Stor uro på Københavns Universitet efter opsigtsvækkende stjerneforsker-flytning

Frygt for fyringer og droppede forskningsprojekter spreder sig på Københavns Universitet, efter det er blevet kendt, at en række stjerneforskere skifter adresse internt på universitetet – fra Statens Naturhistoriske Museum til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

For at kunne sætte sig ind i de ansattes frygt, må vi dog starte historien et andet sted.

Museum med »kolossal global betydning«

Ved du, at Statens Naturhistoriske Museum i København er ét af verdens fineste af sin slags?

Museets samlinger gemmer på et væld af vigtig videnskab i form af blandt andet dyr, planter og skeletter; i alt 14 millioner genstande. De er indsamlet under de milliondyre Galathea-ekspeditioner og på et væld af forskeres ture til alverdens lande.

Museet gemmer for eksempel på isbjørnekranier, indsamlet løbende gennem 400 år. Analyser af kranierne gør det for eksempel muligt at lave forskning i udviklingen af CO₂ på kloden og dens betydning for dyrene.

I andre samlinger gemmer sig sommerfugle, edderkopper, millioner år gamle sten, mineraler, blomster og bier, som for eksempel kan kaste lys over, hvordan vores planet forandrer sig og hvorfor.

LÆS OGSÅ: Spektakulær opdagelse: Danske forskere opdager hidtil ukendt hybrid-hval med enormt kranie

Forskere fra hele verden kontakter Statens Naturhistoriske Museum for at få lov at dykke ned i guldgruben af naturvidenskabelig viden i museets arkiver. Hvert år kaster det nye opdagelser og hundredvis af videnskabelige artikler af sig.

Som Kirk Johnson fra verdens største naturhistoriske museum, Smithsonian, bemærker:

»Museet er et af de største og ældste naturhistoriske museer i verden og har meget store samlinger af kolossal global betydning. For eksempel har Danmarks lange historie med Grønland resulteret i en bemærkelsesværdig samling, som er unik i verden,« skriver Kirk Johnson, direktør for det naturhistoriske museum på Smithsonian, i en mail til Videnskab.dk.

Utilfredse professorer trækker stikket

Nu fortæller flere kilder til Videnskab.dk, at de frygter, at museet og andre dele af Københavns Universitet kommer til at lide og bidrage med mindre eller ringere forskning.

Årsagen er, at internationalt anerkendte professorer, blandt andre Eske Willerslev, flytter væk fra Statens Naturhistoriske Museum (SNM) på Det Naturvidenskabelige Fakultet for i stedet at bo på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet.

Bruddet med SNM og med Det Naturvidenskabelige Fakultet skyldes ifølge flere af de seks professorer, at de har været utilfredse med universitets planer om at skille deres forskning ud fra museet for at holde museets udgifter nede.

LÆS OGSÅ: Willerslev finder 'nyt' folkefærd i 31.000 år gamle mælketænder

Hvis professorerne blev fjernet fra museet, ville det føre til, at både hvert af de unikke forskningsmiljøer og deres samarbejde på tværs ville blive ødelagt, har professorerne fortalt til Politiken og Weekendavisen.

Professorerne føler sig dårligt behandlet af universitetet, kan du læse i blandt andet denne artikel hos Politiken.

Kun få af mange kilder, som Videnskab.dk har talt med, har lyst til at udtale sig til citat om sagen, der har vakt stor intern opsigt på Københavns Universitet (KU) og endda har fået forskningsmininster Tommy Ahlers til at reagere, som det fremgår af artiklen på Politikens hjemmeside.

Men en grundlæggende frygt på universitetet er, at flytningen vil have alvorlige konsekvenser for andre forskere og deres arbejde på universitetet.

Stillinger og penge siver væk

To centrale årsager til de ansattes frygt er:

1. Faste stillinger følger i professorernes kølvand væk ifølge en aftale mellem universitetet og en fond
2. KU giver, oven i hatten, professorerne en stor pose penge med millioner af kroner med, når de flytter

De to punkter kræver lidt uddybning.

Først ser vi nærmere på punkt 1 - de faste stillinger:

Flere af de flyttende professorer står i spidsen for meget bredt anerkendte forskningscentre, kaldet Centres of Excellence. De er udvalgt og støttet med mange millioner kroner af Danmarks Grundforskningsfond til at lave forskning i verdensklasse.

