Hulemænd var bedre til at tegne end moderne kunstnere
Mennesker fra den ældste stenalder havde et bedre blik end moderne malere og skulpturister – i hvert fald når det kom til at observere, hvordan heste og andre firbenede dyr bevæger sig.

I denne tegning fra Libyen af en elefant, er der givet tre bud på, hvor det er meningen, at jorden skal befinde sig under dyret. Uanset hvad er elefantens ben dog placeret forkert. (Foto: Gabor Horvarth)

I denne tegning fra Libyen af en elefant, er der givet tre bud på, hvor det er meningen, at jorden skal befinde sig under dyret. Uanset hvad er elefantens ben dog placeret forkert. (Foto: Gabor Horvarth)

 

En ny analyse af 1.000 styk fortidshistoriske og moderne kunstværker viser, at ’hulemænd’ – mennesker der levede under den ældste stenalder mellem 10.000 og 50.000 år siden - var mere præcise i deres gengivelser af firbenede dyr, der bevægede sig, end kunstnere er i dag.

Mens moderne kunstnere gengiver dyrene i forkerte positioner i 57,9 procent af tilfældene, gælder det samme kun for hulekunstnerne i 46,2 procent af tilfældene. Det skriver LiveScience.

Nutidens kunstnere er også dårligere til at indfange gangarten hos heste og andre firbenede end konservatorer, anatomi-lærebøger og legetøjsdesignere, viser forskernes nye studie, som er publiceret i online-tidsskriftet PLoS ONE.

Tegnet i helt umulige gangarter

Firbenede dyr går ved at bevæge deres ben i den samme sekvens. Først rammer det venstre bagben jorden, så det venstre forben, dernæst det højre bagben og til sidst det højre forben. Det er kun hastigheden, der afviger fra ét dyr til et andet, sekvensen er altid den samme.

Men denne relativt simple gangart undslipper ofte kunstnernes opmærksomhed. I 2009 opdagede biologen og fysikeren Gabor Horvath fra Eotvos University i Ungarn, som også står bag det nye studie, at 63,6 procent af alle dyrene i anatomiske lærebøger var tegnet i helt umulige positioner.

Halvdelen af legetøjshestene, -løverne, -tigerne og andre firbenede var også forkerte. Selv gengivelser i naturhistoriske museer fejlede i stor udstrækning: lidt over 41 procent af gengivelserne indeholdt fejl her.

Muybridge spredte viden om de firbenede

Skitse A (gengivet i B) er lavet af Leonardo da Vinci. C og D viser, hvordan hesten kunne være gengivet korrekt. (Foto: Gabor Horvarth)

I det nye studie ville Gabor Horvath og hans kollegaer undersøge det samme spørgsmål, men over en længere historisk tidsperiode. I 1880’erne brugte fotografen Eadward Muybridge filmsekvenser til at illustrere, hvordan heste og andre firbenede i virkeligheden bevægede sig.

Denne viden spredte sig, og derfor opdelte forskerne den tidsperiode, de undersøgte, i tre: forhistorisk kunst, historisk kunst lavet før Muybridge og kunst lavet efter 1887, da Muybridges arbejde blev kendt.

Forskerne plukkede omkring 1.000 eksempler på kunst fra online-samlinger, kunstbøger og ungarske museer, samt frimærker og mønter.

Moderne fejl i 83,5 % af tilfældene

Statistik set skulle der forekomme fejl i 73,3 procent af tilfældene, hvis det udelukkende handlede om held, regnede forskerne sig frem til. Men kunst, som var lavet efter Muybridge, viste fejl i hele 83,5 procent af tilfældene.

De fejlagtige tegninger inkluderer endda en skitse af en hest lavet af Leonardo da Vinci, som bl.a. er kendt for sine dyreskitser. Den kan du se her i artiklen, hvor der også er givet to bud på, hvordan hesten kunne være tegnet rigtigt.

Hulemændene ramte til gengæld plet i hele 54 procent af tilfældene, hvilket er alt for godt til at være et spørgsmål om held.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk