Husdyrbrug har haft større betydning som kilde til gødning for oldtidens landbrug end hidtil antaget, viser nye fund, der ændrer vores syn på det første landbrug i Danmark og Europa. Det skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.
Udbredelsen af dyrkede afgrøder og husdyr fra det vestlige Asien til Europa havde dybe sociale og økologiske konsekvenser, men hidtil har forskerne manglet et præcist billede af det tidlige landbrug i oldtidens Europa. Det bliver der nu rådet bod på i en stor tværeuropæisk undersøgelse med dansk deltagelse.
Forskerne har set på indholdet af den stabile isotop kvælstof-15 som en indikator for husdyrgødning. De har analyseret de forkullede rester af korn og bælgfrugter fra i alt 13 lokaliteter i et transekt skråt ned over Europa fra England i nordvest til Grækenland i sydøst. Danmark indgår i undersøgelsen med i alt 16 prøver af emmer hvede og nøgen byg fra tre bopladser på Fyn: Sarup og Skaghorn fra tragtbægerkulturen i den tidlige bondestenalder, 3.400-2.900 år før vor tidsregning, og Damsbo fra den lidt senere enkeltgravskultur, 2.800-2.400 år før vor tidsregning.
Resultaterne understøtter en fremvoksende opmærksomhed på at man hidtil har overvurderet hvor meget kød vores forfædre har spist. Det har man gjort ud fra indholdet af kvælstof-15 i knoglemateriale, men de nye resultater viser, at vores har fået et betydeligt tilskud af kvælstof-15 via korn og bælgfrugter, som blev gødsket med husdyrgødning.
Resultaterne er netop offentliggjort i tidsskriftet, Proceedings of the National Academy of Sciences.
LÆS OGSÅ på Videnskab.dk:
Farlige bakterier fra gylle går direkte i grundvandet
