I næsten alle vestlige lande får kvinder mindre i løn for at udføre det samme arbejde som deres mandlige kollegaer.
Eksempelvis i Danmark, hvor en kvinde gennemsnitligt tjener 85 kroner, når en mand tjener 100.
Ny forskning viser nu, at lønstatistikker delt op i køn har reduceret lønforskellen med 7 procent i de virksomheder, forskerne har undersøgt. Det skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.
Da de nye regler trådte i kraft, betalte de danske virksomheder med 35-50 ansatte i gennemsnit deres mandlige ansatte 18,9 procent mere i løn end kvinder i tilsvarende stillinger.
- Forskerne sikrede sig først, at forskellen i løn ikke skyldtes forskelle i demografi, anciennitet, ansvar, jobfunktioner eller lignende.
- De analyserede løndata i perioden fra 2003 til og med 2008.
- Lønudviklingen i danske virksomheder med 35-50 ansatte blev sammenholdt med lønudviklingen i virksomheder med 25-34 ansatte (der altså lige præcis ikke var omfattet af de nye regler).
Analysen har vist, at mænds løn er steget mindre end kvinders, siden reglerne trådte i kraft, og at løngabet derved er blevet reduceret.
\ Læs mere
Forskerne så også, at de pågældende virksomheder ansatte 5 procent flere kvinder end tidligere, og at flere kvinder blev forfremmet.
Analysen viser samtidig et fald i produktiviteten på 2,5 procent. Måske for kvindernes vedkommende, fordi de ansattes motivation blev påvirket af bevidstheden om forskellen i løn, og for mændenes vedkommende, at der ikke længere var samme muligheder for lønstigninger.
Samtidig faldt omkostningerne med 2,8 procent - netop fordi der ikke blev givet lige så mange lønstigninger til mændene - så profitten var uændret.
\ Læs mere
ele
































