Har du ikke tænkt på, hvorfor du får det i løn, som du gør? Hvorfor får du ikke mere – eller mindre?
Langt de fleste af os ville nok gerne have mere i løn, og en stor del af os synes formentlig, at vi får for lidt i forhold til, hvad vi yder eller i forhold til vigtigheden af vores arbejde.
Der er dog også mange, der som mig undrer sig over, hvorfor jeg med et langt mere bekvemt, fleksibelt og frit job skal have så meget mere i løn end én, der sidder ved en kasse i Aldi.
\ Læs mere
Men hvad bestemmer egentlig, hvad vi får i løn? Det er et af de spørgsmål, der har optaget økonomer siden tidernes morgen.
Elendighedsteorien: Lønnen skulle kun lige slå til
På Adam Smiths tid (1776), den første klassiske økonom, gik man ud fra, at lønnen for almindelige mennesker var på subsistensniveau. Det vil sige, lige præcis nok til at arbejdsmanden og hans familie ikke døde af sult.
Hvis lønnen kom over det niveau, ville det blot øge ynglelysten og føre til flere børn og dermed et øget arbejdsudbud, der gennem en øget konkurrence om en begrænset mængde jobs siden ville presse lønnen tilbage til subsistensniveau.
Frem og tilbage var lige langt.
\ Læs mere
Denne tilgang kaldes også elendighedsteorien og er brugt til at forklare en del af udviklingen, specielt den manglende, i de mindst udviklede lande.
Løn som fortjent vandt frem
Den teori er fra før den tid, hvor der for alvor kom vækst og øget produktivitet til. Dengang regnede man med, at et lands økonomi på lang sigt ville stagnere, hvorfor økonomi blev anset for en noget dyster videnskab.
Men i løbet af 1800-tallet kunne man se, at produktiviteten løbende steg i lande under industrialisering. Det førte også til, at reallønnen (det, man kunne købe for sin løn) begyndte at stige.
Og så udviklede neoklassiske økonomer den teori, at man blev aflønnet i forhold til det, som man producerede. Hvis man var meget produktiv, fik man en høj løn og omvendt.
En nyttig politisk sideeffekt ved den nye teori var, at der så heller ikke var så meget at brokke sig over, hvis man fik en lav løn. Den løn, man fik, var og er i den forstand retfærdig.
Marxisterne skumlede over den teori, som de med nogen ret betragtede som rent legitimerende.
\ Læs mere
Produktivitet kan ikke forklare lønnen alene
I løbet af det 20. århundrede udvikledes der efterhånden egentlige løndannelsesteorier (institutionel teori eller ’industrial relations’).
Hermed undersøgte man den konkrete løndannelse – frem for blot at antage, at det skete på den måde, man havde tænkt sig frem til i den neoklassiske teori. De to teorier uddybes i nedenstående tabel.
To teorier om arbejdsmarkedet
Én af de vigtige faktorer bag lønstigninger viste sig også i dagens Danmark at være produktiviteten. Når den steg, var der råd til at give en højere løn, uden at det gik ud over virksomhedens indtjening.
Produktivitetsteorien havde en vis forklaringskraft i forhold til løndannelsen i den private sektor i Danmark på det lidt længere sigt.
Det er dog ikke tilfældet i et land som USA, hvor den rigeste én procent i årtier har lagt beslag på hele produktivitetsfremgangen.
Afgør længden på uddannelsen din løn?
Hvis vi ønsker at forklare det konkrete lønniveau for et givet stykke arbejde eller lønforskelle mellem forskellige lønmodtagergrupper, kræver det mere komplekse forklaringsmodeller.
Når man går tættere på løndannelsen, viser det sig således hurtigt, at man er nødt til at medtænke en lang række forhold, hvis man vil forklare, hvorfor en tandlæge tjener mere end én, der gør rent. Eller hvorfor de meget omtalte aktuarer (forsikringsmatematikere) tjener så meget, som de gør.
Én forklaringstype er her ’human capital’-teorien, hvor man betragter uddannelse som en investering, som først giver afkast, når man kommer i arbejde.
\ Læs mere
Men hvorfor giver human capital investeringer af samme størrelsesorden (altså forskellige lange uddannelser) så vidt forskellige resultater?
Der må man ind og se på kvaliteten af uddannelsen og efterspørgslen efter bestemte uddannelser, og det hele bliver meget mere indviklet.
Kan lønforskelle forklares økonomisk?
Spørgsmålet er derfor også, hvorvidt lønnen, selv om den er en økonomisk størrelse, overhovedet kan forklares rent økonomisk?
Der er i det mindste en række paradokser, som kræver alternative forklaringer: Hvad med løndannelsen i hele den offentlige sektor? Hvad producerer en offentlig ansat? Og hvordan kan vi måle, om produktiviteten stiger i den offentlige sektor?
Eller hvad med et land som USA, hvor reallønnen i mange år som nævnt har været stagnerende på trods af vækst i såvel BNP som produktivitet? Hvordan forklares det?
Man kommer næppe uden om, at udviklingen i USA i en vis udstrækning kan tilskrives de svage fagforeninger og den lave organisationsgrad.
\ Læs mere
Sagt med andre ord, så kan ren magt eller manglen på samme bestemme, hvor stor en del af samfundskagen forskellige samfundsgrupper kan tiltuske sig.
En stærk fagforening fungerer som et form for monopol på udbuddet af arbejdskraft, som kan stille krav til løn- og arbejdsforhold.
Normer, status og kvindeerhverv spiller ind på lønnen
Løndannelsen i den offentlige sektor er også vanskelig at forklare rent økonomisk. Før i tiden havde privatansatte ingeniører og offentligt ansatte skolelærere stort set samme lønniveau. Her er en forklaring, at den offentlige sektor var lønførende i tresserne.
Skal vi forklare udviklingen siden da, kan en anden mere økonomisk orienteret forklaring være, at der i perioder er knaphed på ingeniører og et rigeligt udbud af skolelærere.
Der er dog også mere udefinerbare ting på spil som normer: der er ikke længere den samme status ved at være skolelærer. Bl.a. fordi det i højere grad er blevet et kvindeerhverv.
\ Læs mere
Diskrimination fjerner logikken bag vores løn
Herved kommer vi til et andet område, som økonomer har svært ved at forklare rent økonomisk.
Forskellen i løn mellem kvinder og mænd i den private sektor for det samme arbejde er ret permanent – selv i et land som Danmark.
Her peger studier på, at hovedforklaringen er sociologisk, nemlig diskrimination.
Så når du ser på din lønseddel og måske undrer dig over logikken, er det ikke så underligt.
Beløbet er slutstenen på en lang historisk proces, hvor økonomiske kræfter slås med sociologiske og historiske mønstre som magt, normer og diskrimination.
\ Læs mere
Så langt kan jeg hjælpe dig på vej. Hvordan du gør beløbet større, er det uden for mit kompetenceområde at vejlede om.