Som en del af aftalen mellem fonden og universitetet bliver arbejdsopgaver og penge bundet til projekterne. Det gælder, selv når centrene lukker ned eller flytter.

Når det sker, fjerner det kræfter fra anden forskning på universitet, blandt andet på Statens Naturhistoriske Museum.

På SNM kan det helt konkret betyde, at vigtigt arbejde med at vedligeholde, opdatere og udbygge samlinger falder til jorden.

I værste fald bliver visse samlinger reelt ubrugelige, fordi der mangler ekspertise til at navigere rundt i dem.

LÆS OGSÅ: Hvad skal vi med et naturhistorisk museum?

Det mener én af de få forskere, som vil tale til citat, professor, kurator og forskningschef Nina Rønsted fra SNM.

»Vores fornemste opgave er at sikre, at samlingerne er til rådighed. For forskere fra hele verden, men det kan også være for kunstnere, der vil lave spændende plakatkunst, der sætter spørgsmålstegn ved vores behandling af klimaet,« siger Nina Rønsted, kurator og forskningschef på Statens Naturhistoriske Museum og professor ved Københavns Universitet.

Nina Rønsted fortæller, at det også kunne være for ingeniører, der vil undersøge, om man kan blive inspireret af dyr til at lave stærkere broer, eller måske af edderkoppespind til at lave bæredygtigt tøj.

»Det kunne være alt muligt,« siger hun til Videnskab.dk.

»Men laver man ikke arbejdet med at holde samlingerne synlige, opdaterede og tilgængelige, fordi ingen har et ansvar for dem på fuld tid, eller fordi man bliver bundet op på andre opgaver, så bliver de ligegyldige. Så står de bare og samler støv, og det vil gå ud over forskning verden over,« uddyber Nina Rønsted.

Stillinger bliver bundet til elitecentre

Problemet er blandt andet, at universiteter forpligter sig til at sikre, at forskningen fra et Center of Excellence kan fortsætte til en vis grad, når Grundforskningsfondens store bevilling på rundt regnet 100 millioner kroner er løbet ud.

Konkret binder universiteterne sig generelt til at betale et antal stillinger i tre år, efter bevillingen er udløbet.

Ifølge Danmarks Grundforskningsfond bliver det lettere at trække stærke kræfter til centret, hvis forskere ved, at de ikke mister deres job igen lige om lidt. Det sikrer også, at god viden på området bliver bevaret og udbygget.

Ulempen er, at det kan forhindre anden forskning eller undervisning i at blive lavet, for universiteter har ligesom alle andre langt fra ubegrænsede midler.

På den måde ender rammerne for et grundforskningscenter med at definere, hvilken type forskning og uddannelse et institut kan udføre.

Fond: Universiteterne sætter selv rammerne

Direktør for Danmarks Grundforskningsfond, Søren-Peter Olesen, understreger over for Videnskab.dk, at universiteterne i de indledende forhandlinger selv spiller ind med, hvor mange stillinger der skal leve videre, når en bevilling til et grundforskningscenter løber ud (kaldet ’indlejringsstillinger’).

Universiteterne får desuden penge med til nogle af de administrative udgifter til for eksempel husleje, strøm og administration, under ét kaldet ’overhead’. De penge kan universiteterne vælge at bruge helt, som de har lyst, bemærker Søren-Peter Olesen.

»Vi gør, hvad vi kan for, at centrene skal fungere i samhørighed med omgivelserne og ikke som en ø hos resten af institutionen. Vi giver store beløb til overhead og arbejder for, at der skal være et positivt afkast til miljøet omkring dem, om det så er til ph.d.-studerende, til nyt apparatur eller anden forskning,« siger Søren-Peter Olesen.

Søren-Peter Olesen oplyser, at det typiske for grundforskningscentre er at blive fulgt af to indlejringsstillinger.

Ifølge Videnskab.dk’s oplysninger kan der dog i de konkrete tilfælde være over 20 fuldtidsstillinger i spil i forbindelse med tre grundforskningscentre, der er ledet af professorer, som flytter til Sund. Bevillingerne til de tre centre udløber i år.

SE VIDENSKAB.DK'S STORE TEMA: Hvad skal vi med grundforskning?

