øget miljø- og klimapåvirkning, som slet ikke er afspejlet i prisen for tøjet. Vores studie viser på den måde et behov for, at politikere griber ind for at skabe en bedre balance mellem pris og aftryk på kloden, så forbruget kan komme ned,« siger Kristian Steensen Nielsen.

I 2018 købte hvert menneske på kloden i gennemsnit 13 kg tøj. I 1975 var tallet knap 6 kg, viser en oversigtsartikel bragt i tidsskriftet Nature Reviews Earth & Environment.

92 mio. tons affald

Modeindustrien skaber hvert år over 92 millioner tons affald og bruger 79 billioner liter vand, skriver en international gruppe forskere i tidsskriftet Nature Reviews Earth & Environment.

»Ud fra disse miljøpåvirkninger peger vi på et behov for helt grundlæggende ændringer i modeindustriens forretningsmodel, herunder mindre fremstilling af tøj og indførelse af bæredygtige praksisser i hele forsyningskæden, samtidig med en omstilling i forbrugeradfærd – i form af færre tøjkøb og forlængelse af tøjets levetid,« skriver forskerne.  

»Slow fashion er fremtiden,« lyder det i artiklen, der kan læses gratis i pdf-form på ResearchGate.

Sænk din belastning med 75 procent

Det er velkendt, at produktionen af tøj er en belastning for miljø og klima.

Estimaterne svinger godt nok meget, men ifølge Kristian Steensen Nielsen er ét af seneste og mere troværdige estimater, at tøjindustrien står for mellem 2 og 4 procent af verdens CO2-udledning.

Til gengæld er kun lavet få studier af de meget varierende aftryk fra os selv som forbrugere.

Et par af dem er ret nye og lavet med deltagelse af professor Ingun Grimstad Klepp og Kirsi Laitala fra det norske universitet OsloMet.

I et studie fra 2021 sammenligner de og kolleger seks forskellige scenarier for brug af en uldsweater. Konklusionen lyder, at hvis du blandt andet:

  • Vasker færre gange
  • Bruger mere effektive vaskemaskiner
  • Sænker forbruget af tørretumbler
  • Bærer tøjet mange gange i dets levetid

…så kan du i bedste fald sænke påvirkningen af miljø og klima med hele 75 procent i forhold til gennemsnittet.

Red verden: Stort tema i gang


I en stor serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Du kan debattere løsninger med over 6.500 andre danskere i Facebook-gruppen Red Verden.

For at du har lidt at sammenligne med, regnede forskerne også ud, at hvis man i stedet følger det værste scenarie og kun bruger sin uldsweater én enkelt gang, før man køber en ny, stiger påvirkningen af klimaet med drivhusgasser i forhold til det bedste scenarie med over 100 gange.

»Det viser, at forbrugere hurtigt og dramatisk kan nedsætte deres aftryk,« skriver forskerne i tidsskriftet The International Journal of Life Cycle Assessment.

I et andet studie fra 2020 konkluderer flere af de samme forskere, at det største potentiale for at forbedre sit aftryk på miljøet ligger i at sænke antallet af vaske og tænke over vaske- og tørrefasen, samt at vælge tøj lavet af stof, som skal vaskes mindre end andre, blandt andet uld.

Professor: Utroligt, så lidt vi ved om tøjvask

Ingun Grimstad Klepp understreger over for Videnskab.dk, at »meget kan vindes med ganske enkle midler, når det for eksempel gælder tøjvask.«

»Det er faktisk utroligt, hvad folk ikke ved om tøjvask, til trods for at de skal vaske resten af livet,« bemærker Ingun Grimstad Klepp, professor på Forbruksforskningsinstituttet SIFO ved OsloMet, i en mail til Videnskab.dk.

Her kan du se 10 af Ingun Grimstad Klepps gode råd til din tøjvask:

Gode råd til tøjvask, tørring, tøj, forskning

Hvis du vil vide mere om, hvordan du kan gå mere miljø- og klimavenligt til dit tøj, kan du overveje at dykke ned i Ingun Grimstad Klepps bøger, blandt andet Lettstelt, eller finde inspiration i denne oversigt over forskning i bæredygtighed fra blandt andet OsloMet. Hvis du undrer dig over rådet om at træne i uld, så tænk i andre baner end Mormors kæmpesweater. Især merinould er meget åndbart og kan luftes efter brug i stedet for vaskes. (Grafik: Ditte Svane-Knudsen, Videnskab.dk)

Fejlproduktion skaber møgbunker af affald

Danske Else Skjold forsker i bæredygtig omstilling af modebranchen på Det Kongelige Akademi og var i sin tid med til at presse på for at indsamle noget af den første viden om folks brug af tøj.

Hun kalder det nye studie for »rigtig, rigtig vigtigt«.

Hvis tøjbranchen skal blive mere bæredygtig, er vi nødt til at finde ud af, hvordan tøj får større værdi for os, så vi bruger det i længere tid.

Samtidig skal tøjet have så høj kvalitet, at det stadig kan bruges, når vi sender det til genbrug.

»Færre gisninger og flere data er nøglen til at kunne lave et reelt cirkulært system, som er kernen i det store arbejde, der forestår med at få gjort op med ’forbrug og smid væk’-kulturen,« siger hun til Videnskab.dk og uddyber:

»Som forbrugere er vi blevet trænet i at være ligeglade med materialer og håndtering af tøj og i stedet bare fokusere på at købe. Vi har brug for et kæmpe dannelsesprojekt.«

Else Skjold fortæller, at fast fashion skaber »store møgbunker« af tøjaffald, der bare hober sig op.

Affald, tøj, Spanien, kasseret, forbrug, forskning

Ifølge Else Skjold er 60% af tøjet, vi laver i dag, skabt af kunststoffet polyester, som består af blandt andet olie. Det belaster klima og miljø, både når det bliver lavet, og når det skal bortskaffes. Ifølge EU stammer 35% af al forurening med mikroplastik i havene fra vask af vores syntetiske tøj, inden vi kasserer det. (Foto fra Alicante, Spanien: Shutterstock)

Vurderingen lyder, at hele 70 procent af vores nyindkøbte tøj aldrig eller meget sjældent er blevet brugt, før vi smider det ud. Meget af det er endda af så dårlig kvalitet, at det er svært at genanvende.

»Det er en massiv fejlproduktion,« konstaterer Else Skjold.

Vi skal lære af fortiden

Else Skjold har sammen med en gruppe andre forskere og med Innovationsfonden i ryggen lavet en køreplan for, hvordan den danske modebranche kan blive mere grøn frem mod 2050.

Smid dit tøj til genbrug

Dit udtjente tøj kan slutte livet på tre måder:

  1. Du kan smide det ud. Så ender det på lossepladsen, hvor kemikalier og andet bliver frigivet, eller det bliver brændt. Begge dele er dårligt for miljøet.
  2. Du kan sende det til genanvendelse via din genbrugsbutik eller tøjcontaineren på genbrugspladsen. Begge steder bliver tøjet som regel sorteret til genanvendelse eller genbrug.
    Tøjet kan blive genanvendt på to måder: Enten mekanisk uden kemikalier. Det skader kvaliteten af tøjet. Eller kemisk, hvor man nedbryder tøjet og tilføjer nye kemikalier.
    Begge metoder er dog bedre for miljøet end at købe nyt tøj, melder Kristian Steensen Nielsen.
  3. Du kan aflevere det til genbrug i en butik eller container. »Hvis andre ender med at bruge dit tøj, kan det helt sikkert betyde noget. Så jeg vil altid opfordre folk til at smide tøjet til genbrug,« siger Kristian Steensen Nielsen.

Hun sidder netop nu midt i forhandlinger om, hvordan en pose penge fra politikerne i Folketinget skal fordeles mellem projekter, der skal hjælpe med at sætte gang i den grønne omstilling af tøjindustrien.

Et centralt punkt er at få skabt overblik over et stykke tøjs liv fra vugge til grav – som det nye studie bidrager til – og at finde ud af, hvilke beklædningstyper der holder længe og bliver brugt mest.

Det er også vigtigt at finde frem til tøjtyper, der har så høj kvalitet, at de kan få et liv som genbrugstøj eller syes om til noget andet.

»Den gode historie er, at vi tidligere godt kunne finde ud af at skabe kvalitetstøj og genbruge det. Vi skal bare tilbage og lære af fortiden og oversætte den til nutid.«

»Den dårlige historie er, at megen kundskab fra gamle dage er væk, fordi vi siden 1980erne har outsourcet viden om materialer, godt design og tøjproduktion til Asien for at bruge billig arbejdskraft.«

»Vi er kommet så langt væk fra fortidens dyder, at vi stort set er nødt til at trykke reset på hele branchen,« mener Else Skjold.

Forhandlingerne om penge til nye forskningsprojekter bliver afsluttet i løbet af oktober.

 
Red Verden med Videnskab.dk

I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.

Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?

Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.