Hulemænd var bedre til at tegne end moderne kunstnere
Mennesker fra den ældste stenalder havde et bedre blik end moderne malere og skulpturister – i hvert fald når det kom til at observere, hvordan heste og andre firbenede dyr bevæger sig.

I denne tegning fra Libyen af en elefant, er der givet tre bud på, hvor det er meningen, at jorden skal befinde sig under dyret. Uanset hvad er elefantens ben dog placeret forkert. (Foto: Gabor Horvarth)

En ny analyse af 1.000 styk fortidshistoriske og moderne kunstværker viser, at ’hulemænd’ – mennesker der levede under den ældste stenalder mellem 10.000 og 50.000 år siden - var mere præcise i deres gengivelser af firbenede dyr, der bevægede sig, end kunstnere er i dag.

Mens moderne kunstnere gengiver dyrene i forkerte positioner i 57,9 procent af tilfældene, gælder det samme kun for hulekunstnerne i 46,2 procent af tilfældene. Det skriver LiveScience.

Nutidens kunstnere er også dårligere til at indfange gangarten hos heste og andre firbenede end konservatorer, anatomi-lærebøger og legetøjsdesignere, viser forskernes nye studie, som er publiceret i online-tidsskriftet PLoS ONE.

Tegnet i helt umulige gangarter

Firbenede dyr går ved at bevæge deres ben i den samme sekvens. Først rammer det venstre bagben jorden, så det venstre forben, dernæst det højre bagben og til sidst det højre forben. Det er kun hastigheden, der afviger fra ét dyr til et andet, sekvensen er altid den samme.

Men denne relativt simple gangart undslipper ofte kunstnernes opmærksomhed. I 2009 opdagede biologen og fysikeren Gabor Horvath fra Eotvos University i Ungarn, som også står bag det nye studie, at 63,6 procent af alle dyrene i anatomiske lærebøger var tegnet i helt umulige positioner.

Halvdelen af legetøjshestene, -løverne, -tigerne og andre firbenede var også forkerte. Selv gengivelser i naturhistoriske museer fejlede i stor udstrækning: lidt over 41 procent af gengivelserne indeholdt fejl her.

Muybridge spredte viden om de firbenede

Skitse A (gengivet i B) er lavet af Leonardo da Vinci. C og D viser, hvordan hesten kunne være gengivet korrekt. (Foto: Gabor Horvarth)

I det nye studie ville Gabor Horvath og hans kollegaer undersøge det samme spørgsmål, men over en længere historisk tidsperiode. I 1880’erne brugte fotografen Eadward Muybridge filmsekvenser til at illustrere, hvordan heste og andre firbenede i virkeligheden bevægede sig.

Denne viden spredte sig, og derfor opdelte forskerne den tidsperiode, de undersøgte, i tre: forhistorisk kunst, historisk kunst lavet før Muybridge og kunst lavet efter 1887, da Muybridges arbejde blev kendt.

Forskerne plukkede omkring 1.000 eksempler på kunst fra online-samlinger, kunstbøger og ungarske museer, samt frimærker og mønter.

Moderne fejl i 83,5 % af tilfældene

Statistik set skulle der forekomme fejl i 73,3 procent af tilfældene, hvis det udelukkende handlede om held, regnede forskerne sig frem til. Men kunst, som var lavet efter Muybridge, viste fejl i hele 83,5 procent af tilfældene.

De fejlagtige tegninger inkluderer endda en skitse af en hest lavet af Leonardo da Vinci, som bl.a. er kendt for sine dyreskitser. Den kan du se her i artiklen, hvor der også er givet to bud på, hvordan hesten kunne være tegnet rigtigt.

Hulemændene ramte til gengæld plet i hele 54 procent af tilfældene, hvilket er alt for godt til at være et spørgsmål om held.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det nye krater på Mars, som er foreviget i nedenstående foto.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed. Kanalen henvender sig til unge, som bruger YouTube til at hente inspiration og viden om sundhed.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.