Nina Rønsted fra det naturhistoriske museum mener, at det er vigtigt, at universitetet lærer af erfaringerne og får tænkt grundigt over, hvordan fremtidige aftaler med fonde bliver strikket sammen.

»Det er ærgerligt, hvis lektien er, at det er farligt at bygge eliteforskning op, fordi det ender med at koste. Selvfølgelig skal vi have elitecentre, men vi må finde en balance, hvor det andet også kan være der, for ellers kan vi lige så godt lukke resten af universitetet,« lyder det.

Millioner af kroner følger topforskere

Et andet stort problem på Københavns Universitet er, at de seks professorer og deres forskningshold får en ordentlig pose penge med, når de flytter fra det ene fakultet til det andet.

Her rykker vi videre til punkt 2 på den lille liste over de ansattes største bekymringer ved flytningen: Pengene, der flytter med.

En aktindsigt foretaget af Uniavisen viser, at det drejer sig om mange millioner kroner. Samtidig bliver forskernes grupper de næste fem år friholdt fra alle nedskæringer på universitetet.

Da penge som bekendt desværre kun kan bruges én gang, betyder det, at andre – om det så er forskere eller opgaver – må holde for, ikke mindst hvis universitetet bliver tvunget til at skære ned i løbet af de næste år.

Professor: Forskning bliver undermineret

Udsigten til penge, der forsvinder sammen med de seks professorer, gør kun stemningen på SNM endnu mere trykket.

Det fortæller Mark Maslin, der, som professor ved University College London, har været med til at udvikle planer for, hvordan SNM kan udvikle sig i fremtiden. Ad den vej har han indgående kendskab til, hvad der rører sig på det danske museum.

»Jeres ikoniske museum har været under talrige angreb og er blevet beskåret igen og igen for at dække udgifter til blandt andet grundforskningscentrene. En del mennesker har mistet deres job på den konto.«

»I skal huske på, at jeres museum er en national skatkiste, og både skatteydere og fonde poster store penge i at gøre det til verdens førende naturhistoriske museum ved blandt andet at bygge nye bygninger og lave udstillinger, som viser det danske bidrag til vores viden om naturen og de moderne trusler mod historie, miljø og klima.«

»Hele den indsats bliver undermineret lige nu,« mener Mark Maslin, professor på afdelingen for geografi ved University College London.

Ledere: Institutter kan blive ramt

Bekymringen for, hvad fremtiden vil bringe, bliver delt af ansatte på andre institutter under Det Naturvidenskabelige Fakultet, Science. Det gælder for eksempel på institutterne for geovidenskab og biologi, lyder det fra flere sider til Videnskab.dk.

»De ansatte på Biologisk Institut er naturligt nok bekymrede for, om instituttet i sidste ende kommer til at stå med en regning. Altså, at man får sendt en abe videre, som kommer til lægge sig som et økonomisk åg henover instituttet,« fortæller Niels Kroer, institutleder på Biologisk Institut ved KU.

LÆS OGSÅ: Forskere foreslår vildt projekt, der skal redde verdens dyr og planter

Hos den øverste myndighed på KU, bestyrelsen, gør man sig da heller ingen forestillinger om at undgå en konsekvens af omkostningerne til professorernes flytning.

»Min eneste kommentar er, at jeg regner med, at forskere på Science ikke vil blive negativt påvirket økonomisk af flytningen,« lyder det kortfattet i en mail til Videnskab.dk fra bestyrelsesformand Mads Krogsgaard Thomsen.

I en opfølgende mail tilføjer Mads Krogsgaard Thomsen ganske kort:

»KU er en stor institution, der også har en vis egenkapital. Midlerne kommer dermed ikke nødvendigvis fra Science.«

Af aktindsigten foretaget af Uniavisen fremgår ellers tydeligt, at Science kommer til at afholde udgifter for millioner af kroner - og at flere endda kan komme til.

Det har ikke været muligt at få kommentarer fra hverken dekan for Science, John Renner Hansen, eller fra rektor for Københavns Universitet, Henrik C. Wegener.

Ingen af de seks professorer fra Globe Institute er vendt tilbage på en email-henvendelse fra Videnskab.dk.

LÆS OGSÅ: Fyringsrunder og nedskæringer kan køre ansatte i sænk

LÆS OGSÅ: Forskere og universiteter bløder, mens forlagene skummer fløden