Rollespillerne er muligvis Danmarks mest hemmelige kreative råstof. Kulturen handler nemlig om mere end terninger, orker og papsværd. Rollespillere mener selv, at de bliver mere sociale og kreative af deres hobby - og der er noget om snakken.
I hvert fald hvis man ser rollespilsverdenen som et vækstmiljø for kreative. Jeg har talt med forfatteren Mette Finderup om rollespillets indflydelse på hendes vej til succes.
Den årligt tilbagevendende spilbegivenhed Fastaval repræsenterer en stor del af cremen af rollespils kreative underskov. Med få midler og masser af kærlighed, har glade nørder siden 1980’erne hvert år mødtespå Aarhusegnen for at nørde igennem, udveksle erfaringer og spille hinandens rollespil.
Aarhusianske guldpingviner
Det centrale ved det 5-dages møde er årets 'scenarier' – åbne rollespilsmanuskripter skrevet for 4-6 deltagere, hvor én påtager sig instruktørrollen og læser materialet, mens resten uden yderligere kendskab til forlægget, spiller en eller flere roller igennem fortællingen.
Som sådan er spillene på Fastaval altså i familie med klassikere som Dungeons and Dragons, snarere end liverollespillet, der efterhånden har opnået stort kendskab i Danmark.
Hvert år uddeles forfatterprisen Otto til de bedste værker. Hvad der begyndte som et ironisk skulderklap, har over 25 år udviklet sig til et verdenskendt og stærkt kompetitivt trækplaster for rollespil med professionelt håndværk og kunstnerisk appel. Og den forgyldte gibspingvin pryder mange kendte ansigters reoler.
Baggrunden som nørd har skabt kreative karrierer
Fra dette miljø udspringer nemlig en lang række succesfulde kreative danskere, inklusive forfatterne Dennis Gade Kofod, Merlin P. Mann, Thomas Munkholt, Palle Schmidt, Jesper Ejsing, Alex K Uth, og Marie Wolfsberg Oscilowski, dramatiker Troels Christian Jacobsen, standupper Mads L. Brynnum, iværksættere Ask Agger og Asta Welleius, og en mangfoldighed af spildesignere hos bl.a. Lego, Workz, Fantasy Flight Games, GameTools og Danmarks Radio.
Alle har de brugt deres baggrund som en af nørderne til at skabe en kreativ karriere. Fastaval er nemlig et godt eksempel på hvordan frivillige kreative miljøer kan holde sig selv i gang, samtidig med at græsrodsinitiativer, nørdede interesser og professionelle ambitoner forenes.
Ungdoms- og fantasyforfatteren Mette Finderup, der bl.a. er aktuel med Smertensbarn fortæller
»Jeg var en del af Fastavals inderkreds i de år, hvor vi byggede kongressen op. Mantraet dengang var: Gør dig umage. Gør det så godt du kan. Du er her, for at deltageren får så fed en oplevelse som muligt. Det har jeg med mig i mit arbejde i dag.
Og jeg tror også, at Fastaval har gjort det mere overskueligt for mig at skrive bøger. Når man er vandt til at tumle med multihistorier, er det pludselig helt taknemmeligt ’bare’ at skulle vælge én vej gennem fortællingen, som man gør som forfatter (det virkelig svære er så at vælge den rigtige)«
Hvad kendetegner et kreativt miljø?
I slutningen af det 20. århundrede kom der fokus på de kreative miljøer som økonomisk drivkraft. Planlæggere i oplevelsesøkonomiens forgangne årti fokuserede på at opdyrke ”kreative klynger” med byen som centralt fokus efter Richard Floridas banebrydende bøger om den kreative klasse.
De kreative vækstcentre som rollespillernes Fastaval er dog ikke noget nyt. Man kan se kreative miljøers indflydelse i renæssancens kunsthåndværksbooms og mange andre perioder med samfundsøkonomisk overskud og værdsættelse siden oldtiden.
Kreative miljøer som Fastaval-forfatterkulturen er typisk kendetegnet ved en kritisk masse af ligesindede dygtige individer der har lyst og overskud til at gå ind i f.eks. kunstnerhåndværk, samt mæcener og/eller anerkendelse, der gør arbejdet økonomisk eller socialt rentabelt.
Der er tale om hårdt arbejde, personlige ofre og et gensidigt kritisk rum
Samtidigt er diversitet vigtig, så rejsende deltagere bliver en kilde til teknik og idéer, hvilket bl.a. bidragede til USA's store vækst i det 20 århundrede.
Der er ofte tale om hårdt arbejde, personlige ofre, et gensidigt kritisk rum med mulighed for at suge viden til sig, konkurrence, og stor indefrakommende motivation hos udøverne, der f.eks. kan være villige til at leve en kummerlig kvisttilværelse for at skabe deres værker.
Selvom fokus har været geografisk og centreret omkring byerne, skaber nullernes netsamfund helt ny basis for netværk og samarbejde der måske kan måle sig med geografiske smeltedigler, og samle smalle interessere til et kreativt breaking point.
