Svingende præstationer giver succes i tennis
Det er ikke nok at serve og returnere godt. Du skal kunne løfte din præstation i de mest afgørende øjeblikke, hvis du skal vinde en turnering som Wimbledon. Ny viden kan måske udnyttes af politikere, erhvervsledere og studerende.

Roger Federer i Wimbledon. Federer er i perioden 1994-2006 i US Open den fjerdebedste server og den andenbedste serv-modtager. Til gengæld er han kun den 23. bedste til at hæve sit niveau på vigtige bolde. (Foto: Colourbox)

En 'svingende præstation' er normalt ikke det bedste skudsmål, man kan få, men ny forskning peger på, at det alligevel er en vigtig evne, hvis man vil have succes i tennis. 

Det er naturligvis ikke nok at være helt tilfældigt ustabil, men tennisspillere, der kan hæve deres præstationer over deres eget gennemsnit i de mest afgørende situationer og gemme præstationsdykkene til mere ubetydelige øjeblikke, har en større sandsynlighed for at få succes i tennis. Det viser et studie af 12 års herrekamp i US-Open, der er publiceret i tidsskriftet Journal of Economic Behavior and Organizations:

»Vores studie viser, at evnen til at præstere, når det betyder mest, ikke bare er en detalje, men en meget vigtig egenskab,,« forklarer professor Olivier Gossner fra Ecole D'Economie de Paris og London School of Economics, der sammen med to kollegaer står bag studiet.

»Faktisk viser det sig, at hvis man kan forbedre sin evne til at præstere, når det gælder, så tæller det halvt så meget som at forbedre sin serv, som vel at mærke er den allervigtigste faktor, der kan forklare succes i tennis. Det betyder, at tennisspillere kan tabe hele kampe til teknisk dårligere modstandere, fordi de ikke er lige så gode til at løfte deres spil i de afgørende bolde, som spilleren på den anden side af nettet,« siger han til Videnskab.dk.

Vinder ikke flere, men mere afgørende point

En af de interessante resultater for Olivier Gossner og kollegaerne var, at der var en klar tendens til, at det var de samme spillere, der kunne holde hovedet koldt i de pressede situationer.

»Nogle spillere spiller på et stabilt niveau på tværs af alle bolde, mens andre igen svinger mere i niveau, men har en særlig evne til at hæve deres spil i de særligt afgørende bolde, mens de til gengæld spiller under deres gennemsnit i de mindre vigtige bolde,« siger Olivier Gossner.

Olivier Gossner og kollegernes studie gør dermed op med den konventionelle forestilling om, at man er en stærkere tennisspiller, jo flere point man vinder:

Fakta

Kludder i femten-tabellen
I et parti i tennis spiller man om først at nå til 60, og hver bold giver 15, så partiet springer fra 0 til 15 til 30.

Det sidste trin inden et point er vundet hedder dog 40 i stedet for 45.

Meget tyder på, at det skyldes, at man på et tidspunkt begyndte at sige 40 som forkortelse for 45, og med tiden blev den betegnelse gjort officiel.

Kilde: Journal of medicine and science in tennis. Juni 2012. volume 17, nummer 2

»De her spillere vinder ikke flere bolde end andre tennisspillere, men de vinder bare oftere de afgørende bolde og taber så til gengæld flere af de bolde, der ikke har nogen særlig indflydelse på kampens udfald.«

Den danske tennisspiller Frederik Løchte Nielsen, der vandt finalen i herre-double ved Wimbledon i 2012, mener netop, at evnen til at vinde de vigtigste bolde kendetegner de gode spillere. Han tænker dog ikke decideret i at spare energi i de mindre betydelige bolde:

»Jeg ved som spiller, at enhver bold på ethvert tidspunkt kan ændre udfaldet af en kamp, men selvfølgelig ved jeg også, at der er rigtigt mange bolde, hvor sandsynligheden for, at det sker er meget lille. Derfor kan de point bruges til at prøve nogle ting af, som kan være vigtige for de mere afgørende tidspunkter i kampen,« fortæller Frederik Løchte Nielsen og fortsætter:

»Jeg prøver at træne i at se pointene som spilsituationer, så stillingen eller modstanderen ikke kommer til at styre mine handlinger. Hvis jeg skal til nettet på et bestemt slag, så skal jeg det uanset stillingen. Derudover arbejder jeg også med at forberede mig på de spørgsmål og udfordringer, der eventuelt kan dukke op under en kamp, så jeg allerede er afklaret og ikke behøver at tage stilling til dem undervejs i kampen.«

Kan politikere og erhvervsledere lære af tennis?

Olivier Gossner håber, at resultaterne af deres studie kan bruges uden for tennisbanerne. Normalt forsker forfatterne bag studiet ikke i tennis eller sport i øvrigt, men er økonomer, matematikere og statistikere.

Ifølge Olivier Gossner er tennisspillet bare et rigtigt godt sted at studere deres generelle hypotese om den store betydning af at kunne præstere sit bedste, når det betyder mest:

»Vi interesserer os for tennis, fordi vi her kan se nogle ting, som kan bruges inden for andre felter. I tennis er målet helt klart: Det handler om at vinde en kamp. Vi har allerede meget detaljeret data om hver eneste bold til rådighed, og det gør os i stand til at regne ud, hvilke point der har størst betydning for sandsynligheden for at vinde en tenniskamp,« forklarer Olivier Gossner.

Federer strækker sig efter en bold. Forhåbentligt er det en afgørende bold (Foto: Colourbox)

»På den måde kan studiet af tennis give et indblik i, hvordan nogle mennesker er bedre til at tilpasse deres indsats efter situationens betydning end andre. Vores tese er, at den slags mennesker også har succes inden for andre felter end tennis: Politikeren, der forstår at koncentrere sin energi om de vigtigste taler, erhvervslederen, der præsterer sit maksimale, når de afgørende beslutninger skal træffes, og den studerende, der leverer sin bedste indsats til de eksamener, der afgør fremtiden.«

Samtidig peger Olivier Gossner også på, at forskningen kan bruges til at vise, at nogle mennesker er mere egnede til opgaver, der kræver, at man kan tilpasse sin indsats til situationen, mens andre trives bedre med opgaver, der kræver en mere stabil arbejdsindsats.

Nogle point er vigtigere end andre

Det er altså ikke nok at træne sin serv og returneringer, man må også forsøge at træne sin evne til at præstere, når det gælder. Olivier Gossner og kollegerne har ikke undersøgt, hvilken metode der er mest effektiv, men han mener, at det grundlæggende handler om to ting:

»På den ene side er det selvfølgeligt et spørgsmål om at træne sin psyke, og på den anden side handler det om at blive bedre til at forudse, hvilke point der kommer til at være udslagsgivende for kampen,« siger Olivier Gossner.

Netop spørgsmålet om, hvilke point der er vigtigst for udfaldet af en kamp, er ifølge Olivier Gossner mere komplekst end som så. Derfor har forskerne lavet en matematisk model, der kan beregne, hvor stor indflydelse en given bold har for sandsynligheden for at vinde kampen.

»Der er en lang række faktorer, der har indflydelse på, hvor vigtige en given bold er. Det afhænger for eksempel af stillingen, men også af hvilke spillere der er tale om.«

Ifølge Frederik Løchte Nielsen er det ikke altid, at man som spiller i løbet af kampen kan se, hvor stor betydning et givent point vil få for kampen:

Fakta

60 i stedet for 100?
Der er flere bud på, hvorfor man spiller til 60 i stedet for 100.

- Et bud kan være, at man ligesom på et ur regner i kvarterer og ender med 60.
- Et andet bud er, at tennis oprindeligt blev spillet om penge, og at man spillede om mønter med værdien 15 denier.

Samtidig forbød en lov, at man spillede om mere end 60 denier, og derfor blev et tennisparti på 60 med trin af 15.

Kilde: Journal of medicine and science in tennis. Juni 2012. volume 17, nummer 2

»Alle pointene kan få aførende betydning, men det er bare tydeligere i nogle bolde end andre. Hvis du taber en matchbold, er det jo klart, at du er færdig, mens andre bolde mere uventet kan få en stor betydning. Nogle gange skyldes det faktorer, der er uden for din kontrol som for eksempel dommerfejl eller uheld.«

Olivier Gossner peger på, at breakbolde for eksempel ikke altid er lige vigtige:

»Man tænker umiddelbart, at det er de vigtigste bolde i en tenniskamp, fordi en spiller her har mulighed for at bryde serven, vinde sættet og sidenhen kampen. Men vi prøvede at lave studiet kun med breakpoints, og her kunne vi slet ikke se samme tydelige tendens til, at nogle spillere klarede sig bedre end andre. Det skyldes, at vigtigheden af en given bold påvirkes af en lang række andre faktorer. Hvis du for eksempel spiller mod Roger Federer, så er det ikke sikkert, at en breakbold er særligt vigtig, fordi du alligevel vil tabe kampen,« siger Olivier Gossner.

Gør sig mere umage i breakbolde

Peter O'Donoghue fra Cardiff Metropolitan University mener også, at vi har en tendens til at overvurdere breakbolde. Han fik i 2012 sammen med en kollega publiceret et studie i European Journal of Sport Science, hvor han sammenlignede sandsynligheden, for at henholdsvis server og modtager vinder en breakbold og en almindelig bold.

»En breakbold er naturligvis enormt vigtig for modtageren i herretennis. Hvis to stærke servere som Ivo Karlović og Nicolas Mahut mødes i Wimbledon, så er en breakbold i realiteten ligmed at vinde et sæt. Men det betyder bare ikke, at andre bolde ikke også kan være enormt vigtige, fordi du ikke får muligheden for en breakbold uden også at vinde de andre bolde,« siger Peter O'Donoghue.

Det er Frederik Løchte Nielsen enig i:

»Der er så mange point i en tenniskamp, at det er svært at have det samme fokus på dem alle. Men det er jo netop en del af udfordringen som tennisspiller, og man kan sige, at hvis ikke man vinder de 'ubetydelige point', så får man heller ikke muligheden for at spille sig til de lidt mere tydelige og afgørende situationer.«

Burde lægge lige så stor energi i andre bolde

Fakta

De 10 spillere, der har været bedste til at løfte deres spil i de afgørende situationer i US Open 1994-2006.

1. T. Robredo
2. A. Corretja
3. J: Ferrero
4. A. Costa
5. M. Rosset
6. G. Pozzi
7. R. Schuettler
8. A. Roddick
9. G. Ivanisevic
10 B. Black

Kilde: Olivier Gossner, Julio González-Días og Brian Rogers: "Performing best when it matters most: evidence from professional tennis"

Peter O'Donoghues studie viste, at modtageren af serven har større chance for at vinde en breakbold end en almindelig bolde i herrekampene til alle fire Grand Slam-turneringerne, French Open, US Open, Australian Open og turneringen i Wimbledon:

»Gennemsnitligt vinder servmodtagerne 39 procent af de normale bolde, men hele 42 procent af breakboldene, og i Wimbledon, hvor der er færrest breakbolde, er effekten faktisk særligt stor. Her forøges modtagerens mulighed for at vinde en bold fra 35 procent til 41 procent på breakbolde.«

Det faktum undrer forskeren selv:

»Man skulle tro, at det betyder ligeså meget for serveren at redde sin serv, som det gør for modtageren at bryde serven, så derfor burde man forvente den samme præstation i breakbolde som i ikke-breakbolde. Men forklaringen er sandsynligvis ikke, at modtageren spiller bedre ved breakbolde, men at de spiller dårligere i de andre bolde. De fleste spillere lægger simpelthen ikke den samme energi i en bold, når de er nede med 40-0, 40-15 eller 30-0, som de gør i breakboldene. Men 40-15 kan hurtigt blive til 40-30 og så kan det ende med en breakbold, og det kan blive afgørende i en kamp.«

Ifølge Frederik Løchte Nielsen kan forklaringen være, at der er mere på spil for serveren end for servmodtageren i en breakbold:

»Servmodtageren har en masse at vinde og ikke så meget at tabe. Til gengæld er der meget at tabe for den spiller, der server, og derfor kan han let blive påvirket af presset i den situation.«

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.