Tidlig gevinst kan udløse ludomani

58 millioner kroner er der på spil i aftenens Superpulje. Det kan nok få de fleste til at overveje at fyre fyrre kroner på en Lotto-kupon.

Men en australsk undersøgelse viser, at stort held i det første eller et af de første spil, man deltager i, er en risikofaktor, når det gælder ludomani.

Man har faktisk tidligere i interviews med ludomaner fundet, at mange af dem kunne berette om, at de allerede i deres allerførste spil havde vundet den helt store gevinst – hvilket i øvrigt ofte havde ført til den opfattelse, at de pågældende skulle være »født under en heldig stjerne«!

I de senere år er der opstået langt flere muligheder for at spille om penge, end man tidligere har kendt. Ikke mindst internettet byder på adskillige ‘fængslende’ muligheder for at spille på endda på alle tider af døgnet. For mange mennesker kan det være spændende og harmløst at spille lidt om penge en gang imellem.

Men for stadig flere tager spilleriet helt overhånd, og de pågældende kommer til at lide af »sygelig spilletrang« eller som det også hedder ludomani, efter det græske ord ludos for leg eller spil og mani for galskab.

Ødelæggende som alkoholisme

Faktisk ser det ud til, at ludomani i den vestlige verden (og måske også den østlige) er ved at blive et ligeså stort socialt problem som alkoholisme! Ludomani kan fuldstændig som alkoholisme ødelægge et menneskes tilværelse ved at føre til økonomisk ruin og endda i visse tilfælde kriminelle handlinger for at få flere penge til at spille for, hvilket igen kan ødelægge både arbejds- og privatlivet hen ad vejen. Fuldstændig som alkoholisme.

Ligesom ved alkoholisme kan man dog behandle ludomani med moderne psykologiske metoder, og denne behandling af ludomani bygger i væsentlig grad på de forskningsresultater, man har indhøstet i de senere årtier, vedrørende de psykologiske årsager til, at visse mennesker risikerer at blive ludomaner.

Den tidligere forskning har især afdækket to typer af årsager til ludomani – eller som man siger risikofaktorer med hensyn til udviklingen af ludomani:

For det første spiller menneskets mere eller mindre medfødte personlighed selvfølgelig en stor rolle.

Især tre psykiske egenskaber synes at øge risikoen for ludomani, nemlig:

• Impulsivitet eller manglende besindighed og omtanke i den daglige adfærd.
• En høj stimulustrang, dvs. et særlig stærkt behov for nye og spændende oplevelser eller sagt på en anden måde: en stærk tilbøjelighed til at kede sig ‘pinefuldt’, når der ikke sker noget spændende.
• En lav grad af samvittighedsfuldhed, som får de pågældende til at opføre sig egoistisk og hensynsløst overfor andre. Hertil kommer i øvrigt, at mennesker, der i perioder lider af angst eller depression, i visse tilfælde kan finde på at ‘behandle’ sig selv for disse lidelser ved at kaste sig ud i spændende spilleri for derved at dulme deres nervøsitet eller undertrykke de triste tanker.

Tanker er også farlige

En helt anden kategori af risikofaktorer er af tankemæssig art.

Det har vist sig, at spillere ofte har nogle særlige – i de fleste øjne fordrejede eller forkerte – tanker om pengespil. Man har især fundet fire typer af fordrejede tanker hos spillere:

De har helt urealistiske høje forventninger om chancen for at vinde i et bestemt spil. De tror, at de igennem deres egen adfærd eller ‘dygtighed’ kan påvirke former for spil, som overhovedet ikke objektivt afhænger af spillerens adfærd. De tror, at visse ritualer eller tegn kan afsløre, hvornår de skal satse for at vinde. De tror, at der er sammenhæng imellem reelt tilfældige begivenheder, således at hvis kuglen i et roulettespil tre gange i træk er faldet på rødt, så vil den nok ikke falde på rødt fjerde gang – selvom der selvfølgelig er nøjagtig samme sandsynlighed for rødt hver eneste gang.

En ny tredje kategori

Nu viser den nævnte undersøgelse fra Australien, at der tilsyneladende er en hel tredje kategori af risikofaktorer vedrørende ludomani, nemlig at tilfældige gevinster i et af de første spil med stor sandsynlighed kan øge risikoen for at blive grebet – for meget – af spilleri – især ved at påvirke de tankemæssige »fejl« vi omtalte ovenfor.

De to australske forskere samt en kollega fra USA undersøgte 45 unge personer, der fik lov til at spille på en spillemaskine svarende til en ‘enarmet tyveknægt’ med et på forhånd tildelt beløb.

Hvis de tabte det tildelte beløb, var det bare ærgerligt, og hvis de vandt, kunne de beholde gevinsten. Forud for spillet havde alle forsøgspersonerne udfyldt et spørgeskema om deres tanker om spil, og det viste sig, at der i gennemsnit forekom en ret høj hyppighed af fordrejede eller forkerte tanker af de fire arter, vi omtalte ovenfor, f.eks. urealistiske forventninger om gode gevinstchancer og om egne evner til at styre spillet osv.

Resultatet af denne spørgeskemabesvarelse blev talt sammen til et samlet mål for »irrationelle tanker om spil«, og efter spilleriet gentog man spørgeskemaet, så man for hver enkelt forsøgsperson kunne se, om der var sket en ændring i forekomsten af irrationelle ideer om spil som følge af det netop overståede spil.

Vindere ændrer opfattelse

Ligesom der nu om dage står på alle cigaretpakker, at det er farligt at ryge, så kunne man måske tilsvarende ønske, at man ved alle spilleborde uddelte brochurer – især til vindere – om faren ved urealistiske tanker om spil.

ThomasNielsen

Alle forsøgspersoner fik lov til at spille en time – eller indtil de havde tabt alt. Spillemaskinerne var ikke på nogen måde fixede, så det var helt tilfældigt, at ca. en fjerdedel af de 45 forsøgspersoner endte med temmelig gode gevinster, mens de resterende tre fjerdedele havde tabt alt eller næsten alt.

Da forskerne nu så på, om der var forekommet eventuelle ændringer i tankemønstret vedrørende spilleri hos de to grupper, viste det sig faktisk, at der var en betydelig forskel:

Hos taberne var der indtrådt et gennemsnitligt ganske stort fald i hyppigheden af urealistiske tanker om spil. De pågældende var altså efter tabet ved spillemaskinen begyndt at tænke mere fornuftig og realistisk om spil. Men i den lille gruppe, der havde vundet en større eller mindre sum efter den ene times spilleri, så man ikke denne gunstige udvikling i tankevirksomheden, men snarere en lille ændring til det ‘endnu værre’, altså endnu mere tro på, at man i almindelighed kan vinde penge ved spil og tro på, at man selv er ‘dygtig’ til det.

Ligesom der nu om dage står på alle cigaretpakker, at det er farligt at ryge, så kunne man måske tilsvarende ønske, at man ved alle spilleborde uddelte brochurer – især til vindere – om faren ved urealistiske tanker om spil. Men det kan desværre ikke lade sig gøre med folk, der spiller på nettet, så man må nok snarere håbe på bedre og hurtigere tilbud til dem, der for alvor er ved at glide ud i ludomani.

Lavet i samarbejde med Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet.