Stress påvirker hvide amerikanere mere end sorte

Hvide amerikanere lever i gennemsnit 3,6 år længere end sorte amerikanere. Og hvis vi kun ser på mændene, er forskellen 4,4 år.

I forbindelse med et studie fandt jeg for nylig, at hovedårsagen bag denne skævhed er, at der er større risiko for, at sorte amerikanere lider under de fleste kroniske sygdomme som forhøjet blodtryk, fedme, hjertesygdomme, slagtilfælde og kræft end andre etniske grupper.

Nu indikerer forskning dog, at minoritetsgrupperne i USA har et bedre psykisk helbred end de hvide amerikanere.

Eksempelvis er depression, angst og selvmord mere udbredt blandt hvide amerikanere end sorte.

Forskning - heriblandt studier jeg har foretaget med mine kollegaer ved University of Michigan - demonstrerer, at selvom hvide amerikanere i gennemsnit er den 'sundeste' gruppe, er de i gennemsnit langt mindre 'modstandsdygtige' end sorte amerikanere.

Det lader til, at sårbarhed er den pris, man betaler for at være privilegeret, og at modstandsdygtighed er et resultat af modgang.

LÆS OGSÅ: Kan stress slå ihjel?

Hvad menes der ved modstandsdygtighed?

Vi kalder en gruppe for 'modstandsdygtig', når den er sund i lyset af den brede vifte af psykosociale risikofaktorer, som den er eksponeret for.

For eksempel er psykosocial modgang, som eksempelvis et lavere uddannelsesniveau, generelt forbundet med øget dødelighed.

Men denne effekt er lavere i nogle grupper end andre, så vi beskriver de grupper, hvor effekten er lavere, som mere modstandsdygtige.

I forhold til minoritetsgrupper lader hvide amerikanere til at være mere sårbare over for visse psykosociale risikofaktorers fysiske. Med andre ord er de mindre modstandsdygtige; mindre i stand til at tilpasse sig, hvad livet har at byde på, hvis de møder meget modgang.

I flere undersøgelser, der benyttede et nationalt, repræsentativt udvalg af amerikanere, har mine kollegaer og jeg hele vejen igennem fundet, at hvide amerikanerne er mere sårbare over for risikofaktorer som lav eller ingen uddannelse, vrede, depression, følelsen af ikke at have kontrol over eget liv og andre psykosociale dødelighedsfaktorer og deres effekter.

LÆS OGSÅ: Modgang er godt for psyken

Uddannelsesniveauet påvirker dødeligheden på forskellige måder

Uddannelsesniveauet er en af de vigtigste beskyttende faktorer for vores sundhed.

Uddannelse fører til bedre jobs med bedre løn. Det udvikler vores hjerne og adfærd, så vi kan træffe bedre beslutninger og leve et sundere liv.

Harvard og Yale-studier har eksempelvis fundet, at personer, der videreuddanner sig efter 'high school diploma' (svarer til studentereksamen, red.) kan forvente at leve, til de er 82 år gamle, hvorimod den forventede levetid for personer med 12 års uddannelse (eller mindre) kun kan forvente at leve i 75 år.

I et studie publiceret i 2016, benyttede vi data fra Americans Changing Lives-spørgeundersøgelsen for at følge 3.500 personer i 25 år.

Formålet var blandt andet at sammeligne den effekt et lavt uddannelseniveau havde på dødeligheden baseret på race.

Samlet set - og når alle andre faktorer er kontrolleret - fandt vi, at personer, der kun havde et high school diploma, havde 20 procent lavere dødelighed over 25 år i forhold til personer, der ikke havde high school diploma.

Selvom et lavt uddannelseniveau havde en negativ effekt på alle, var de helbredsmæssige effekter værre for hvide amerikanere end sorte.

LÆS OGSÅ: Hvis du oplever modgang, så tag dig sammen

Markant stigning i midaldrende hvide mænd og kvinders dødelighed

I forbindelse med det samme studie fandt vi, at den yderligere dødelighed associeret med et lavt uddannelsesniveau var 30 procent højere for hvide amerikanere end for sorte.

Det understøtter forskning publiceret sidste år og foretaget af Anne Case og Angus Deaton, der var nobelprisvinder i økonomi i 2015 .

De dokumenterede en markant stigning i dødeligheden blandt midaldrende hvide mænd og kvinder i USA mellem 1999 og 2013.

Denne stigning er unik for hvide amerikanere, der ikke er af latinamerikansk afstamning.

I løbet af den samme periode forsatte dødeligheden for andre etniske grupper med at falde.

Forskerne fandt også, at størstedelen af amerikaneres, der ikke er af latinamerikansk afstamning, dødelighed kan tilskrives adfærdsproblemer som alkoholmisbrug, stofmisbrug og selvmord.

Denne udvikling har ændret flere årtiers fremgang i dødeligheden og er enestående for USA.

Og nok så interessant, så er stigningen i dødeligheden størst blandt lavtuddannede hvide amerikanere.

Forskelle i måden vrede og depression påvirker helbredet

Fjendtlighed og vrede kan forudsige kardiovaskulær mortalitet; en person, der er vred, er mere tilbøjelige til at lide af hjerteproblemer, højt blodtryk og slagtilfælde.

Ved hjælp af data fra spørgeundersøgelsen Americans Changing Lives fulgte vi i 10år mere end 1.500 sorte og hvide voksne amerikanere.

Undersøgelsen anvendte en selvrapporteret skala til at måle vrede og fjendtlighed. Vi fandt, at hvert ekstra 'point' for vrede og fjendtlighed kunne associeres med større kardiovaskulær mortalitet blandt hvide amerikanere end sorte amerikanere.

I forbindelse med et andet studie ønskede mine kollegaer og jeg at granske om der depressive symptomer, som en person oplevede i 1986, ville være i stand til at forudsige dødeligheden over 25 år.

Vi benyttede igen data fra Americans Changing Lives og tog højde for social klasse og fysiske helbredsmæssige faktorer. Vi fandt, at adskillige rapporterede depressive symptomer i 1986 faktisk forudsage en større dødelighed i 2011 - men kun for hvide amerikanere.

Vi så ikke denne effekt blandt de sorte forsøgsdeltagere.

Det samme resultat blev fundet for dødeligheden af nyresygdom i et separat studie.

LÆS OGSÅ: Har sorte mennesker mere rytme end hvide?

Fundene er pålidelige og solide

Vi sammenlignede også antallet af kroniske medicinske lidelser, som forhøjet blodtryk, diabetes, lungesygdomme, hjertesygdomme, kræft, slagtilfælde og gigt, som forsøgsdeltagerne rapporterede i 1986 med det, de rapporterede i 2011.

Vi fandt, at flere depressive symptomer i begyndelsen af undersøgelsen forudsagde en større stigning i antallet af kroniske medicinske lidelser i de følgende 25 år, hvis deltagerne var hvide amerikanere - igen gjaldt denne effekt ikke for de sorte forsøgsdeltagere.

I forbindelse med et andet studie efterprøvede vi med succes de samme resultater med et andet udvalg af forsøgsdeltagere, hvilket indikerer at vores fund er pålidelige og solide.

LÆS OGSÅ: Er sorte mænd bedre udrustede?

Selvvurdering af helbred er stærk indikator

Selvvurderet helbred forudsiger dødeligheden forskelligt blandt hvide og sorte amerikanere.

Tidligere forskning har fundet, at patienternes egen bedømmelse af deres helbred er en meget stærk indikator for dødeligheden.

Mine kollegaer og jeg ønskede at se, om en dårlig selvvurdering af eget helbred på samme måde kan forudsige dødeligheden blandt både sorte og hvide amerikanere.

Ved hjælp af data fra American Changing Lives observerede vi, at der er større risiko for at en person dør, hvis de føler, at de ikke er særligt sunde.

Men igen afhænger det af etnicitet; følelsen af ikke at have et godt helbred forudsagde dødeligheden bedre blandt hvide end sorte amerikanere.

LÆS OGSÅ: Placebo ændrer hjernen og lindrer depression

Hver livshændelse har større effekt

I en anden undersøgelse med ældre mennesker, fandt vi, at en forværring af helbredstilstanden kan få os til at gå i panik og bekymre os om døden.

Men også dét gælder udelukkende for hvide amerikanere - ikke for sorte.

Udover det fysiske helbred fandt mine kollegaer og jeg desuden forbindelsen mellem depression, følelsen af udsigtsløshed og fortvivlelse var tydeligere for hvide end for sorte amerikanere.

I forbindelse med et andet studie fandt vi, at på trods af, at hvide amerikanske mænd oplever det laveste antal stressende livshændelser i forhold til hvide amerikanske kvinder og sorte amerikanske mænd og kvinder, har hver stressende hændelse større effekt på deres depression.

Afslutningsvis fandt vi, at for tidlig død er associeret med forsøgsdeltagernes følelse af, at de havde kontrol over deres eget liv. Denne association var 50 procent stærkere for hvide amerikanere end for sorte amerikanere.

LÆS OGSÅ: 'Det indre ur' er ude af trit hos deprimerede

Hvad kan forklare forskellene?

Hvorfor er hvide amerikanere mindre modstandsdygtige?

Én forklaring er, at de generelt set, ikke er rustede til at overkomme modgang, fordi de ikke har så stor erfaring med det.

Fordi hvide amerikanere er mindre rustede og ikke har den samme erfaring med modgang, betyder det måske, at der er større risiko for, at det ender galt, hvis livet går dem imod.

Minoritetsgrupper er derimod vant til at leve med økonomisk og social modgang, hvilket betyder, at de har førstehåndserfaring samt evnen til at tro, at de kan håndtere de nye stressfaktorer.

For sorte amerikanere er stressfaktorer absolut ikke en nyhed. De har styr på deres overkommelsesstrategier.

Der er forskel på, hvor modstandsdygtige befolkningsgrupperne er, når de står ansigt til ansigt med stress og anden modgang.

Det er relevant for et ordsprog, som vi alle ofte har hørt: Det, der ikke slår dig ihjel, gør dig stærkere.

Shervin Assari hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.

Oversat af Stephanie Lammers-Clark