Internettet har spillet en uvuderlig rolle
Et lille land som Danmark har oven i købet den store fordel, at kreative grupper som f.eks. rollespillerne faktisk har mulighed for at mødes i virkeligheden, hvilket også lader til at tiltrække internationale kreative.
Her har internettet selvfølgelig spillet en uvurderlig rolle, men som Mette Finderup siger, kan det personlige møde ikke undværes hvis dampen skal holdes oppe. Det sker på Fastaval, fortæller hun:
»Jeg elsker Fastaval og bruger i dag ligeså meget kongressen som et sted at møde inspiration og networke. Det bugner med kreative kræfter på det sted. Jeg behøver blot at træde ind af hoveddøren til Fastaval, og så føler jeg mig hjemme. Det er mit sted. Sammen med alle de andres. Og miljøet har ikke kun skabt mig som forfatter, men har også en virkelig stor aktie i, hvem jeg i det hele taget er som menneske.«
Fra rollespil til forfattersucces
Mette er en af de efterhånden mange Fastavalforfattere, der har taget skridtet og fået gang i den professionelle forfatterkarriere. Spilbloggen har spurgt Mette om rollespillet og fastavalkulturen.
Du er rollespiller. Hvad har det betydet for dit forfatterskab?
»Meget. Rigtig meget. Meget mere end mine år på universitetet og årene i magasinbranchen.
Det har betydet, at jeg ser fortællinger som organiske skabninger frem for liniære. Jeg tænker over, at alle personer skal have et eget liv i mine historier, fordi jeg oplevet, hvordan et spil falder sammen, hvis forfatteren kun har lavet én fed karakter og resten er papfigurer.
Det betyder også, at jeg har fået en intuitiv fornemmelse for at finde plot- og motivationshuller i det, jeg skriver. Fordi jeg har oplevet i spilsessioner, hvor tåkrummende det er, hvis hovedpersonerne tydeligvis ikke har logisk eller følelsesmæssig grund til at gå forfatterens ærinde.«
Hvornår skrev du sidst til Fastaval? Hvad og hvorfor, når du nu er professionel?
»Jeg skrev sidste gang helt tilbage i 2006. Det var samme år, min forfattergerning tog fart, og jeg fik også et barn det år. Jeg har stadig hvert år ambitioner om at skrive scenarier, men det hænger dårligt sammen med, at historiefortælling også er mig daglige arbejde. Jeg har brug for at lave noget andet, når jeg har fri.«
Hvorfor tror du, at et så relativt lille miljø har udklækket så mange udgivne forfattere?
»Først og fremmest fordi vi har opbygget en meget seriøs tradition for at sætte ord på, hvad der virker og ikke virker og hele tiden formidle tankerne og positiv feedback tilbage til forfatterne. Fastaval er ikke en organisation, der skoser dig for det, du ikke kan, men derimod engagerede mennesker, der hylder dig for det, du er god til.«
Hvad er det bedste ved Fastaval?
»At mennesker på tværs af køn, alder og virkeligt forskellige karrierer leger på lige fod. Redaktionschefen, den studerende, ungdomsskoleeleven og kommunalpolitikeren hygger sig sammen i dagevis, uden der går status i den.«
Rollespillernes unikke udklækningsproces
Fastaval lever op til alle kriterier for kreative miljøer, ikke mindst understøttet af en særlig legekultur, hvor selv rengøring bliver til et spil for en særlig gruppe deltagere. Et godt eksempel på social innovation, er nemlig fænomenet Dirt Busters, der hvert år tager sig af rengøringen på Fastaval.
Når der ikke er løn til rengøringspersonale i frivillige organisationer, er det sjældent en opgave der er rift om. Løsningen på Fastaval, har dog været Dirtbusters: Et selvudnævnt korps af rengøringsrollespillere, der med rockstar-attitude tager sig af det hele. Skidtet bliver til fjenden Chaos og skal betvinges med gulvspand, punkhår og heltemetal.
Grundkonceptet om at leg kan være kilden til at løse ærgerlige opgaver, er inden for de seneste år vundet enormt meget frem. Længe før det, var den afprøvet og implementeret på Fastaval. Dette gør sig givetvis gældenden i andre græsrodsmiljøer, men det er et eksempel på hvordan skrabede vilkår og få ressourcer kan være med til at skabe de mest interessante løsninger.
Ved at se på Fastaval, forstår man hvordan et kreativt miljø er lige dele begejstring, læring og konkurrence, og ikke mindst et outlet for idéer der ellers ville sygne hen i skrivebordsskuffen. Der er overskud og mesterlære, erfaringsudveksling og feedback, og frihed til at hoppe imellem genrer og sociale konstellationer.
Ikke mindst ses dette i hvordan scenarierne bliver til udtryk for forfattere og deltageres selvfortælling. F.eks. er historier om orker, detektiver og uhygge gradvist blevet erstattet af rørende dramaer og ironiske kommentarer om familietragedier, rejsen mod at blive voksen, barnløshed og andre svære emner.
Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.
